Elverpigen

Kapitel 1 - En særlig morgen

Nyria spærrede søvnigt øjnene op, og strakte armene langt over hovedet i en brummen. Allerede den første tanke, der fløj gennem hendes hoved fik et stort sus til at jage i maven.

Det er skam i dag, tænkte hun, mens hun stirrede på køjesengens mørke træbjælker over sig. Der skød en sitren gennem kroppen.

Nyria kunne slet ikke vente med at vække de andre. Smilet der spillede om hendes læber blev kun større. Hun kastede et blik hen på Sera, der stadig lå i sengen overfor og trak vejret tungt. Skæret fra vinduet lyste strengt mod Nyrias øjne. Støvpartiklerne dansede i luften. Hun gned sig hårdt mod øjenlågene og gabte.

Vinduet på deres værelse var det første i Landsbyen til at se morgensolens stråler, og udsigten fra vindueskarmen var noget af det flotteste, Nyria kendte til. Nogle dage stod hun helt frivilligt tidligere op, kun for at få solens første glimt at se.

Forsigtigt svingede Nyria benene ud af sengen. Hun satte tåspidserne på gulvet, men trak dem hurtigt til sig i en gispen. Da hun endelig rejste sig, hoppede og dansende hun over gulvet, indtil hun stod sikkert på det lille tæppe foran kommoden. Kulden føltes som nåle, der prikkede under fødderne. Det var isende koldt. Nyria trak de to støvede, grønne gardiner fra vinduet, så landskabet udenfor kunne ses. Nyria så langt udover skovens frodige træer og engen med gule blomster. De lå i et tykt bælte omkring byen.

Hun mærkede endnu engang hvordan suset af spænding fløj igennem maven. Nyria fandt sine støvler og fiskede de gamle sokker op. Hun spejdede mod Sera der gryntede, blot for at trække tæppet længere over hovedet. Nyria rullede med øjnene. "Sera?" sagde hun, men uden svar. Nyria satte sig tilbage på sengekanten for at tage sokkerne på.

"Vågn op!" grinte hun og kastede sin ene ruskindstøvle gennem luften. Sera spjættede, og så hendes hoved ramte ind i køjen over sengen af forskrækkelse.

"Nyria!" vrissede Sera, mens hun skubbede sine mørke hårtotter væk fra ansigtet.

Nyria kiggede op og fik øjenkontakt med Kenna. Hun sad i overkøjen over Nyrias egen seng og brølede af grin. De var begge to helt færdige over Seras sædvanlige morgenhumør. Sera tog hænderne til panden, hvor det gjorde ondt. Hendes bitterhed var ikke til at tage fejl af.

"Det var ikke spor sjovt!" sagde hun, og Sera smed skoen fra sig i et kraftigt armsving. Nyria spottede antydningen af et smil på hendes læber.

Så bankede det pludselig på døren. "Kom ind!" råbte Kenna ved lyden. Hun sendte et hovedkast til Nyria, der måtte fare op for at gribe døren.

Døren gik op, idet Nyria rakte ud efter håndtaget, så hun hoppede straks til siden. Hun så op, mens dronningens unge tjenestepige ved navn Cita trådte ind på værelset. Hun sukkede og sendte pigerne et bebrejdende blik.

"Godt I er vågne, Frk. Flores, Flint og Lotus," hilste Cita og nikkede i pigernes retning. Så fremdrog hun et sandfarvet pergament. "Her er en tidsplan over dagen. Det er, som altid, vigtigt at I overholder anvisningerne og er klar til tiden."

Hun lagde det på kommoden, så Sera kunne se på det. "Som I kan se, er der lagt et stramt program. Få spist og klædt om inden jeres lektion, der starter om en halv time."

Da Cita informerede om dette, så Nyria hvordan Kenna straks åbnede munden i protest. Men Cita rømmede sig dybt og sendte dem et alvorligt blik.

"I skal huske at blive vasket grundigt og få gjort jer klar inden festlighederne. Ceremonien starter kl. 16, så vær beredt," advarede hun.

Cita skimmede rummet med et par hurtige øjekast, "Jeg kan se, I har et godt stykke arbejde, der skal laves inden da," hentydede hun og på baggrund af tjenestepigens fnys, kastede Nyria et mismodigt blik rundt i deres beskidte værelse.