Børnenes Bibel; traumatiske godnathistorier

Jon sætter ild til havet: Del 1

Jon gik ned mod havet. Han havde sin lightergas med fordi han var sur. Han var sur på havet. Grunden til, han var sur på havet, var at det havde spist hans kat der hed Spøgelse. Så derfor ville han sætte ild til havet. Han ville se havet brænde indtil der ikke var mere hav. Han ville have det brændte hav som et bevis for at han havde hævnet Spøgelse. Han prøvede at sætte ild til havet, men der skete ikke noget. Han sukkede så højt, at man kunne høre det i Afrika. "Min dejlige Spøgelse, hvad skal jeg dog stille op! Jeg har endnu ikke udrettet noget der kan hævne dig!" Han tudede i sit lille halstørklæde og gik ind mod byen. 

Han kendte en lille grøn heks der boede i en hytte ude på legepladsen i skoven. Han gik ind til heksen. "HALLO HALLO GUTEN TAG MEINE FREUNDE!" skreg heksen inde fra køkkenet, da Jon kom ind af døren, som ikke var der. "Hej heks. Vil du ikke nok hjælpe mig?" spurgte Jon og gik ud til hende i køkkenet. "HOV HOV LITTLE JON ICH HABE TATSÄCHLICH EINEN NAMEN IHR CRAZY KO" skreg heksen og slog på sin stegepande med et piskeris. Der kørte en video i baggrunden. Hun var på youtube på sin telefon, og hun var åbenbart ved at lære at bage duetærte. 

"Jamen hvad er dit navn så?" spurgte han. "BIRGITTA" skreg hun og satte videoen på pause. "Okay, undskyld Birgitta. Men vil du hjælpe mig med at hævne mig på havet?" spurgte han. "ABER WAS THE SEA HAT, ABER, SIE HABEN, SCHATZ?" spurgte hun Jon. "Altså, he-- Birgitta. Jeg kan altså ikke tale tysk." sagde han. Birgitta var mundlam. 

Så bankede hun på sin skuffe ved siden af komfuret, og en lille græshoppe sprang ud og landede på Birgittas skulder. "hejsa...... jeg hedder egon......... jeg kan tale 42 sprog... jeg oversætter for birgitta, fordi hun dræbte min familie og nu er jeg tvunget til at arbejde for hende............................ sukkk" sagde græshoppen. "SHHHHHH IHR DUMMER GRASS HOPPE TUE ICH NICHT HIVER ZE LEGS OF YOU" skreg Birgitta og stampede i gulvet. "hun spurgte dig om hvad havet havde gjort dig........" sagde Egon stille og kiggede ned i gulvet. "Jamen havet har faktisk slugt min kat Spøgelse og nu vil jeg hævne den" sagde Jon. 

Birgitta skreg et eller andet på belgisk, som lød som en eller anden mus der blev rykket i ørerne. Jon trak sig lidt væk fra Birgitta, for han var faktisk lidt bange for hende. "hun siger at hun godt kan hjælpe dig.... hun skal bare have en kiste fyldt med gummikyllinger og en frossen ballon......" hviskede Egon og sprang af Birgitta, da hun pludselig spurtede gennem huset og tilbage i køkkenet og startede sin video igen. "Og når du så har pisket griseblodet, skal du putte lidt havsalt i gedemælken og lidt peber på jordbærene. Så får mælken en ekstra umami smag, og jordbærene bliver ekstra spicy." lød det fra videoen. "UAUAUAUAUA" skreg Birgitta og lavede en regndans, hvor hun puttede salten i gedemælken og peber på jordbærene. Midt i hendes regndans spildte hun noget peber i Jons øjne. "AAAAAA" skreg han og sprang op på køkkenbordet til vasken for at vaske sit øje. "bare rolig...... du skal bare......." Jon blev ved med at skrige. "du skal bare.......... drikke noget.... af det orange saft...... inde i køleskabet....." sagde Egon. 

