Stærkere Sammen // Mathias Gidsel

Kapitel 2

"Hvad handlede det om?" hører jeg Tobias spørge Mathias, inden jeg lukker døren. Jeg finder min mobil frem og ringer til Oliva.

"Luuuuuna, det er en evighed siden jeg har hørt fra dig" siger hun glad, da hun tager den.

"Ja, har bare haft så travlt" siger jeg.

"Går det godt?" spørger hun.

"Ja, jeg har det godt. Hårdt at skal tidlig op men klare det. Men du skal lige høre" siger jeg.

"Ja, hvad så? Hvad sker der?" spørger hun spændt.

"En af Mathias' efterskolevenner er lige kommet på besøg. Du ved, uden at skrive eller ringe først. Han er bare mødt op og har reelt snakket med ham i 1 minut og han giver mig en dårlig vibe" siger jeg.

"Okay det er lidt underlig. Hvorfor?" spørger hun.

"Jeg aner det ikke. Bare noget omkring ham og den måde han møder op på og er på" siger jeg.

"Ja men du plejer jo at have ret når du har en dårlig vibe. Jeg ser to muligheder her; enten er du helt gal på den og skal bare lige lære ham at kende eller også så har du ret og skal finde ud hvorfor" siger hun.

"Ja du har ret. Okay, tak for snakken. Jeg går ud til dem. Love u" siger jeg.

"Altid, love u" siger hun og jeg lægger på.

Jeg åbner stille døren. Mathias sidder ude på altanen, mens Tobias står henne i gangen og tager billede af ham og lejligheden.

Jeg går hen mod ham men han står men ryggen til og opdager mig ikke. Jeg rømmer mig.

"Hvad laver du?" spørger jeg.

Han vender sig rundt mod mig "øhm... ingen ting" skynder han sig at sige.

Jeg giver ham et alvorlig ansigtsudtryk "det lignede ellers du havde gang i noget" siger jeg og peger på hans mobil i hånden.

Han griner forsigtigt "Ja, jeg prøvede bare lige at få forbindelse. Jeg går ud til Mathias nu" siger han, og går inden jeg når at sige noget. Jeg står og kigger forvirret efter ham.

"Underlig" mumler jeg.

Jeg står ude i køkkenet og laver en lille aftensnack da Mathias kommer ud til mig. Han smiler. Jeg tager et jordbær i munden, for at spise det.

"Jeg har inviteret Tobias til at blive her i weekenden, han kan bare bruge gæsteværelset, tænkte jeg" siger han.

Jeg bliver så overrasket, at jeg næsten bliver kvalt i jordbærret. Jeg kigger på ham med store øjne "er du sikker?" spørger jeg.

Han nikker, og hans smil forsvinder lidt "Hvorfor skulle jeg ikke være det?" spørger han bestemt.

Jeg trækker på skulderne "det bare lang tid siden I har set hinanden" siger jeg.

Han nikker, og smiler så igen "det skal nok blive hyggeligt" siger han.

Vi sidder alle ude på altanen. Jeg nyder solen, og mine jordbær mens Tobias snakker uafbrudt.

Mathias' telefon ringer, han tager den frem og kigger "jeg bliver lige nødt til at tage den her" siger han og smiler. Han går ind i soveværelset for at tage den.

Jeg sidder og kigger ud over altanen. Tobias rejser sig, og jeg kigger skeptisk på ham "jeg skal lige ringe til nogen" siger han.

Jeg nikker og tager min solbriller på.

"Jeg er i køkkenet, hvis Mathias ikke kan finde mig, når han kommer tilbage" siger han.

Jeg svarer ikke, men nikker kort. Han går, jeg venter et par sekunder, inden jeg beslutter mig for at liste med, for at lytte. Jeg tager min mobil frem og skriver til Oliva.