Mie og jeg er kørt til Danmark for at støtte landsholdet, der skal spille kamp mod Norge. Det er en kamp, der ikke kun handler om sejr, men også om ære og stolthed. Vi skulle i hvertfald komme for drengene.
Det er nogle måneder siden, at Emil og jeg blev venner igen. Efter landsholdet har spillet deres sidste kamp skal hele holdet og deres kærester på ferie. Det bliver så rart med noget ferie.
Jeg er blevet inviteret af Emil, da han ikke havde en "kæreste" at tage med og jeg er glad for, at han valgte mig.
Efter en spændende køretur når vi endelig frem til hallen, hvor kampen skal finde sted. Atmosfæren er elektrisk, og hallen summer af forventning. Fans fra begge hold er mødt talstærkt op og fylder rummet med deres entusiasme. Det er tydeligt, at dette er mere end bare en almindelig kamp.
Hallen er domineret af røde trøjer, et tegn på den intense støtte til det danske hold. Vi finder vores pladser og lader os opsluge af stemningen, mens vi venter spændt på, at kampen skal begynde.
Da dommeren fløjter for kampstart, fyldes hallen med spænding og nervøsitet. Selvom det ikke er en kamp af afgørende betydning, er hver boldberøring og hvert skud mødt med jubel eller frustration fra publikum.
Kampen udvikler sig til en sand rutsjebanetur af følelser. Mathias viser som altid sit talent og sin viljestyrke på banen og scorer over halvdelen af holdets mål. Hver gang bolden rammer nettet, eksploderer hallen i jubel, og vi jubler med.
Tiden tikker afsted, og til sidst lyder dommerens fløjte, der markerer kampens afslutning. Danmark vinder med tre mål mere end Norge. Stemningen når sit klimaks, og jubelen er øredøvende.
Men overraskelserne stopper ikke her. Mathias bliver kåret som kampens spiller, og en kvinde kommer hen til ham med en mikrofon i hånden. Mie og jeg ser forundret på hinanden, vores øjne fyldt med nysgerrighed og spænding. Skal Mathias holde en tale?
Mathias griber mikrofonen med en selvsikker mine og retter sin opmærksomhed mod publikum. Jeg mærker spændingen brede sig i luften, mens jeg kigger over på Mie, hvis ansigt udtrykker en blanding af forundring og nervøsitet.
"Hej allesammen. Jeg håber ikke, at jeg tager for meget af jeres tid, men der er noget, jeg virkelig gerne vil dele med jer alle," begynder Mathias med en stemme, der bærer over hele hallen. Hans ord fanger alles opmærksomhed, og en forventningsfuld stilhed sænker sig.
Han fortsætter med en følelsesladet tone, der afslører den ægthed og taknemmelighed, han føler. Hans ord strømmer ud med en varme og oprigtighed, der får selv de mest hårdføre tilskuere til at lytte opmærksomt.
"Disse to år har været de mest uforglemmelige i mit liv. Jeg har haft æren af at repræsentere landsholdet og Danmark, og det har været en drøm, der er gået i opfyldelse. Men bag enhver succesfuld mand står der en stærk kvinde," siger han med et smil, der lyser op i hans øjne.
Mies reaktion er en blanding af overraskelse og glæde, og hun sidder næsten frosset fast til sin stol, som om hun ikke helt kan tro, hvad der sker.
Mathias fortsætter med at udtrykke sin dybe taknemmelighed over for Mie og den støtte, hun har givet ham gennem alle udfordringerne. Hans ord er fyldt med kærlighed og taknemmelighed, og det er tydeligt, at dette øjeblik betyder meget for ham.
Pludselig spørger Mathias direkte efter Mie, og det er som om, tiden står stille. Jeg ser Mie sidde stille, og det går op for mig, at hun har brug for en hånd, for at stå op. Jeg griber om hende og hjælper hende op, en gestus der fanger publikums opmærksomhed.
Han søger med sit blik gennem mængden, indtil hans øjne lander på os. Et varmt smil spreder sig over hans ansigt, og jeg mærker spændingen hænge i luften, da han beder Mie om at komme ned til ham. Et smil breder sig på mine læber, mens jeg ser Mie, der ser forvirret og overrasket ud. Hun ser ud som om, hun er ved at besvime af chok.
"Emma... hvad sker der?" Hvisker hun og ligner en, som er ved at besvime.
Jeg ved ikke helt, hvad der sker, men jeg griber Mies arm og følger hende ned på banen, mens Mathias fortsætter med at tale til publikum. Jeg støtter hende med hver skridt, og da vi når Mathias, slipper jeg hendes arm og går tilbage til sidelinjen.
Mathias står der, hånd i hånd med Mie og ser brændende forelsket på hende.
"Mie... du er en af de personer, som har været min støtte gennem alt dette, og jeg vil gerne takke dig for alt. Jeg kunne ikke have klaret det uden dig, og jeg vil være evigt taknemmelig. Mie, jeg vil have dig ved min side for altid..." Mathias holder en pause og slipper Mies hånd for at tage en æske frem fra lommen. Han ser nervøst på hende, før han går ned på knæ foran hende.
Mine øjne er limet til dem, og jeg holder vejret i spænding, mens Mathias åbner æsken og præsenterer en smuk ring. Tårerne strømmer ned ad Mies kinder, og hele hallen holder vejret i forventning.
"Mie, vil du gifte dig med mig?" spørger han med en knugende nervøsitet i stemmen.
Det er som om tiden står stille, og mit hjerte hamrer i brystet, mens jeg venter på Mies svar. Hun tager sig til munden, da hun ser ringen. Tårerne glider ned ad hendes kinder, og spændingen er til at skære i med en kniv.
"Ja, det vil jeg," siger hun endelig med en genert latter, og hele hallen bryder ud i jubel og klapsalver.
Jeg kan ikke lade være med at skrige af glæde og klappe i hænderne, mens Mathias rejser sig lettet op og omfavner Mie med det mest kærlige kram. Deres kærlighed fylder rummet, og jeg føler mig overvældet af lykke på deres vegne.
Hele landsholdet løber over til dem og omringer dem. Jeg løber ind på banen, og krammer Mie tæt. Tårerne løber ned ad mine kinder af ren glæde, da jeg omfavner hende i et stort kram.
"Tillykke, Mie!" skriger jeg ud og griner af glæde.
"Jeg kan slet ikke tro det," siger hun og tørrer sine tårer væk med et strålende smil.
"Vis mig ringen!" udbryder jeg ivrigt og kigger spændt på hendes hånd.
Hun strækker sin hånd frem, og der, på hendes ringfinger, sidder den smukkeste ring, der glimter i lyset. Jeg er mundlam af beundring og glæde og kan mærke en tåre glide ned af min kind i ren lykke.
"Hold da op, der har du virkelig fundet dig en god en," siger jeg og nikker i retning af Mathias, der jubler med de andre fyre.
"Ja, det har jeg," svarer hun med et drømmende blik, der hviler på Mathias, der smiler over til hende.