Jeg tror aldrig jeg har taget til lufthavnen i det humør, jeg har aldrig spist en burger i det humør.
Selvom jeg ikke engang havde sagt farvel til dem endnu, var jeg knust. Jeg vidste vi skulle skilles nu. Der er langt fra Danmark til Norge. Jeg magter det ikke. Martinus tog en arm om mig og kyssede mig i håret. Vi sad i lufthavnen inde på en lille macd der var der.
Alle var i dårligt humør, og med alle mener jeg Marcus, Martinus og jeg. Jeg havde sagt farvel til Gerd Anne og de andre derhjemme, så en livvagt havde kørt os hele vejen til Oslo.
Marcus smilede opmuntrende til os. "Vi mødes nok snart igen" sagde han for at prøve at lette stemningen lidt. Ingen havde rigtig sagt noget i en halvtime. Jeg trak på skuldrene og smilede skævt. "Det håber jeg" sagde Martinus og jeg i kor. Jeg kiggede på Martinus og smilede lidt.
"Flyet til Danmark går om 10 minutter" lød det fra højtalerne. Jeg stivnede og fik med det samme en klump i maven. Det var nu. Jeg blev nødt til det.
•••
Virkelig kort Sry,
Mere ude efter skole!