Julehistorien

(22:24)

Julian: Jeg siger, at jeg har ændret mening, jeg vil gerne være julemanden, jeg vil gerne overtage fars job, jeg ved godt, at det er vigtigt. Nick: Jeg er virkelig glad for din beslutning. Carol: Også mig. Julian giver sine forældre et kram. Olivia: Jeg vidste, at Julian var julemanden. Max: Ja, du vidste det, fra det øjeblik vi mødte ham. Olivia: Ja, det gjorde jeg. Nick: Vi tager hjem nu. Carol: Ja, lad os gå hjem. Julian: Mor, far, der er noget, jeg skal gøre, før vi forlader New York. Carol: Okay. Nick: Okay. Julian går hen til Olivia og Max. Julian: Tak, fordi at i hjalp mig og Wish. Wish: Ja, tak for alt. Max: Du er velkommen. Olivia: Du er virkelig julemanden. Julian: Ja, jeg bliver den nye julemand. Olivia: Jeg vidste, at du var julemanden. Julian: Ja, Olivia, du vidste det, du havde ret. Olivia: Vi kommer til at savne dig og Wish. Julian: Jeg kommer også til at savne jer begge. Wish: Jeg kommer også til at savne jer. Max: Kommer vi nogensinde til at se dig igen? Julian: Måske, hvem ved, hør her, jeg må gå. Olivia: Farvel, Julian og Wish. Max: Farvel, Julian og Wish. Wish: Hej, børn, glædelig jul. Julian: I må begge to have en glædelig jul. Max: Tak, også dig, glædelig jul. Olivia: I må også have en glædelig jul. Julian: Tak, i er begge to nogle rigtig søde børn. Julian giver børnene et kram, inden han forlader New York med sine forældre og Wish.