Jungkook åbnet døren og ind gik vi. J-Idiot var ikke at se nogle steder, sådan rigtigt. Namjoon gik forbi os og videre ud til køkkenet. Jeg lod som ingenting, og gik ind som om jeg bare var kommet tilbage efter at have handlet ind.
Jeg gik lid forsigtigt ind. Jeg kunne mærke en gribe min hånd, jeg fik et chok og sprang imens jeg kiggede og så at det bare var Jungkook. "Oh, undskyld Jk!" Sagde jeg. "Gør ikke noget, men rolig!" Sagde han. Jeg nikkede. "Fjern din hånd fra hende, ellers fjerner jeg den med glæde!" Sagde en stemme. "Oh fuck!" Tænkte jeg. Det var J-Idiot.
Jeg kiggede ned på mig og Jungkook's hænder, han begyndte at holde strammere rundt om min hånd. "Hvad hvis jeg ikke vil?" Snarret Jungkook tilbage. "Jungkook." Hviskede jeg. Han kiggede på mig og jeg kunne tydeligt se på ham at han var bekymret og nervøs.
Jeg nikkede til ham som et tegn med at han bare skulle give slip, hvilket han så også gjorde. Vi stod og kigget fjernt ud i luften. Da jeg begyndte at sige noget... "Jeg ved ikke om jeg kan klare det mere!" Sagde jeg og stormet mod mig og Idioten's værelse.
Da jeg var derinde smækket jeg døren så HÅRDT som jeg kunne! "FUCK!" Skreg jeg. Jeg gled ned af døren og samlet mig sammen som en bold. Jeg begyndte at græde.
*BANK BANK BANK*
Hørte jeg. "GÅ VÆK!" Råbte jeg. "Men, det er mig." Sagde Jungkook. "Gå væk." Sagde jeg. "Okay." Svaret han og gik.
Jeg blev siddende og græd videre.
(Jep, er en tude Marie)
30 Minutter Senere
Jeg sad og tegnet. Jeg var igang med at tegne et knust hjerte.
Det banket på døren igen. "Hvem der?" Råbte jeg. "Mig." Sagde J-Idiot. "Okay, bliv væk!" Råbte jeg og tegnet videre. "Men det er jo ligesom også mit værelse." Svaret han. "Oh, god!" Sagde jeg og rejste mig for at åbne døren, men idet jeg gjorde det åbnet han døren, stormet ind, tog fat i min arm og kastet mig op ad væggen.
Jeg blev så forbavset at jeg stod og stiret ind i hans øjne med store øjne. Han lænede sig tættere ind mod mit øre "Aldrig hæng ud med Jungkook igen." Hviskede han og jeg kunne tydeligt høre i hans stemme at han var jaloux. "Men det bestemmer du ikke!" Svaret jeg.
Jeg prøvet at undgå hans blik, men til min overraskelse så kunne jeg se nervøsiteten i hans øjne og bekymringerne. "Hvad er der?" Spurgte jeg om. "Lov mig det." Sagde han. "Hvad, hvorfor?!" Råbte jeg næsten. "Hvis du elsker mig, så stol på mig." Sagde han.
Jeg stod og kigget ned i jorden. Han tog sin hånd under min hage og løftet den op. "Hvad er der?" Spurgte han om bekymret. "Jeg ved ikke om jeg elsker dig længere." Svaret jeg stille. Det kom som et chok for ham. "Hvad mener du?" Spurgte han. "Jeg mener at jeg ved ikke om jeg kan lide dig længere." Fik jeg endelig sagt. Han fjernet sin hånd fra min hage. Han tog nogle skridt bagud.
Han blev sur at det jeg sagde. Han tog faste skridt hen imod mig, tog knytnæven op og slog den direkte ind i væggen lige ved siden af hoved af mig. "WHAT THE FUCK!?" Skreg jeg og begyndte at græde. Jeg troede nemlig at han ville slå mig, begrund af min mening og følser.
Han gik tilbage og gik sin vej ud af værelset. Jeg blev så forskrækket at jeg lænede mig ned af væggen og grædt og grædt og grædt.
Der blev banket på døren fucking igen. "Må jeg komme ind?" Spurgte Jungkook. Jeg svaret ikke. "Hallo?" Råbte han. Jeg begyndte at græde igen og det hørte han så. Fordi han STORMET ind på værelset. "HVAD FUCK!?" Råbte han og løb hen imod mig, faldt ned på gulvet og krammet mig. "Sshhh, der er ikke nogle der kan røre dig nu!" Hviskede han.
