Anastasia Sofia Malfoy - AFLSUTTET

Det endelig opgør:

Anastasia P.O.V:
'Vi var så klar, vi havde trænet næsten til vores hænder begyndte at bløde, og dagen var kommet' sad jeg og tænkte da jeg så ud af vinduet, på vores sidste dag. Ginny vågnede "Godmorgen An" sagde hun, jeg vendte mig "Godmorgen Gin. Er du klar til i dag?" spurgte jeg, hun rejste sig kiggede mig i øjne "Jeg har aldrig været mere klar, nu skal det endelig slag ske. Nu bliver det en ende på Mudderblod" jeg smilede ondt til hende og vi grinede ondt sammen. Vi tog vores kapper på og gik ned til de andre "Godmorgen Draco" sagde Ginny og blev lidt rød i hovedet "Godmorgen Ginny" sagde Drake og blev rød i hovedet jeg kiggede på dem begge "Når det er vidst ikke kun mig og Fred, der har kærlighed i luften hva'?" sagde jeg og grinede "Vi har besluttet først, at gøre noget ved det hvis vi begge overlever, i aften" sagde Drake jeg smilede og Ginny og jeg vinede endnu en gang "SÅ STOPPER I ALTSÅ MED DET DER?!" sagde Drake, jeg kiggede på ham "Tving mig brormand" sagde jeg han rystede på hovedet, kiggede på Fred og George "Piger" sagde de alle i munden på hinanden.

Draco P.O.V:
'Så er er det tid' sagde jeg til mig selv i spejlet, solen var på vej ned og vidste at Snape havde lokket, Dumbledore i en fælde, i det højeste klokketårn. Ana kom ind "Er du klare Drake?" spurgte hun stille og lagde en hånd på min skulder, jeg smilede nænsomt til hende "Så længe du er ved min side, så kan jeg klare alt" sagde jeg og vi krammede "Hvis der sker mig noget i aften An, skal du vide at jeg elsker dig. Og jeg er stolt af at kunne kalde dig min søster" sagde jeg hun kiggede på mig og smilede "Der sker dig ikke noget Drake, men jeg elsker også dig uanset hvad, og er stolt af at kunne kalde dig min bror! Lad os så gøre det her! Lad os starte 'Det Endelig opgør' imens Weasel søskende, lukker de andre ind går vi to op i klokketårnet og dræber Dumbledore!" jeg nikkede og kiggede hende i øjne "Lad os få startet denne her krig" vi løb op til klokke tårnet, som planlagt stod Dumbledore der, han stod med ryggen til. Vi havde begge vores tryllestave oppe, han vendte sig om og så noget overrasket ud "Malfoy tvillinger, hvad kan jeg gøre for jer, sådan en dejlig aften" jeg smilede "Du ved udmærket, godt hvad vi laver her oppe" sagde jeg, Ana nikkede og gjorde han også "Men hvorfor?" spurgte han og kiggede på mig "Fordi det ligger i vores blod, vi har fået til opgave af mørkets herre at starte, denne her krig. Og hvis jeg ikke tager meget fejl er de andre dødsgardister på vej her til lige nu!" sagde Ana med en kold stemme, jeg var helt rolig fordi hun var i nærheden. Jeg er ikke sikker på at jeg ville have sagt det jeg sagde men jeg pegede, min stav direkte over på ham, kiggede ham i øjne og sagde "Avada Kadaver" og der fløj en grøn stråle ud af staven og ramte ham lige i brystet, så han faldt ud over kanten. Vi løb begge hen og så ham ramme jorden "Du gjorde det Draco" hviskede Ana "DU GJORDE DET!" sagde hun igen nu meget højere, jeg smilede og sagde "Ja jeg gjorde det, jeg fuldførte min mission" vi hoppede og Ana pegede sin tryllestav op mod himmelen og råbte "MORSMORDRE" og der fløj en ild rød stråle ud, op mod himmelen og der kom mørkets herres symbol på himmelen, en kranium med en slange. Vi løb ned for at finde de andre.

