I Stole The Jock's Heart

Kapitel 4

Søndag morgen. Jeg blev vækkede ved at solens stråler skinnede ind gennem mine gardiner og ramte mit ansigt. Fuglene kviderede og man kunne hører børnene på vejen grine højt.

Ja, gid det var sådan jeg vågnede. Men næh nej, jeg blev vækket klokken 06.47 af et ordenligt tordenbrag. Jeg havde altid hadet torden. Jeg husker da jeg var lille at når det tordnede kom min far altid ind og fortalte sjove historier om hvorfor det tordnede og at det aldrig ville gøre mig ondt... Nu er jeg godt nok blevet ældre og ved at det tordner når... ja når... ja i ved hvorfor det tordner!

"Skat? Er du vågen?"

Min mor bankede let på min dør.

"Ja"

"Må jeg komme ind?"

Jeg rejste mig og gik hen til døren. Jeg låste den op og åbnede så hun kunne komme ind. Hun havde sin cremefarvede morgenkåbe på. Hendes hår var samlet i en sjusked knold, eller var det en hestehale?

Hun gik ind og satte sig på sengen. Jeg lukkede døren og gik derefter selv hen og satte mig.

"Hvad så mor?"

Hun kiggede rundt. Det var ikke så tit at hun så mit værelse, så når hun gjorde var det som om at det var første gang. Hver og en lille centimeter af mit værelse blev grundigt undersøgt af hendes blik.

"Jeg ville bare tjekke hvordan du havde det. Det tordner jo"

"Når... Jo jeg har det fint"

Der kom en akavet stilhed.

"Mor?"

Hun kiggede hen på mig.

"Ja skat?"

"Jeg... jeg... jeg kom til at tænke på far..."

Min mor stivnede et øjeblik, før hendes øjne blev våde. Jeg kravlede hen til hende og krammede hende.

"Undskyld mor!"

Hun snøftede og skubbede mig derefter væk så hun kunne kigge på mig.

"Det er okay skat... Men han er et overstået kapitel ikke? Han er ude af vores liv"

Jeg nikkede. Mit syn blev sløret af tåre. Alle minderne væltede frem. Min mor trak mig ind i et kram og jeg slog hurtigt armene om hende også. Og der sad vi så. Græd ned i hinandens skuldre. Og sådan sad vi i lang tid.

Efter 1 time var vi begge løbet tør. Vi var gået ned i stuen. Min mor havde lavet kakao, og jeg havde tændt stearinlys overalt i stuen og fundet ludo frem. Strømmen var gået, så vi kunne ikke se tv eller film. Kakaoen var selvfølgelig kold. Min mor kom ind med kopperne og satte dem ned på bordet. Vi satte os overfor hinanden.

Vi havde det mega hyggeligt. Vi slog hinanden hjem op til flere gange også selv om at vi havde andre muligheder. Vi fik grinte en masse. Selv da strømmen kom tilbage, slukkede vi lyset og spillede videre. Min mor lavede selvfølgelig varm kakao. Og så fortsatte vi.

Vi blev afbrudt af at det bankede på døren. Jeg rejste mig op og gik hen for at åbne. Jeg kiggede hurtigt på klokken og så at den kun var 9.13. Jeg åbnede og mødte en kvinde med et kæmpe smil.

"Hej! Jeg hedder Jenna"

Hun lignede en på omkring samme alder som min mor. Hun havde blondt hår, som var sat i en stram knold. Hun havde en sort nederdel, en hvid skjorte, som var stoppet ned i nederdelen, og et par sorte højhælede sko på. Og her står jeg i mine natshorts og en for stor T-shirt og med en fuglerede, eller høstak, eller måske en blanding, på hovedet. Shit.

"Øh hej... jeg hedder Alex.."

Hun stod bare der og smilede helt vildt.

"Alex hvem er det!"

Øh ja, godt spørgsmål mor.

"Ej hvor uhøfligt jeg har glemt at præsentere mig. Jeg er lige flyttet ind ved siden af med min søn"

"Det er vores nye nabo mor!"

"Gud! Jeg kommer om et øjeblik!"

Kvinden... eller Jenna, smilte bare.

"Øh vil du ind eller?"

"Meget gerne. Jeg henter lige min søn"

"Du kommer bare ind når det er så" Jeg smilte og hun vendte om og gik tilbage til hendes hus. Jeg lukke døren og løb op på mit værelse for at gøre lidt ud af mig selv.

Jeg fandt et par sorte bukser og en rød striktrøje som jeg hurtigt tog på. Friserede mit hår og satte det pop i en hestehale, og tog hurtigt lidt mascara på.

Jeg nåde lige at få begge sokker på da min mor kom ind.

"Kan jeg have dette på? Eller er det for meget? Eller for lidt?" Min mor havde taget et par blå cowboy bukser på, og en sort langærmet trøje. Plus hun havde sat håret op i en hurtig sjusket knold.

"Mor? Vi skal bare møde en nabo og hendes søn?"

"Men stadig! Førstehånds indtryk er vigtige. Og desuden..."

Hun fik ikke talt færdig før vi kunne hører døren åbne.

"Men mooor! Hvad hvis de ikke kan lide os? Hvad hvis de ikke kan lide miig?"

"Bare rolig skat. De virker som søde mennesker. Og jeg er sikker på at dig og pigen nok skal blive gode venner"

Vi gik nedenunder og ud i entreen. Og der stod Jenna og en lille dreng.

"Det her er så min søn..."

"Theo" Han afbrød hende og rakte hånden frem.

Jeg tog den og rystede den.

"Alex" Jeg smilte og det blev gengældt af et kæmpe tand manglende smil. Han manglede i hvert fald en fortand.

"Kom dog ind. Jeg er Karen"

"Mange tak. Jeg er Jenna"

Vi gik alle ind i stuen og satte os.