Stærkere Sammen // Mathias Gidsel

Kapitel 20

"Matti" siger jeg og vender mig. Han smiler stort til mig.

"Jeg er så glad for at se dig" siger han.

Jeg smiler til ham "jeg er mest glad for at se dig. Det er helt underligt at sove i sengen derhjemme alene" siger jeg.

Han smiler endnu større til mig og giver mig et kys "hvad har jeg dog gjort for at fortjene sådan en støttende kæreste?" siger han og holder mig tæt ind til ham.

Jeg kysser ham "jeg er din største fan jo" siger jeg.

Han griner og nikker "Ja, det minder mig om noget. Vent her" siger han og løber afsted. Han kommer tilbage med en rød trøje i hånden. Han rækker mig den og jeg holder den ud så jeg kan se den.

"Tænkte du trængte til at opdatere din VM-trøje til en EM-trøje" siger han.

Jeg smiler så stort som jeg kan "Tusind tak Matti" siger jeg og kysser ham.

Han smiler tilbage "alt for dig" siger han.

"Jeg kan god lid når du bliver lidt fløde" siger jeg.

Han griner "det er kun for dig" siger han.

Jeg kysser ham igen. "Jeg går tilbage til min plads nu, men vi ses efter kampen, mester" siger jeg.

Han smiler stort "Ja" siger han. Jeg skal til at gå men han tager fat i min hånd og trækker mig tilbage. Han kigger alvorlig på mig

"Noget andet, er Josefine okay? Jeg føler Thomas sender mig en underlig vibe i dag" siger han.

Jeg smiler til ham "Sig til Thomas, at han ikke skal bekymre sig og at Josefine sidder med Helena og jeg og hepper på jer" siger jeg og kysser ham inden jeg går til min plads.

Helena kigger op på mig, da jeg kommer tilbage "verdens længste telefonsamtale" siger hun.

Jeg ryster på hovedet og griner "Og Matti" siger jeg.

Hun nikker "selvfølgelig" siger hun og vi griner.

Efter et par minutter kommer Josefine. Hendes øjne er meget røde og hun kommer lige så stille hen til os og sætter sig ved siden af mig. Jeg giver hende et kram.

"Godt du kom" siger jeg glad.

Josefine giver mig et svagt smil "er du sikker på han vil jeg er her?" spørger hun.

Jeg nikker "Hvis der er noget jeg har lært af Mathias, så er det bare det du er her, det er den bedste støtte du kan give" siger jeg.

Hun nikker. "okay" siger hun..

Vi ser kampen, i starten er der kun Helena og jeg som hopper, råber og skriger når de scorer. Mathias får gult kort på et tidspunkt.

"DET ER IKKE GULT KORT DET DER!" brokker jeg mig hvilket får både Helena og Josefine til at grine.

Som kampen skrider frem, bliver Josefine revet mere og mere med i stemningen og ender med at heppe med lige så meget som Helena og jeg. Danmark vinder heldigvis.

"kom kom kom, jeg skal ned til min Emil" råber Helena som vist fik drukket en øl for meget under kampen. Jeg griner og tager Josefine i hånden, inden jeg følger efter hende. Vi går ned i gangen og står klar til at tage imod drengene.

Mathias kommer løbende først og tager mig op i sine arme og drejer mig rundt "Matti" siger jeg glad og han sætter mig ned. Han giver mig et kæmpe kys.

"Luna" siger han og krammer mig tæt.

"Eeeej Mattti, svedig" brokker jeg mig og vi griner.

"Jaja" siger han.

"Du spillede godt" siger jeg hvilket får Mathias til at smile stort til mig og kysse mig igen.

"Jeg fik gult kort Luna" siger han og griner.

"JA, og det skulle du ikke have haft! Og desuden så bare fordi du får gult kort, betyder det jo ikke at du spiller dårligt" siger jeg bestemt hvilket får Mathias til at grine mere.

"Det er derfor jeg elsker dig" siger han.

"Jeg elsker dig mest" siger jeg.

"Jeg går ned nu, men vi ses bagefter" siger han. Jeg nikker og vi kysser inden han går ned og stjæler Emil fra Helena og de går mod omklædningen.

Jeg går over til Helena og vi står og kigger efter dem. Jeg får flashback til VM hvor vi stod og kiggede på dem sammen.

"Deja vu" siger vi i kor og griner. Josefine kommer hen til os og smiler meget. Hun er rød i hele ansigtet.

"Glad?" spørger jeg.

Hun nikker "Tak Luna, fordi du fik mig til at komme" siger hun.

Jeg smiler til hende og til Helena.