Anastasia P.O.V:
Vi kom næsten helt hen til indgangen før vi hørte dem, de stod og kastede besværgelser frem og tilbage mod Granger, Potter, Weasley og Neville. Vi løber der ned men pludselig ser jeg en grøn stråle fra Granger's tryllestav ramme George lige i brystet "NEEEEEEEEJ!!" råbte jeg og løb, ned til ham han var stendød "SÅ ER DET NOK!!!" råbte jeg, jeg græd med det sveg og var varmt, jeg tørrede en tåre væk og så det var blod 'var jeg så rasende at jeg grad blod?' jeg ignorerede det og råbte "SPEKTRAL TRANSFERENS" og pludselig stod vi alle udenfor, foran alle George var død, og Fred var ude af den. Det er klart, han har mistet sin tvilling, jeg turde ikke tænke på hvad der ville, ske hvis jeg mistede Draco. Jeg kiggede rundt "KÆRE ALLE MED STUDERENDE" råbte jeg og følte, mig godt tilpas ved at alle frygtede mig og de andre "JEG MÅ DESVÆRRE MEDDELLE AT DENNE, TØS AF DRÆBT EN WEASEL, GEORGE WEASEL ER DØD!" De gispede alle sammen "MEN I DRÆBTE DUMBLEDORE!" Råbte Potter, jeg kiggede på ham men ignorerede ham og kiggede igen på Granger, kunne mærke det løb ned med blod, jeg gik helt hen til hende, tog min tryllestav frem og kørte den på hendes hals "Nu vil du endelig dø Mudderblod, jeg har glædet mig til det her siden, du åbnede munden første gang i toget på vej her til" "Hvorfor gør du det her?" spurgte hun imens hun grad, jeg smilede og gik væk fra hende "GRANGR VIL GERNE HAVE SVAR, OG SVAR SKAL HUN FÅ" råbte jeg, og så min far, mor og mørkets herre træde frem fra broen, alle gispede og jeg smilede "HUN VIL GERNE HAVE AF VIDE, HVORFOR JEG VIL DRÆBE HENDE. OG SOM DEN BARMHJERTELIG HEKS JEG ER, VIL JEG IKKE KUN FORTÆLLE HENDE, MEN JER ALLE SAMMEN DET!" jeg vendte mig om og så hende i øjne "Fra da du var helt spæd, har det været vores skæbne at vi skulle ende her, og det var vores skæbne at jeg skulle dræbe dig. Det er en profeti I GÅR VEL IKKE UDFRA AT DET BARE, ER NOGET DER ER SKET DER HER? MØRKETS HERRE VIL IGEN GENOPSTÅ OG JEG VIL DRÆBE DETTE MUDDERBLODS PJOK, FORAN JER ALLE SAMMEN. OG DU VIL VIDE HVORFOR?" jeg gik helt tæt på hende og hviskede "Fordi jeg kan! mudderblod og der er intet du kan gøre ved det! Hils Dumbledore" også vendte jeg mig om, kigge Voldemort lige i øjne smilede, vendte mig om imens jeg råbte "AVADA KAVAVRE" Den grønne stråle ramte hende lige i hjertet, og kunne se hvordan lyset, forsvandt fra hendes øjne, død. Voldemort grinte og gik hen til mig, og lagde en hånd på min skulder "Jeg vidste jeg kunne regne med dig og din bror, jeg er meget tilfreds med fuldførelsen. Og den scene du lige lavede med Granger, jeg var vild med det" jeg smilede bukkede og sagde "Tak min herre, jeg er altid til tjeneste og er min bror også" han nikkede, vi vendte os og så Potter var løbet hen til hende, han grad og vi grinte "Nu sker det min lord, du kan få din ultimative hævn, over drengen der gjorde dig svag, drengen der har hånet dig i alle disse år, drengen der overlevede skal dø i nat" sagde jeg og kiggede på ham, han smilled og nikkede "Smut hen til dine venner og familie, jeg klare den her fra" jeg nikkede "Som de ønsker min herre" også løb jeg hen til far og mor, de smilede begge til mig og Draco "Jeg er så stolt af er to, tænk engang at i klarede det!" sagde vores mor vi kiggede og smilede til hinanden "Vi have ikke klaret det uden hinanden" sagde vi begge i kor "Hvor er Fred og Ginny?" spurgte jeg og kiggede rundt, men fandt dem. Mørkets herre prøvede at lave en scene som jeg gjorde, men jeg gik over til Fred og Ginny der lå med George. Jeg kiggede ned og begyndte at græde igen "Jeg har snakket med far, og han har sagt at når vi flytter tager vi George med os, også må i som søskende finde ud af, hvis vil gøre med ham" de nikkede og græd, jeg holdte om dem begge "Det skal nok gå" sagde jeg uden, selv at tro på det. Fred tog George og bar ham over til de andre dødsgardister, min far krammede både Ginny og Fred. Voldemort sagde "NU SKAL I SE! DRENGEN DER OVERLOVEDE, VAR BLOT HELDIG NU SKAL HAN DØ ENGANG FOR ALLE" vi jublede, og de andre grad, så sagde han det det grønne lys ramte ham i brystet og han døde på stedet. Vi jublede og gik i krig mod alle. Jeg kiggede på Draco, Ginny og Fred "Lad os gøre det her venner" sagde jeg de nikkede ondskabs fulgt "Lad os gøre det for George" sagde Fred "For George" sagde vi i kor og løb hen mod Professor Mcgonagall "AVADA KADAVRE" sagde Ginny og hendes lys gik ud.

���y1{k'%