Mobbet?! (Afsluttet)

"Pep-talk" og hjælp til mobbeofrene!

Hej, jeg hedder Cecilie. Jeg blev engang mobbet. Det var nok den værste tid i mit liv. Jeg ved at der er mange de cutter fordi de tror det vil hjælpe... Men nej, det hjælper ikke. Jeg tænkte selv på at cutte, men en tanke afholdt mig fra det. "Arene kommer jo bare til at minde mig om de ting jeg ikke vil mindes om." Jeg blev ved med at kæmpe og allerede efter omkring 6-9 måneder blev jeg fri fra mobning. Vær stærk. Vær modig. Svar igen alt det du vil. Kald mobberen de grimmeste bandeord du kender og los dem det sted der gør mest ondt. Både psykisk og fysisk.

Der er normalt ingen til at hjælpe dig når du har mest brug for det, men det er fordi du har "involveret" personen/personerne på det forkerte tidspunkt. Men ligemeget hvad bliv ved med at kæmpe, det gjorde jeg, og se mig nu. Jeg er glad og jeg har ikke problemer med mobberen mere. Han er så også skiftet skole og jeg er skiftet klasse, men det er ikke det der er pointen. Det pointen er, er at jeg har det godt og er mobbe fri. Jeg er glad for at jeg blev ved med at kæmpe, at jeg fortalte alt til mine forældre, skrev i dagbog og at jeg ALDRIG cuttede i mig selv. Jeg ved at hvis jeg havde cuttet i mig selv, ville jeg lige nu kunne side og kigge på arene og mindes tilbage til den dårlige tid. Så ville jeg ikke kunne være lige så glad som jeg er nu, for minderne ville altid være hos mig.

Som du nok læste lige før, skrev jeg i dagbog. Ja, jeg ved det. "Dagbøger er kun for små børn." Men den har faktisk hjulpet mig rigtig meget. Jeg har fået skrevet nogle ting ned som jeg ved jeg ALDRIG i mit liv ville have sagt til nogen. Det er en god måde at komme ud med alle sine tanker. Jeg ved også godt det kan være hårdt at komme ud med alle sine tanker. Jeg begyndte at græde hver gang jeg skrev i den, men det var den eneste måde jeg kunne komme ud med mine følelser på. Du tænker sikkert. "Ej, hvor er du bare barlig." Fordi jeg begyndte at græde da jeg skrev dagbog, men det er, undskyld jeg bander, kraftedeme hårdt at skrive de ting ned man ikke tør at fortælle til andre. Det er jo ens dybeste hemmeligheder, og andre ting som man ikke vil have andre skal vide, så hvis du synes jeg er barnlig. Gør det. Jeg kan jo være ligeglad. Det er ikke mit problem jeg har flere følelser end dig.

Jeg ved godt at, at skrive tingene ned, på en måde er ligesom at cutte. Ved begge "metoder" har man dårlige minder man selvfølgelig ikke vil huske tilbage på. Men dagbøger kan du jo bare smide ud hvis det er hårdt at gemme sine dårlige minder. Når du har cuttet i dig selv kan du jo ikke bare smide armen, benet osv. ud. Det er en del af din krop. En dagbog er ikke en del af din krop, men en del af dine ting. Dine ting kan du smide ud, men din krop skal du bruge resten af dit liv.

Her er en liste over ting som jeg gjorde for at overleve mobningen.

1. At folk begynder at mobbe dig kan opstå på et split sekund. Hvis du føler dig mobbet, gå direkte til en lærer, forælder, ven/veninde, kæreste osv. Så går du ihvertfald ikke med den 'byrde' alene. Så har du nemlig en der kan hjælpe dig igennem tingene, inden han/hun begynder at hjælpe med at mobbe dig, eller lader være med at hjælpe dig. Det er altid dejligt med hjælp. Jeg fik så ikke så meget hjælp fra mine veninder fra min klasse, men så er det altid dejligt at have nogle dejlige veninder fra parallelklassen.

2. Hvis jeg havde selvmordstanker, (hvilke jeg havde en del af) fik jeg hurtigt væk ved at tænke på at jeg ved at lige meget hvad, vil der altid være mindst én person der elsker mig, og det var nok til at holde mig i live.

3. Hvis jeg overvejede at cutte tænkte jeg; "Arene kommer jo bare til at minde mig om de ting jeg ikke vil mindes om." Som fx de ting jeg er blevet mobbet med. Enden fordi personen/personerne synes jeg var grim, klam eller andre ting.

4. Jeg snakkede med AKT-læren på min skole 1 til 2 gange om ugen, samtidig med at vi havde et trivselforløb i klassen.

5. Jeg ved godt den her er svær, men bliv ved med at sig til dig selv at det ikke er dig der er noget galt med. Det er mobberne der der noget galt med. Hvis de siger du er grim, ved du at det er fordi de synes du er pænere end dem. Hvis de siger du er klam, ved du at det er fordi de synes at du overhoved ikke er klam i forhold til dem. Hvis de siger du ikke er noget værd, ved du at det er fordi de ved de ikke er er lige så meget værd som dig. Hvis de siger at alle hader dig, ved du at de bare er jaloux over at du har nogle der elsker dig, men at de ikke har.

6. Når nogle mobber dig er det typisk, fordi de enden har kunnet lide dig i lang tid, men at du ikke har vist interesse i dem, eller fordi de har nogle problemer der hjemme eller andre steder, som de har brug for at give videre til dig. Det kan også være fordi en fra din klasse kan lide én, som er forelsket i dig, og at de så vil få dig til at ligne et nul så drengen bedre kan lide ham/hende. Hvis det er tilfældet skal du vide, at ligemeget hvad vil drengen altid kunne lide dig, fordi hvem gider at være kærester med en ond person.

7. Dagbog. Jeg ved ikke hvor meget der er at skrive om det andet end. BRUG DEN!! Det er et rigtig godt hjælpemiddel. Den hjælper dig med at komme ud med alle de følelser og ting du ikke tør at vise eller sige til andre end dig selv.

8. Gør alt hvad du kan for at få hjælp. Lad vær med at holde det inde. Og hvis du ikke tør at sige det lige ud til personen/personerne, kan du jo skrive det ned i en dagbog og så give dagbogen til dem. Så er du ihvertfald sikker på at de får det hele med.
________________________________________________

Jeg håber at det her har kunnet hjælpe dig der bliver mobbet. Hvis du har spørgsmål om nogle ting, som jeg ikke fik med her i kapitlet, er du velkommen til at skrive til mig i kommentaren eller privat.

Og lige en sidste ting til jer der er blevet/bliver mobbet. HUSK nu at der altid er nogle der elsker jer og at i er perfekte som i er. Jeg elsker personer for dem de er. Jeg elsker jer, for jeg ved at lige meget hvad andre siger, er det der betyder noget at i er jer selv. Og hvis i er jer selv, skal i ikke være bekymrede om hvad andre synes om jer, for der vil altid være mindst en der elsker dig for den lige præcis DU er! Jeg vil endda indrømme at jeg altid vil elske de personer som har mobbet mig, for de har gjort mig til den jeg er idag. Jeg er blevet meget stærkere som person. Jeg ved også at jeg har nogle jeg altid kan gå til, hvis jeg har problemer. Og det har i også.

Jeg elsker jer alle.

~ Cecilie<33