Thor og jeg - Den sommer

Del 2

Jeg vågnede at Marias stemme. "Vågn op, Em. Vi er her nu." Jeg åbnede øjnene og strakte mig. Jeg kiggede ud. Vi var virkelige kommet ud på Lars Tyndskids marker. "Skal jeg gå med ind, eller skal jeg bare læsse jer af herude ved vejen?" spurgte Marias mor, da vi kørte op af en lang grusvej. Vi grinte alle, da hun fik det til at lyde som om at hun bare virkelig gerne vil af med os. "Du kan bare sætte os af, det er fint." Svarede Maria så efter vi havde grint færdig. Hun holdte ind ved et lille hyggeligt sommerhus. Jeg havde aldrig været med herude, fordi min familie altid plejede at være i udlandet, når Marias familie var herude.

Vi gik ud af bilen og tog vores ting. Derefter sagde vi farvel til Marias mor, som plaprede løs om, at vi selvfølgelig bare skulle ringe hvis der skete det mindste, og at vi skulle huske at vi aldrig må gå alene rundt herovre. Hun nævnte også til sidst, at vi skulle huske at passe på med hensyn til de drenge ovre ved naboen. Det må være Anthon og de andre Bois, som jeg egentlig ikke aner hvad hedder. Da hun var kørt kiggede jeg rundt for at danne mig et indtryk. Jeg fik hurtigt øje på naboens sommerhus. Eller, jeg ved ikke om jeg ville kalde det et sommerhus, nok nærmere et palads. "Det er vildt, ikke?" Sagde Maria, som nok havde lagt mærke til hvordan jeg stirrede på naboens hus. "Jo, wow. Det er jo nærmest ikke et sommerhus det der..." Svarede jeg hende. Mere nåede vi ikke at sige inden en lyshåret dreng kom løbene igennem hækken derindefra med nogle drenge lige efter ham. "Hey Mari!" Råbte han nærmest og omfavnede hende, og drejede hende rundt, præcis ligesom hende og jeg gjorde tidligere. Det må være den såkaldte Anthon. "Hej Anth!" Sagde hun bare glad, inden de trak sig fra deres ellers lidt for lange kram. Jeg holdte mig bare lidt bag Maria imens hun hilste på de andre som hun åbenbart også havde mødt før. Jeg plejer ikke at være genert, men det er lidt overvældende når der pludselig kommer fire fyre ud af en hæk, som man ikke kender.

Maria kiggede om på mig. "Drenge, dette er min bedste veninde, Emilie, som jeg skal være her sammen med helt alene, hele ugen." Sagde hun glad. "Endelig noget nyt kød!" udbrød de alle fire, inden de kom over og hilste på mig. Anthon kigger hen på mig. "Drenge, hvad er det vi plejer at gøre, når der kommer en ny pige?" Og så begynder de alle sammen, at synge til mig. Sangen kender jeg overhovedet ikke, men jeg kan ikke lade være med at smile og grine lidt over det.

Jeg må indrømme at jeg ikke så meget er til de Bois der, men ham den ene så nu meget sød ud alligevel. Jeg aner bare ikke hvad han hedder. Det er ham med det lidt halvlange lysebrune hår. Altså, ikke fordi at jeg skal have noget at gøre med nogen af dem overhovedet, men hvis jeg skulle vælge, så er han helt klart den sødeste!