Vi går ind på mit værelse og sætter os i sengen.
"Hvordan går det med dig og Anthon?" Spørger jeg.
Jeg får en kæmpe klump i halsen da jeg siger det.
Hun sukker og piller lidt ved dynen.
"Jeg... Jeg er ved at blive træt af ham" sukker hun.
"Seriøst?" Spørger jeg overrasket.
Hun nikker.
"Jeg har tænkt mig at slå op" siger hun og kigger på mig.
"Hvornår?" Spørger jeg.
Hun trækker på skuldrene.
"Hvorfor vil du slå op?" Spørger jeg.
"Jeg tror ikke at han elsker mig" siger hun og får tårer i øjnene.
"Hvorfor tror du ikke det?" Spørger jeg.
"Han... Bliver ved med at snakke om... Dig" siger hun og kigger ned.
"Om... Mig?" Spørger jeg forvirret.
Hun nikker.
Elsker han mig så stadig?!
Jeg rejser mig.
"Lige et øjeblik" siger jeg.
Jeg tager min telefon og går ud på gangen og skriver til ham.
# Anthon
^ Isabella
- - - - - - -
^ Hvad sker der Anth?
# Hvad mener du?
^ Josefine siger at du hele tiden snakker om mig!
# Ja...?
^ Hvorfor?
# fordi at jeg elsker dig <3
^ Wow Anth! Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige!
# Kan vi mødes? <3
^ Ja self. <3 Om 1 time hos mig <3
# Okay <3
- - - - - - - -
Jeg går ind til Josefine igen.
"Jeg tror at jeg tager hjem nu" siger hun og tager sine ting.
"Vi ses i morgen" siger hun og går ud.
Jeg tager min telefon og skriver til Anthon.
Du kan sagtens komme nu <3 skriver jeg.
Ok<3 skriver han et par sekunder efter.
Jeg sætter mig i min seng og venter.
Et par minutter efter ringer det på døren.
Jeg skynder mig ud og åbner.
Han står i døren med de smukkeste røde roser.
"Ej hvor er de smukke" siger jeg og smiler.
"Ligesom dig" siger han og trækker mig ind i et langt kys.
<3 <3 <3