Jon løb hurtigt hen til det nærmeste køleskab og åbnede det, men det var fyldt med økologisk veganerkød, og han fik det lige i ansigtet og brækkede sit venstre næsebor fordi kødet var så varmt at det var blevet til is. "nejnejnej... det andet køleskab....." sagde Egon. Birgitta var utrolig ligeglad med hvad der foregik omkring hende. Hun dansede bare rundt i køkkenet og lavede 'mad' og smed med krydderier. 

Jon fik åbnet det andet køleskab og drak noget af det orange saft. Så blev han rolig igen, for nu gjorde det ikke ondt mere. Hans næsebor gjorde heller ikke ondt mere, selvom det var brækket. "Grrr.." sagde Jon, og sparkede til veganerkødet. Jon kiggede på Egon. "Men hvordan finder jeg en kiste fyldt med gummikyllinger og en frossen ballon?" Birgitta har et privatfly som du kan...." Birgitta gav Egon en lussing på italiensk og skreg: "DU SHALL NICHT MEIN PRIVATE JET UNRUND FÜR JEDEN!!! ER KANN MEIN BALLON IHRE KLEINEN INSECT LAUFEN UND SIE SOLLTEN SICH MIT HIM NACH RUSSLAND, EGON!!!" Hun gav Egon en mere lussing. "Hvad siger hun?" spurgte Jon. "hun siger...... at du ikke må låne hendes privatfly........ men du kan låne hendes luftballon.......... og jeg skal tage med dig til rusland....... sukkkk" sagde Egon. 

Så sprang de ud af døren med kænguruhop og landede på Birgittas 5 postkasser, som hun aldrig brugte. "さようなら(Sayōnara)!!!!" skreg Birgitta og vinkede til Egon og Jon. Egon vinkede, men det var der ingen der kunne se, fordi han er så hurtig at han kan løbe med 42 lysår i minuttet. "Hvilken vej skal vi?" råbte Jon og glinsede Egon et blik. "vi skal..... til... jerusalem i island.. og bagefter skal vi...... til berlin..... i rusland....." hviskede Egon, så højt at Birgittas sko sprang i luften og blev til aske. Det kunne de høre helt udenfor fordi hun skreg af dem inde fra huset og de så noget olie blive kastet ud af vinduet. Jon rystede på hovedet, smilede og lavede gadedrengehop efter Egon, som gik mod syd. 

Han brugte sit magiske kompas som førte til Island, og der stod at de gik mod syd. "Men hvordan virker dit kompas, Egon?" spurgte Jon og kastede en stok efter en gylden måge som kom flyvende. Jon var mågeracist. Egon gav Jon et triggered blik og svarede: "det virker... men jeg ved ikke.... hvordan.... jeg fik det... af en sydpolsskov.... da jeg var... på nordpolen...... og han sagde... at det var magisk....." Jon blev shook. "WAUW! Ham Sydpolsskoven vil jeg møde en dag!" skreg han, og en fugl faldt ned fra en gren og landede med hovedet i jorden. 

Fuglen forsvandt lige så stille ned i jorden og gik direkte igennem Jordens kerne og endte på den anden side af Jorden, i en lille hytte fyldt med gnomer. "HIHIHIHI EJJJJJ SE MARTIN DER ER EN BRÆNDT FUGL DER KOM OP AF VORES GULV!" skreg en af gnomerne. "NØJJJJJJJJJJJ DEN ER SØD" skreg en anden gnom og løftede den op. Så kælede gnomen for fuglen og gnomen havde nu adopteret en brændt fugl. 

"Er du helt sikker på det var det der skete?" spurgte Jon. "hvad....?" spurgte Egon. "Det kan jeg ikke huske" sagde Jon og rystede på hovedet. "nå okay.. kom så.. af sted til ISLAAAAAAND" hviskede Egon. Det var første gang Jon havde hørt Egon tale hvor han ikke lød depresso. Så hoppede de videre mod Island...

Del 2 kommer snart..