Han nusset mig i håret. "Jeg gjorde det." Sagde jeg som det eneste. Jungkook blev forvirret, så han kigget ned på mig. "Hvad gjorde du?" Spurgte han om stille. "Jeg gjorde det." Sagde jeg igen. "Hvad gjorde du?" Spurgte Jungkook mig om frustreret. "Jeg fik sagt hvad jeg følte." Sagde jeg. "Ohh" Svaret han og krammet mig hårdere. Jeg begyndte at græde endnu mere.
Jeg følte mig i sikkerhed i hans arme, det var en dejlig følelse. "Tak Jungkook!" Sagde jeg efter noget tid. "For hvad?" Spurgte han. "For alt!" Svaret jeg. "Du skal ikke sige tak, det var mindste jeg kunne gøre... Jeg har lært meget fra dig, selvom at jeg ikke udtrykker det. Det burde være mig der sagde tak!" Sagde han.
Kan man være sødere? "Jeg elsker dig, Jungkook!" Kom det ud af min mund, men jeg mente det. Han krammet mig hårdere.
Jeg tørret mine tåre væk og rejste mig op. "Jeg vil ikke græde hele tiden, jeg vil være stærk nu!" Sagde jeg selvsikker. Jungkook nikkede bare.
Jungkook og jeg gik ned i stuen, sad Jimin, Suga og J-Idiot på sofaen. Jeg gik bare hen som om intet var sket og satte mig ned. Jungkook kom hen og satte sig ved siden af mig. J-Idiot rejste sig op og gik op mod vores værelse.
Jimin så vidst fovirret ud. "Det kan han bare seriøst ikke mene det der!" Udbrød jeg. "Jo, det kan han." Svaret Suga og lignede en der der skulle til at falde i søvn. "Han kan jo ikke gå hvergang jeg lige er i nærheden, jeg bor her også!" Svaret jeg og satte mig irriteret ned i sofaen. "Giv' ham lige noget tid til at komme sig." Sagde Suga og gabte. Jeg vendte øjne, af ham.
30 MINUTTER SENERE
Jeg ved ikke om det bare er mig eller har Jungkook siddet og kiggede på mig de her 30 minutter? Det er sådan lidt halv creepy. Jeg kiggede i hans retning, han noget lige at kigge den anden vej. Jeg smilede for mig selv og drejede mit hoved mod tv'et igen.
Jeg kunne høre nogle komme ned af trappen, jeg kiggede og så Hoseok. Han gik hen imod os og satte sig ned ved siden af Suga, på den anden sofa. Han ignorer mig FULDSTÆNDIGT!
"Hey! J-Idiot!" Råbte jeg. Han ignoreret mig igen. "Hallo?!" Råbte jeg igen.
Han stormet op fra sofaen, gik hen til mig og hev mig op af sofaen. Han stod og holdt mig. Han tog lige pludselig knytnæven op og der vidste jeg at det ville gøre ondt. Jimin og Jungkook stormet op fra sofaen, løb hen og rev ham væk fra mig. Hoseok prøvede at vride sig ud af det greb han blev holdt med. Det lykkes ham, jeg løb op mod værelset med ham i hælene og de andre.
Jeg løb ind i værelset, prøvede at lukke døren men kunne ikke så jeg løb længere ind i værelset. Hoseok lukket døren og låste den. "Hvad vil du?!" Skreg jeg. Han gik hen mod mig og jeg bakket ud indtil jeg selvfølgelige ramte en væg. Han blev bare ved med at komme tættere og tættere på.
Nu stod han helt op ad mig (bogstaveligt)
Jeg blev fanget imellem hans arme. "Lad mig gå." Hviskede jeg. Jeg var faktisk ikke bange for at han vil slå mig. Han tog fat i min hage og løftet den op, så jeg kigget på ham. Han smækket 'out of knowhere' hans læber mod mine.
Jeg stod med de største øjne i verden. Han trak sig fra kysset. "Hvis du ikke kysser igen, så slår jeg dig." Sagde han og kysset mig igen, jeg kyssede tilbage.
På det tidspunkt var jeg SÅ forvirret, jeg noget dårligt nok at blinke før vi stod og kysset. Jeg føler ikke det rigtigt store for ham mere, men giver det en chance for hans skyld.
Men, var det forkert at tænke på Jungkook mens mig og Hoseok stod og kysset? Kan jeg lide Jungkook?!!!
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
HÅBER I KUNNE LIDE DETTE KAPITEL, DET ER SUPER LANGT TID SIDEN SIDST SYNTES JEG! UNDSKYLD FOR DEN GIGA LANGE VENTE TID! SKAL NOK PRØVE AT OPDATERE NOGET MERE! LOVE YOU GUYS!