Drengen med de brune øjne.

1

Jeg vågner ved lyden af min dumme radiator der siger en masse lyde. Den lyder blandt andet som en ødelagt motorcykel, en kost der knækkes midt over og en gris der har hård mave (tro det eller ej, men jeg ved godt hvordan sådan en lyder) . Jeg kigger på min mobil. Klokken er kun 07:10 og jeg nægter simpelthen at stå op før klokken 10:00, især når det er søndag. Søndag er den eneste dag hvor jeg kan sove længe. Mandag - fredag skal jeg jo i skole og om lørdagen har jeg træning klokken 09:00. Problemet er bare at når først jeg vågner, så kan jeg fandeme aldrig falde i søvn igen. Det er jeg bare SÅ træt af. Og det sker hver - og det er ingen overdrivelse nej! - eneste søndag! Jeg ligger mig om på siden for at falde i søvn igen men opgiver da klokken når 08:30. Typisk. Jeg sætter mig op i sengen og gaber. Derefter hopper jeg i min morgenkåbe og trisser ind i stuen.

Min mor er et totalt A menneske så hun er selvfølgelig allerede oppe. "Godmorgen, mor" gaber jeg og sætter mig i sofaen. "Godmorgen snuske, har du sovet godt?" Svarer min mor og roder mig i mit lange blonde hår. "Tjah. Det ville nu være bedre hvis den skide radiator ikke sagde alle de lyde" svarer jeg irriteret og min mor sukker. "Kirstine. Du ved godt at jeg ikke har råd til en ny radiator. Hvis jeg kunne havde jeg købt dig et palads, men det kan jeg altså ikke og det hjælper altså ikke at du klager over den. " siger hun, rejser sig fra sofaen og går ind på kontoret. Fedt. Nu er hun sikkert muggen. Jeg går ud i køkkenet og smører mig en bolle med pålægschokolade.

Da den er spist går jeg ud på badeværelset og tænder for bruseren. Da jeg har vasket mig, som man nu gør, går jeg ind på mit værelse og finder noget tøj. Det ender med et par hullede jeans og en hvid crop top. Jeg sætter mig ved mit spejl og lægger en let makeup. Derefter går jeg ud på badeværelset og børster mine tænder. Jeg beslutter mig for at gå ned til min bedste veninde Sofia. Jeg går ud i entréen og tager mine nye sandaler på. Så låser jeg døren efter mig og går ud i gården. Der er et par små børn der leger i sandkassen og jeg går videre over mod parken. Nogle af drengene fra min klasse sidder på en bænk og snakker. De smiler og vinker da jeg går forbi. Det samme gør jeg.

Vi har et mega godt sammenhold i min klasse. Da jeg når Sofias hus kan jeg se hende hoppe på deres trampolin. Jeg løber over til hende og kravler op på trampolinen. "Hej Sof" griner jeg mens jeg hopper. "Jamen så, hej Kir" griner hun og laver en baglæns salto. Hun er mega god til springgymnastik og hun har også gået til det i 5 år. Jeg startede til November sidste år så jeg er ikke særlig god men jeg kan stadig lave flikflak, salto, barani og alt sådan noget. "Skal vi ikke tage ned til havnen?" Spørger Sofia pludseligt og jeg nikker. Sofia finder to løbehjul frem og side om side drøner vi ned mod vandet. Jeg elsker virkelig Sofia. Hun er den eneste der forstår mig 100%.

Tak fordi i læste første kapitel af Drengen med de brune øjne. Hvis I har noget konstruktiv kritik så skriv det gerne i kommentaren, men jeg tillader ikke hate.