Gene

(1:22)

Det er eftermiddag: 16-årige Emma går langs stranden med sin familie, da hun falder over en skinnende flaske halvt begravet i sandet. Hun tager den op og undersøger den nysgerrigt. Emma: Wow, det er en smuk flaske. Hun tager den med, hendes familie ser den ikke. Derefter går hun hen til sin bror Ryan og deres forældre Laura og Jacob. Senere: Hjemme: Det er næsten middagstid. Emma sidder på sit værelse, hun er lidt trist, da hun kigger sig i spejlet. Hun tænker: Hvorfor får jeg aldrig en rigtig ven? Pludselig finder hun flasken, som hun fandt på stranden. Pludselig dukker et røgpust op af flasken, og en drengeånd dukker op foran hende. Gene: Hov, du fandt min flaske. Emma bliver bange. Emma: Hvem er du? Gene: Jeg er Gene, din ånd. Emma: En ånd?, ligesom i filmene? Gene: Jep, ligesom i filmene, og du er min mester. Emma: Hmm, jeg ved ikke, hvad jeg gerne vil have, jeg har alt, hvad jeg har brug for, men ikke alle kan lide mig, jeg vil bare rigtig gerne finde en rigtig ven. Gene: Jeg forstår, jeg kunne også have brug for en ven, jeg har været alene i lang tid og levet i min flaske. Emma: Det er jeg ked af at høre, vi kan godt være venner, men mine forældre og min bror må ikke vide noget om dig. Gene: Intet problem, vi kan hænge ud i min flaske, den er større end den ser ud til, og jeg kan få det til at se ud som om vi bare hænger ud herinde. Gene knipser med fingrene, og scenen skifter til det indre af flasken. Det er en hyggelig stue med en behagelig sofa og et widescreen-tv. Gene: Velkommen til min ydmyge bolig, vær venlig at gøre dig godt tilpas. Emma: Wow, det er fantastisk, du har en sej flaske, Gene. Gene: Tak, jeg stræber altid efter at behage. Pludselig siger Emma's forældre, at det er middagstid. Emma: Det var mine forældre, jeg skal spise. Gene: Intet problem, vi kan hænge ud senere, hvis du vil, bare gnid flasken, når du vil have mig tilbage. Emma: Okay, det lyder godt.