Jeg er stadig hos Mie og Mathias og jeg undgår Emil som pesten og prøver at lukke ham ude af mit sind. Han er som en skygge, jeg ikke kan slippe af med. Tanken om ham vækker en flodbølge af blandende følelser i mig vrede, sorg, og en snert af savn efter det, der engang var.
Da jeg gør mig klar til at mødes med Mie, forsøger jeg at fokusere på det positive - en dag med shopping og hygge, langt væk fra alt dramaet. Jeg tager mine sko på, låser døren til Mie og Mathias' lejlighed og begiver mig ud på parkeringspladsen.
Men der står han pludselig, som en uønsket figur i min personlige forestilling. Emil. Mit hjerte springer et slag over, og jeg tager instinktivt dækning bag en busk. Jeg håber inderligt, at han ikke har set mig.
"Jeg har set dig, Emma!" hans stemme brager gennem luften, og jeg sukker irriteret. Han er umulig.
Jeg forlader mit skjul og går forbi ham uden så meget at se på ham. Jeg vil ikke lade ham ødelægge min dag.
Inde i byen møder jeg Mie foran en af butikkerne. Hendes glæde er smittende, og jeg lader mig langsomt suge ind i hendes energi. Vi shopper og griner, og for en kort stund glemmer jeg alt om Emil og hans besvær.
Jeg køber en kjole til aftenens fest, hvor jeg vil skille mig ud og vise verden, at jeg ikke er knust. Jeg er fri. Efter shoppingturen sætter vi os på en hyggelig café og nyder lidt mad, før vi går tilbage til lejligheden for at gøre os klar til festen.
Jeg beslutter mig for at gøre en ekstra indsats for mit udseende i aften. Min makeup er fejlfri, og jeg føler mig smukkere end nogensinde før. Den glød, jeg føler indeni, spejler sig i mit udseende. Jeg er klar til at vise verden, at jeg er stærk og selvstændig. Mine kinder er ekstra lyserøde og mine læber er større end normalt. Mit hår falder perfekt ned langs mine skuldre og mit smil er ikke et såret smil. Det er et smil som viser styrke og stolthed.
Vi tager en taxa til festen, og jeg føler mig spændt og forventningsfuld. Denne aften handler om mig og ingen andre.
Festen summer af liv, og jeg forsøger at suge det hele til mig. Lyset, musikken, stemningen - alt er som en velkommen afbrydelse fra mine egne tankemylder. Da vi træder ind, går Mie og Mathias straks hen for at hilse på Emil og hans venner. Jeg kan ikke undgå at se Emil med en smuk, høj kvinde med langt blond hår og lange ben, som står med armen knuet om Emils arm. Det prikker en smule i mit hjerte, selvom jeg ved, at vi ikke længere er sammen. Han har ret til at have en date, men det giver stadig en lille stikken af jalousi.
Jeg bliver prikket på ryggen og vender mig om, hvor jeg møder en høj fyr som jeg i den grad genkender. Det er Niklas Landin som der åbenbart stadig bekymre sig om mig og det at han stadig har dårlig samvittighed over videoen som han viste mig.
"Hej Niklas," hilser jeg og giver ham et kram. "Godt at se dig."
Vi snakker kort om situationen med Emil og videoen, og jeg forsikrer ham om, at jeg ikke er sur på hverken ham eller Mikkel, for at vise mig videoen. De gjorde, hvad de følte var rigtigt, og jeg er taknemmelig for, at de viste mig sandheden.
Efter vores snak går jeg hen til baren, besluttet på at få en drink for at løsne op og glemme mine bekymringer. Jeg har brug for at slippe kontrollen og bare være mig selv igen, uden forbindelsen til Emil.
Magnus Landin vinker mig over til sig, og jeg sætter mig ned ved siden af ham. Sammen med de andre drenge fra landsholdet får jeg mig en god snak og en drink, der langsomt begynder at dulme smerten og bekymringerne. Det er præcis det, jeg har brug for - at være mig selv og have det sjovt uden at tænke på Emil.