Mit liv.

første skole dag efter sommerferien

Lykkes synsvinkel.

"Lykke du skal op nu!" kan jeg høre min mor råbe nede fra køkkenet, der går en anelse tid før jeg igen kan høre hende " hvis du gerne vil komme for sent på din første dag efter ferien... så bliv endelig liggende i din seng" Jeg griner lidt for mig selv imens jeg rejser mig stønnende fra sengen for at gå over til mit tøjskab, hvad skal jeg mon tage på idag? det ender med et par sorte ripped jeans med en Crop top hvor der står life dosen't have to be perfect to be wonderfull.

Efter det er det en tur ud til badeværelset hvor jeg ligger mascara en smule bluse og en anelse lipgloss jeg lader mit hår hænge løst, "så er morgenmaden på bordet!" Denne gang er det min far der råber. Jeg spurter ud af mit værelse ned af trappen og, ind i køkkenet hen til spisebordet "godmorgen Mor og Far!" siger jeg glad og begynder at spise, der er en anelse stille mens vi spiser "når skatskal jeg kører dig i skole idag?" spørger min mor "nej det behøver du altså ikke jeg cykler bare derhen det er jo ikke længere end to kilometer, men tak for tilbuddet!" svare jeg hende smilende. De skal under ingen omstændigheder finde ud af at den mobning der foregår på min highschool. Da morgenmaden er blevet spist gør jeg rent efter mig, går ud i gangen og tager mine elskede sorte sneaks på napper min jakke fra knagen. Jeg åbner døren  "farvel Mor og Far håber i får en god dag!" råber jeg højt og lukker døren efter mig. Jeg går i roligt tempo ud til min cykel, da jeg pludselig kommer i tanke om min taske som jeg har glemt, og spurter op til min værelse tager den og igen spurter tilbage ud til min cykel.

Så vender vi snuden mod South Carolina High School, cykel turen tog en evighed men nu står jeg så her og kigger på de store døre ind til skolen som er indgangen til HELVEDE. Jeg tager en dyb indånding og går indenfor som sædvanlig blir jeg mødt at en masse mennesker så tid til at klemme sig igennem mængden, jeg når hen til mit skab låser det op og finder de bøger til den første time "Lykke...? jorden kalder Lykke" siger Sophia. Mit hoved vender over imod retningen af stemmen der kalder på mig og opdager at det bare er Sophia  "hej søde" siger jeg med et lille smil imens jeg trækker hende ind i et kram, jeg har ignoreret de sedler der faldte ud af mit skab Sophia kigger ned og får øje på en hun sukker "det skal nok gå Lykke du ved jeg kun er en besked eller et opkald væk" siger hun med medlidenhed i stemmen jeg nikker trist til hende "i know" svare jeg.

Sophia sætter sig på hug og begynder samle sedlerne op, jeg hjælper hende bagefter smidder vi dem alle ud uden at  læse en eneste af dem, men pludselig ud af det blå kommer Julie og hendes slæng gående " ej se der piger! det er jo den fede so..." siger hun imens de går grinende videre. Sophia var gået fra mig lidt før at Julie kom, så der var kun mig tilbage jeg vender mig om og tjekker mit skema en ekstra gang for at sikre mig jeg har taget de rigtige bøger "shit... matematik kan den her dag mon blive værre?" jeg får låst mit skab går hurtigt over til mit klasse lokale for at sætte mig ved et bord bagerst i klassen, efter lidt tid kommer vores lærer yaay! Nu er første irriterede ting startet! "stille folkens jeg hedder Kim og er jeres nye matematik lærer vi begynder med mundlige spørgsmål Lykke... hvad er 300*462?" da jeg høre ham sige mit navn føler jeg en nervøs klump danne sig i min hals udover det kan jeg mærke alles øjne er direkte på mig.

Efter lidt tid bliver der råbt "det spørgsmål er for svært for hende..." alle begynder at grine, gid jeg kunne grave mig et hul for at kravle ned og aldrig komme op igen. Kim ryster skuffet på hovedet og spørger igen " Lykke hvad er 300*462 ?" inden jeg overhovedet når at prøve på at svare kommer en mig i forekøbet "det er 120.200" han går hen til Julie og skuller af hende irriteret "nej Julie det er ikke korrekt, jeg spørger nu ikke jer andre men Lykke hvad er 300*462 ?" igen er alles øjne rettet mod mig især Julies øjne hvis de kunne dræbe ville jeg være så godt som død nu "uhm... det er 138.600?" Kim sender mig et smil og giver mig en tommel op "godt klaret det er korrekt" jeg kan høre små gisp rundt i klassen . Klokken ringer jeg rejser mig og samler mine ting så hurtigt som muligt. Da jeg kommer ud på gangen kan jeg mærke et sæt hænder skubbe mig ind i skabene, mine bøger revet ud af mine arme jeg høre dem lande på gulvet "hvis du nogensinde genere! mig igen kan jeg love dig, du får så meget tæsk at du sent vil glemme det er du med? din grimme luder!" Snerre Julie lige op i mit ansigt jeg nikker en anelse skræmt og lader hende endnu end gå grinende fra mig uden at stå op for mig selv.

jeg kan mærke noget vådt løbe ned af mine kinder, først nu går det op for mig at jeg græder hulkende tørre jeg mine kinder og sætter mig ned på hug for at samle mine bøger op. men en kommer mig i forekøbet "nu skal jeg hjælpe dig" siger en dreng hvis stemme lyder bekendt, da han rejser sig op efter han har samlet resten af mine bøger sammen og giver mig dem, først der opdager at det faktisk er Christopher skolens mest populære dreng. Jeg rødmer så meget at en tomat vil blive misundelig "T-tak Christopher" stammer jeg og skynder mig over til mit skab, resten af Dagen snegler sig afsted med det ellers sædvanlige der følger ydmygning mobning etc. da jeg endelig kommer hjem spurter jeg op til mit værelse smækker døren i smider mig i min seng og giver tårerne frit løb.

Jeg vågner ved at en råber "vi skal spise!"  Aner ikke hvem da jeg lige er vågnet jeg måtte være faldt i søvn, men nu sidder vi her alle sammen om spisebordet og spiser aftensmad "hvordan har din dag været min pige?" spørger min mor jeg kigger ned i bordet "den har faktisk været meget god" siger jeg og prøver på at give hende det mest overbevisende smil jeg kan lave "det var da godt at høre" siger min mor og far i munden på hinanden. da vi er færdige med at spise, får vi sat i opvaskeren, løber jeg endnu engang op på mit værelse og hopper i nattøj ligger mig under dynen og vælger at se Netflix da kl. 22:15 slukker min pc ligger den væk og ligger jeg mig til rette, der går ikke lang tid før det velkendte mørke tager imod mig.

Det 1. Kap ude nu
Håber i kan li det
kommenter gerne og like hvis i vil

.Merle.