Da jeg vågnede var Anthon ikke ved min side. Jeg så forvirret rundt, indtil duften af bacon ramte mine næsebor. Jeg tænkte tilbage på i går aftes. Hvor var jeg heldig.
Jeg stod ud af sengen og gik ud i køkkenet, hvor Anthon stod og stegte bacon. Han hørte mine fodtrin, og vendte sig om. "Godmorgen smukke" sagde hans hæse morgenstemme. "Godmorgen" svarede jeg og kyssede ham på kinden.
"Jeg håber du kan lide bacon" smilte han. Det var brændt lidt på, kunne jeg se. "Selvfølgelig. Helst ikke så brændt" drillede jeg. Anthon lagde paletkniven og begyndte at kilde mig. Jeg skreg af grin og Anthon fik mig hurtigt ned at ligge.
"Hvad sker der her?" en kvinde kom ud i køkkenet. Anthon rejste sig hurtigt, jeg fulgte efter. "Det her er Rebecca" sagde han og smilte. "Hej Rebecca" smilte kvinden og gav mig hånden. "Jeg hedder Marianne". "Hej, jeg hedder Rebecca" fik jeg fremstammet. "Du sagde da ikke noget om at få nogen på besøg?" sagde Marianne spørgende til Anthon. "Nej øhm.. Det var lidt spontant" svarede Anthon lidt flovt. "Nå ja. Hyggeligt at møde dig" sagde hun og gik ud på badeværelset.
"Det var så min mor" sagde Anthon og så på mig. "Hun virker sød" sagde jeg. "Jah. Hun virker til at synes om dig" smilte han.
Vi spiste stille morgenmad. Derefter gik jeg ud på badeværelset.
Jeg lod vandet og tankerne løbe. Var jeg forelsket i Anthon? Kunne det virkelig være rigtigt?
Jeg stod begravet i mine egne tanker og lagde slet ikke mærke til, at Anthon bankede på, før han stod foran mig. Hurtigt forsøgte jeg at dække mig til med mine arme og Anthon kiggede væk. "Må jeg joine?" spurgte han og så ned i jorden. "Øhm.." svarede jeg, uden at vide, hvad jeg skulle gøre af mig selv. "Det tager jeg som et ja" svarede han kækt og kom hurtigt ind til mig.
Han kyssede mig blidt med den ene hånd på min nakke og den anden på min ryg. Det føltes som om, at det tog en evighed. "Rebecca, der er noget jeg skal spørge dig om" sagde han stille. "Ja?" svarede jeg og fik en klump i halsen. "Are you for real, baby?" sang han stille. Jeg fniste og kyssede ham. Jeg så ind i hans bedende, dybe blå øjne. "Selvfølgelig" sagde jeg. Hans ansigt formede sig til et stort smil. Han kyssede mig tilbage.