One Girl Two Boys J.S F.L

Kapitel 1- Den nye dreng

Kender i det, man står ud af sengen, frisk og udviklet klar til en ny og spændende dag. Spiser sin morgenmad, som består af æg og bacon, yoghurt med 10 forskelle slags müsli, 8 slags frugt og sidst men ikke mindst pandekager i stakke vis. Nej heller ikke mig. Det er lidt mere min morgen i dag. Vågner på gulvet med et bump, ømmer mig og kravler hen mod mit overfyldte klædeskab, finder noget passende tøj, kaster noget makeup i hovedet, løbe nedenunder, løber direkte ud i gangen efter min skoletaske, kalder på lige så langsomme storebror, der kommer luntende ned af trappen. Siger farvel til min mor og spurter ud af døren.

Kaster mig hen til min gamle Mountainbike der knirker mere end gulvet i et forladt spøgelses hus og tonser alt hvad jeg kan hen mod skolen. En cykeltur på 7 km, yaai. Halvvejs bliver jeg overhalet af min bror og resten af botnakkerne. "Hey Brooke, vil du have et lift. Der er ikke plads til cyklen, med du kan vel bare smide den i grøften, ik?" Jeg smiler sarkastisk og giver ham fingeren. Selv fede røvhuld! "Kan man vælge at smide dig i grøften istedet Lukas?" Jeg giver ham dræber blikket og fortsætter med at cykle.

Jeg når præcist at træde ind af døren, da klokken ringer. "Lige til tiden Frk. Ryans." Siger min lærer Fru. Smith. "Ja som sædvanligt." siger jeg og sætter mig på min plads ved siden af Kylie. Vi giver hinanden et kram og begynder på undervisningen. To timers spansk. Yaa. Hvis jeg stadig lever efter det her skylder nogen mig en klapsalve. Tiden går. Godt nok langsomt men den går da. Efter 90 minutters kedsomhed, bevæger jeg mig ud mod gangen. "Hva så?" Spørg Kylie der har trækket sig op på siden af mig med kurs mod vores skabe. Jeg trækker på skulderne, og tager en bid af det æble, jeg har taget op af min taske. "Hvad er der med dig i dag?" Jeg trækker igen på skulderne og tager en bid af mit æble. "Brooke, hvad fanden er der med dig?" Jeg åbner mit skab og ligger de bøger ind jeg ikke skal bruge. "Der er ikke noget i galt. Jeg er bare lidt træt, okay?" Jeg lukker mit skab, da jeg i min øjenkrog ser 5 drenge på række komme hen ad gangen. Botnakkerne. Lukas og min idiot af bror Sam i midten. "Hej Skat." Kommer det fra Lukas der har delt sig fra flokken. Kylie venner øjne og går straks over mod Brandon. Hvorfor skal jeg ende i den her situation? "Jeg er ikke din skat og gider du skride." Jeg giver ham et dræberblik og begynder at gå over mod Kylie, da et selv fedt smil dukker op på hans læber. "Jesus." Mumler jeg og fortsætter. "Kylie kan vi gå nu?" Spørg jeg utålmodigt, da hun står lænet op af skabet og snakker med Brandon. Hun kigger forvirret på mig og jeg nikker over mod Lukas. Hun forstår med det samme hvorfor vi skal gå nu. Hun siger farvel til Brandon, der giver hende et hurtigt kys på kinden.

"Igen?" Spørg hun, da vi er kommet væk fra Slænget. Jeg nikker og retter på min skoletaske. "Player." Mumler Kylie og vender øjne. "Helt igennem." Mumler jeg og bider mig i læben. "To år Kylie. Jeg tror ikke jeg overleve..." "Undskyld." En dreng på vores alder kommer hen mod os med et rimelig forvirret ansigtsudtryk. "Jaer?" Spørg jeg høfligt og smiler. "Ehmm klasseværelse 102?" Han smiler høfligt og får et smilehul på hver kind. "Der skal vi også hen. Du kan gå med os hvis du vil?" Smiler jeg og roder i mit hår. "Fedt. Jeg hedder William forresten men i kan bare kalde mig Will." Jeg nikker og kigger over på Kylie. "Det her er Kylie og jeg hedder Brooke." Han nikker og vi bevæger i snak hen mod klassen. Han er altså rimelig lækker hvis jeg selv skal sige det, cute smil, perfekt hår, god stil. Hvad er der at komme efter? Og så er han sød og rar. Det kan man vidst ikke sige om Lukas, selvom han ser rimelig godt ud. Vent? Ej, det mener du ikke? "Kylie. Watch out, Bratz." "Fuck." Bander Kylie, mens Will kigger forvirret rundt. "Bratz?" "Ja. Hold dig fra dem." "Klassen nu." Siger Kylie og skubber os ind af døren. Kylie og vi sætter os på vores pladser, mens Will bliver stående ved kateteret. Efter et stykke tid kommer de sidste elever slentrende ind af døren aka min bror, Lukas, Isaac, Brandon, Ethan og vores engelsklærer Fru. Madsin. De kaster et blik på Will og sætter sig ned. "Jeg kan se vi har en ny elev i dag." Siger Fru. Madsin. "Du kan sætte dig på den tomme plads ved siden af Brooke." Hvorfor smiler jeg så meget? Vent? Lukas sidder og stirre på mig? Jeg ryster det af mig og smiler til Will. "Hey." Siger han, da han sætter sig ned. Jeg smiler og mærke igen et blik brænde i min nakke. Jeg vender mig om og kigger på Lukas der sidder og fucking stirre på mig. Jeg løfter øjenbrynene og signalere han skal stoppe med at stirre. Han giver mig dræberblikket og kigger ned i bordet. Hvad går der af ham? Jeg kigger på Will igen og prøver at koncentrere mig.

Timen er slut og Will, Kylie og jeg er på vej mod vores bord i kantinen. Vi sætter os ned, da Olivia beslutter sig for at forpure vores liv igen. "Hej jeg hedder Olivia." Siger hun sukker sødt og smiler falsk til Will. "Hej. Will" Siger han og giver hende hånden. "Vil du ikke sidde ved vores bord?" Hvordan kan man dog være så falsk? "Nej tak. Jeg bliver her." Siger han høfligt og smiler, men man kan tydeligt se hun bliver fornærmet. Så kan hun lærer det! Bitch. "Hvad sker der her?" Spørg Sam, der nu står med armen om Olivia. "Han ydmyger mig skat." Siger Olivia og laver et sad face. "Står du og.." "Nej nej nej.." Nu står Sam og Will sgu 20 cm fra hinanden. Der skal handles nu. "Sam!" Sam kigger forskrækket over på mig. "Will har ikke gjort noget! Olivia spurgte flirtende om Will ville sidde med dem og han takkede pænt nej. Så det er sgu ikke Will der er noget galt med, og gider i godt skride og lade os være i fred?" Sam og resten af gruppen står nu helt mundlamme. "Godt, hej hej." Smiler jeg tilfreds og vinker. Jeg sætter mig ned, og giver Kylie en high five. "Godt gået tøs." Siger Kylie og smiler stort. Jeg kigger på Will og smiler. Han smiler igen og vi begynder endelig at spise vores frokost. Jesus en dag. Ej jeg er glad for vi ikke har flere timer i dag.

Hej. Første rigtige kapitel! Håber i kan lide den nye måde jeg skriver på. Ved godt historien handler om mange andre historier, men den er jo klassisk. Håber i stadig vil følge med.

Bye. <3 U