Det er som om tiden står stille, mens jeg sidder ved sminkebordet sammen med Mie og de to piger, der arbejder på mit hår. Hver bevægelse, hvert strøg af makeup, er en del af en ceremoniel forberedelse til den store begivenhed. Kemikalierne fra hårlakken prikker i mine næsebor, og jeg må hoste let for at rydde luftvejene. Men midt i alt kaosset og duften af hårlak og makeup, er der en slags magisk stemning, der svæver omkring os.
Makeupen lægges lag på lag på mit ansigt, men det er ikke noget, jeg ikke har prøvet før. Jeg lukker øjnene og lader dem arbejde deres magi, mens jeg forestiller mig den smukke begivenhed, der venter forude. Sommerfuglene flakser vildt i min mave, og jeg prøver at holde nerverne i ro.
Endelig er kjolen på. Den passer perfekt, som om den er syet specielt til mig. Det er den kjole, jeg altid har drømt om, og nu sidder jeg her i den og føler mig som en prinsesse.
En time senere er jeg helt klar. Vi kører afsted til kirken, og jeg kan mærke spændingen boble i mig. Dette er det øjeblik, jeg har ventet på, det øjeblik, der vil ændre mit liv for altid.
Foran kirken står jeg sammen med min far og venter på, at vi kan gå ind. Min mave føles som om den er fyldt med en hel sværm af sommerfugle, og mit hjerte hamrer hårdt i brystet af spænding. Alt, jeg kan tænke på, er Emil. Han har fyldt mine tanker hele dagen, og nu, hvor jeg snart skal se ham, bobler glæden og nervøsiteten i mig på samme tid.
Min far er en mester til at berolige mig, og han siger nogle sjove ting, der får mig til at grine midt i al nervøsiteten. Døren til kirken åbner sig, og der, for enden af det lange kirkeskib, står Emil. Han ser så perfekt ud, at det næsten er overvældende, og jeg får en følelse af ærefrygt i maven. Min far støtter mig, og vi går langsomt mod ham.
Da vi når frem, placerer min far mig i Emils hænder, og jeg lægger mærke til, at han har tårer i øjnene. Vi står og kigger dybt ind i hinandens øjne gennem hele ceremonien, og selvom præstens ord bliver sagt, er det som om, alt andet forsvinder, og det kun er os to, der er til stede. Jeg hører dog et ja fra Emils læber som får mig til at smile stort.
Da præsten tilspørger mig, kører hele min krop frem og tilbage af nervøsitet, men Emil holder om mig, og det giver mig en følelse af ro midt i al tumulten. Jeg ser dybt ind i Emils øjne og mærker en bølge af overvældende kærlighed og sikkerhed skylle over mig. Jeg ved, at dette er det rigtige, at det er ham, jeg vil tilbringe resten af mit liv med.
"Ja," siger jeg med et stort smil til Emil.
En lettelsens suk slipper ud af hans læber, og han kysser mig. Kirkegæsterne klapper, og vi går sammen ned ad kirkegulvet og ud i den strålende solskin.
Vi bliver hentet i en luksusbil, som var mit ønske, og kørt hen til havet, hvor vi får taget en masse fantastiske billeder. Emils blik på billederne er ubeskriveligt, og jeg kan ikke lade være med at føle mig som verdens heldigste kvinde.
Efterfølgende bliver vi kørt til festen, hvor vi bliver mødt af alle vores gæster. Jeg krammer dem alle og føler mig overvældet af kærlighed og støtte fra dem alle.
Da vi har spist det første måltid banker Emil på glasset og mit hjerte stopper i et kort øjeblik.
"Så kom dagen endelig som Emma og jeg har ventet rigtig længe på"
Han ser rundt på alle og retter så blikket mod mig og det giver et sug igennem hele kroppen.
"Emma jeg elsker dig og det håber jeg, at du ved.
Jeg vidste ikke at en enkelt aflevering på håndboldbanen skulle fører til, at jeg står her og skal giftes med dig i dag. Jeg ved ikke om jeg nogensinde fik sagt rigtigt undskyld for det, men hvis ikke, så får du den her "undskyld Emma jeg håber du kan tilgive mig" men egentlig er jeg utrolig glad for, at jeg gjorde det, for ellers havde jeg nok bare stået i træningscentret i dag og havde nok aldrig mødt dig" siger han og smiler til mig.
Talen er lang og han får mig til at græde utallige gange af alle de søde ord som han fortæller til mig.
Da han er færdig giver jeg ham et kys og et kæmpe kram.
Da klokken bliver 3 om natten, er alle vores gæster gået hjem, og Emil og jeg er på vej til et hotel, hvor vi skal overnatte. Vi er lidt berusede og fulde af glæde og kærlighed, og selvom vi ikke får meget søvn den nat, føles det som om, vi svæver på en sky af lykke.