Uskyld

Skytsengel

Jeg tænker på dig tit. Selvom at jeg ikke rigtig kender dig.
Men alligevel skriver jeg til dig et par gange om året.
For at minde dig om mig.
Jeg vil have at du husker mig som jeg husker dig.
Når jeg ser på dig, er det som at kigge i spejlet. Selvom du er langt ældre end mig, og du er et andet køn, en anden etnicitet og vi faktisk er dybt forskellige udenpå. Så har vi en forbindelse. Du får mig til at reflekterer over mig selv. Du bringer noget ud i mig, som gør at jeg har lyst til at falde ned på mine knæ i gråd. Jeg får sådan lyst til at omfavne, mig selv. Du  hjælper mig med at huske på livet, på alt det som betyder noget. Du er som en skytsengel.
Jeg ser dit ansigt over alt. Forleden mødte jeg en mand, og jeg synes at han så genkendelig ud. Men jeg kender ham slet ikke.
Jeg så bare dig.
Ligesom, at du ser mig.
Som at holde hånden mod en rude, og du på den anden side holder hånden mod min. Men vi kommer aldrig til at være sammen.
For du er en skytsengel.
Ingen i mit liv kender til dig, og ingen i dit liv kender til mig. Ingen ved at jeg har talt med dig. Ingen ved, hvad vi har.
Måske eksisterer du slet ikke. Måske, er du en påmindelse for mig, om mig selv. Måske er du bare en tanke, eller en følelse.