Tilbage

KAPITEL 1

Stjernerne på himlen glitrede, ulvene hylede af månen, men alligevel var der så stille. Det eneste jeg lagde mærke til var en lille kat der kiggede på mig. Jeg strakte min arm ud for at røre ved den, men den var for langt væk. Katten kiggede så mærkeligt på mig, men jeg forstod ikke hvorfor det påvirkede mig så meget. Katten havde en brun grå pels med mørke chokolade brune striber, den havde nogle smukke gule øjne. Den lignede en tiger, så det valgte jeg at kalde den. "Kan jeg kalde Tiger"? Katten begynde at spinde."Så er det dit nye navn". Jeg rejste mig op for at kæle for Tiger, men den var bare væk. Det var den smukkeste kat jeg nogensinde havde set, gad vide hvor den blev af. Jeg kiggede rundt omkring efter Tiger, den var der ikke. Jeg begyndte at gå hjem ad. Tågen trak hastigt ned over skov stigen, og regnen var kold på min hud. Jorden sprøjtede op på mine ben, og mit hår blev til en masse små slanger der snoede sig om min hals. Jeg kunne høre lyden af en ulv, men det var meget normalt i dæmon skoven. Den hed dæmon skoven fordi en gammel mand engang kom farende ud af skoven, og fablede om en dæmon der ville dræbe ham. Der er mange der går ind for at finde dæmonen, men ingen har nogensinde gennemført opgaven. Alle fra min klasse tror på det og ingen går her ind, jeg ser det mere som mit andet hjem. Hvis der skulle være en dæmon herinde, ville den sikkert være mere bange for mig. Jeg kunne godt tænke mig at røre ved en af ulvene, især den store hvide. Men den stod altid oppe på klippen, og hylede. Men lige nu tænkte jeg mest på Tiger, på hvordan den forsvandt, da jeg rejste mig. Det var virkelig underligt, også hvordan den kiggede på mig på sådan en mærkelig måde. Mit hoved gjorde for ondt til at tænke på det. Men alligevel det der skete var så mærkeligt, det sad stadig fast inde i. Jeg elsker virkelig skoven, det er min eneste ven. Når jeg tænker på at jeg ikke rigtigt har nogle venner, får jeg en knude i maven, jeg bliver nærmest bange. Hvorfor jeg bliver bange, det ved jeg ikke, men jeg har lyst til bare at rejse langt væk. Derfor elsker jeg skoven, det er det eneste sted hvor jeg kan være alene med mine tanker, og den dejlige, vilde natur. Jeg kunne se den lille udgang i træerne, jeg kravlede helt op i træernes top, og ud på den anden side af træerne. Det var nødvendigt hvis jeg ville ud uden nogle så mig, hvis nogle så at jeg havde været inde i skoven ville jeg aldrig få fred igen, ligesom den gamle mand. Da jeg var på den anden side kravlede jeg ned af træet. Jeg gik på stien hjem jeg skulle forbi et par huse, men det var ikke nogle jeg kendte. Da jeg gik forbi det fjerde hus sad Tiger der, jeg kiggede på den. Et menneske gik forbi hun stak sin hånd ind i Tiger, og trak en vase ud. Tiger var luft for hende, det var lidt for mærkeligt. Da jeg gik forbi næste hus, kunne jeg ikke lade være med at kigge ind. Jeg fik det største chok da Tiger også sad der. Jeg begyndte at løbe, den sad også i det næste, og det næste igen. Der var heldigvis ikke flere huse, det her var alt for mærkeligt til at ske på en dag.