Jeg havde gået i lang tid nu, men jeg var ikke sikker på hvor jeg var henne, og jeg kunne heller ikke huske hvor vi havde parkeret bilen, så jeg var rimelig fartvild.
Jeg drejede hen af et hjørne ind til en lille gade med små lejligheder og nogen få gade lygter der lyste vejen op. Men jeg følte mig ikke spor tryg, når jeg gik helt alene. Alt så ret skummelt ud og der var ingen lyd i gaden.
Mens jeg gik ned af gaden, så jeg en ældre fyr sidde på en trappe, som førte op til en af de skumle legligheder. Den ældre mand havde en øl flakse i hånden, og han så ret fulde ud, så jeg gik bare videre.
Men da jeg havde gået nogen få meter, kunne jeg pludselig høre ham råbe efter mig "HEY!" Men jeg lod bare som om jeg ikke hørte ham og gik videre. Den ældre fyr så ikke særlig venlig ud, men jeg kunne høre at han råbte flere gange efter mig, derefter jeg begyndte at sætte farten lidt op.
Men pludselig tog han fat i mig og vendte mig om, "Hvad laver sådan en smuk pige som dig så sent ude på natten?" Sagde han og kom tætter på mig, mens han holdt godt fast omkring min arm, "SLIP MIG!" Råbte jeg og prøvede at rive mig løs.
"Neeeej... skal du ikke blive lidt her." Sagde han og begyndte langsomt, at tage hans hånd ned på min røv. I det samme forsøgte jeg, at fjerne hans hånd fra min røv. "Nej det skal jeg ikke og SLIP MIG SÅ!" Råbte jeg og fik revet mig løs.
Men faldt over en sten flise, og landede nede på jorden.
Jeg kunne mærke en lille smerte fra mit knæ, og da jeg rejste mig stille op så jeg at jeg have fået en lille hudafskrabning, og hvordan en latter blev tydelig for mig "HAHAHA." Han satte sig på huk lige foran mig, "Nu bliver du her os mig ikke." sagde han vredt og tog fat i mit hår, og rev mig op til ham, jeg begyndte at skrige af smerte.
Men efter det kunne jeg mærke en hård hånd slå mod min kind, der bliv stille, og det eneste jeg kunne mærke var smerten mod min kind. "Det der skulle du ikke have gjort." sagde han surt, hvorefter han begyndte at tage hårdt fat i mig, og prøve at lyne min kjole ned.
Jeg kunne ikke holde tårne tilbage, og jeg prøvede at komme væk fra hans greb, men pludselig kunne jeg høre en bekendt stemme, "Det der kan du godt glemme alt om." og lige der foran os stod Jimin.
"Neeeej.... se nu hvem der er kommet, det er jo prinsen på den hvide hest." sagde manden på en meget håndlig måde, og holdt godt fast i mig, "SLIP HENDE LIGE NU." Råbte Jimin, der bliv stille et øjeblik, "okay." Sagde manden og kastede mig fra ham, så jeg landede nede på stene, "Y/N." Råbte Jimin.
Og begyndte at løbe hen til mig, og bukkede sig ned, og tog mig op i hans arme, "Jimin." Sagde jeg stille, "Bare rolig Y/N jeg skal nok passer på dig, det lover jeg." Sagde Jimin med en beroligene stemme, jeg smilede stille til ham, og Jimin hjalp med at få mig sat op, da vi pludselig kunne høre, at manden begynde at grine og klappe i hans hænder, "HAHAHAHA hvor romantisk." Jimin rejste sig op, og jeg kunne se hvor sur han var på manden.
"Jimin." sagde jeg "Y/N luk øjnene og vent her, jeg vil ikke have du skal se det her." Sagde han roligt, "Okay." sagde jeg og gjord hvad han sagde, og lukkede øjnene. Jeg kunne ikke se hvad der skete, men jeg kunne høre det og det lyd ikke særlig godt, og jo mere jeg kunne høre jo mere bange bliv jeg.
Og da der var gået noget tid blev der lige pludselig stille, og jeg kunne høre nogen komme hen til mig og sætte sig op huk, men jeg turden ikke åbne mine øjne, pludselig kunne jeg høre et lille grin "Du kan godt åbne dine øjne nu Y/N, det er overstået." Og da jeg åbnede dem sad Jimin lige foran mig, mit ansigt lyste helt op, jeg tog mine arme omkring ham og gav ham et kram, men mit syn lagde mærke til noget, lidt længer henne af gaden. "Jimin er han..." "Nej han er ikke død, bare bevidstløs." jeg tog en dyb indånding. "Okay." sagde jeg.
Men efter lagde jeg mærke til noget ved Jimin, hans læbe blødte lidt. "Jimin din læbe." sagde jeg bekymret.
"Det er ikke noget." sagde han, "Ikke noget den bløde." Sagde jeg og tog mine hænder op til hans læber, og prøvede lige så stille at tørre det væk, da jimin tog mine hænder. "Det er okay Y/N, det er ikke så slemt." sagde han med en rolig stemme.
Og rejste mig op, "Vi må heller komme væk her fra Y/N, enden han vågner op." jeg nikkede"year."