Din underbevidsthed er forvirret og bange, du føler en lidelse, en lidelse af en skæmmende kold kuldegysning. kuldegysningen på din hud spreder sig rundt på hele kroppen. Du mærker blodet løbe langsomt ned af din udsultede krop, og blodet som løber langsomt ned og rammer det hårde stengulv.
En tone spilles fra en gammel ødelagt radio i den ækle kælder. Melanie Clair var holdt fanget i 2-3 år af en ældre ensom kvinde. Melanie havde aldrig fundet ud af hvordan denne her dame så ud, Men ensom var hun. Hver aften blev der skubbet en skål ind i den lille mørke, ækle kælder af en gammel lang kroget beskidt hånd der så ud som om den sad på en død, hvor der var noget smasket dåsesuppe i. RETTES ;)
Melanie huskede ikke hendes egen alder, eller hvem hun var, eller hvordan hun var endt der eller hvem hendes forældre var.
Men historien der lå bag, var ikke en helt normal historie. Det var en forfærdelig historie, den huskede hun nemlig som det eneste. Hun havde det samme mareridt hver aften; mareridtet om den mishandling hun havde oplevet i den lille ækle kælder, om og om igen. Ville det hele nogensinde blive normalt igen...? UDBYG PÅ DET HER
Melanie vågnede op i den ækle kolde kælder, hun var sulten og manglede vand til at slukke tørsten, men der var intet at gøre. Hver dag var en kamp for livet. Men hvornår kunne hun vende hjem igen? og hvordan? Det er spørgsmål om tid, spørgsmål om fremtiden.
Den gamle dame som boede ovenover kælderen var en meget ensom dame. Dengang Melanie boede med sine forældre, legede hun tit med en pige som hed Crystal. Crystal havde sagt at der boede en dame en vej herfra som kidnappede små børn for at holde hende med selskab. Den gamle dame samlede på dukker som kiggede med deres store udvidede pupiller, og kiggede ud mod den store vej hvor små børn legede. De sad i vindueskammen, som små forstenede børn.
Men hvorfor Melanie... Hvorfor ikke en anden?
Ja det er jo historien bag.
_
"Navnet er Melanie Clair" Lyder det fra L.A's radiostation. "Hendes forældre er især bekymret for deres datter Melanie Clair siden hun nu har været væk i 2 år, hun er savnet! Forældrene giver ikke op om sagen, vis nogen har hørt eller set noget bedes i straks melde det til politiet på +1 323-344-5701"
Ja bekymringerne er der mange af omkring sagen om Melanie.
Den by Melanie voksede op i, lå 69 Km væk fra hvor hende og hendes forældre flyttede hen, for at komme væk fra en masse rod, Som Melanie havde rodet sig ud i. De kom til Los Angeles, Melanie fik nye venner og en kæreste, alt gik godt for hende.
hun var en torsdag i byen med hendes veninder og venner fra det universitet hun havde studeret på, hun var færdig med at studere så det ville de fejre med en omgang øl og andet. Da aftenen slog plads, valgte Melanie at tage hjem fra baren de havde været på og efter hun var taget afsted satte hun sig ind i en Taxi for at komme hjem.
En mystisk dame kørte taxien, hun kørte ikke Melanie hen, hvor hun havde sagt hun skulle hen.
Mystisk. Men Melanie valgte ikke at sige noget, Hun havde tænkt af taxidamen havde styr på det, Så hun valgte ikke at spørge ind til hvorfor damen kørte den forkerte vej.
Taxien stoppede, og damen steg ud og åbnede sidedøren hvor Melanie sad, og rev i hendes arm og trak hende hen af den kolde, mudrede jord.
Der løb blod ned af hendes Tinding. hun følte en ulækker følelse i kroppen og besvimede helt, mens de trak hende op af nogle få trappe trin, og trak hende ned i en kælder og spændte hende fast på en gammel laset læder stol, som man kun så i gamle gyser film.
En lampe stod tæt ved siden af Melanie, den stod så tæt så den ramte hendes skulder. Hendes hud begyndte at boble, Kulden sneg sig ind på Melanie og en kuldegysning rislede ned af hendes ryg og videre ned af hendes ben og endte ved tåspidserne.
Melanie Clair sidder en mørk regnvejrsdag i den laset gamle læderstol i den mørke kolde kælder med koldsveden løbende ned over panden. Hun fryser. Det er isende koldt udenfor, en spekulation kommer til Melanie en spekulation om det vindue som oppe i toppen sidder. Vinduet er meget gammelt og revnet, og især støvet. En gammel Nokia mobiltelefon ligger oppe i den støvede vindueskam, Melanie spekulere om hun mon kan få den ned derfra.
-
en damp kommer ned fra trappen henne i hjørnet af kælderrummet, det er den gamle dame med den krogede hånd som varmer dåsesuppe. Melanie hader dåsesuppen, Hun er tvunget til at kvase det ned i sig hver evig eneste aften, nogle gange hver anden.
Nokia mobil telefonen ligger stadigvæk oppe i den støvede vindueskam. Hun kan ikke nå at tag den ned, hun er spændt fast. den gamle dame er på vej ned af trappen i hendes laset natkjole og en hætte over hendes rynkede ansigt. Hun skubbede dåsesuppen hen af gulvet og råbte "ÆD!, ÆD!, ÆD!" Melanie havde ikke lyst, og rystede nej med hovedet. Gulvet knirkede som et gammelt gyngestativ da damen trådte hen imod Melanie, "ÆD!"
Melanie drak hurtigt suppen, hun hælder det ned i sig. Damen som er på vej op af trappen da Melanie hurtig tager lampeskærmen og kaster den op imod Nokia mobiltelefonen, den lander ned på gulvet og laver en voldsom lyd.
Hun var bundet med et tykt lag gaffeltape om håndledet, hun satte håndledet op til lampen så det brændte af. Melanie fik fat i Nokia mobiltelefonen og tastede straks det første nummer hun huskede, og straks var der en person som tog telefonen. "Hallo? Hvem er det? " Lød en stille, behagelig bekendt stemme i røret.
"HJÆLP MIG, JEG VIL HJEM" Melanies tone lød så grædefærdig og sørgelig. Mobiltelefonen gik ud inden damen i røret svarede. det eneste man hørte var et dæmpende åndedræt.
Man kunne høre små fodtrin som trådte ned af den blåmalet slidte trappe.