Tre timer før kampstart stod jeg med summende spænding i kroppen. Det er første gang jeg skal se en håndboldkamp, og jeg kan næsten ikke vente. Jeg skal afsted med min veninde Mie, hvis hjerte banker ekstra hårdt for Mathias Gidsel. Det var hendes crush på ham, der havde lokket hende med til kampen. Hun kender nemlig knap nok reglerne. Jeg er dog taknemmelig for, at hun vil dele denne oplevelse med mig.
En sms fra Mie afbrød mine tanker, og straks blev min spænding intensiveret. "Jeg er ved dig om 10 min ❤️," lød beskeden, og jeg svarede hurtigt med et hjerte og et "Okay, ses ❤️."
Mies bil rullede ind i indkørslen, og da jeg steg ind, mødte vi hinanden med smil. "Hey girl," hilste hun, og jeg svarede med et "Hey Mie."
"Er du klar til at se den lækreste dreng nogensinde?" spurgte Mie med et glimt i øjet, da vi kørte afsted mod kampen. "Jeg lover dig, du bliver ikke skuffet."
Jeg lo og svarede: "Det handler vel ikke kun om udseendet, vel?" Men Mie insisterede på, at Mathias virkelig var pæn.
Vi sang med på musikken i bilen. Vores stemmer flettet sammen i en klangfuld symfoni af forventning og glæde.
Mie parkerer bilen så tæt på hallen som muligt.
Vi stiger ud af bilen og jeg spørger Mie om hun ved, hvor vi skal sidde.
"Ja vi sk-" Mie stivner.
"Hvad sker der Mie?" Spørger jeg og ser forvirret på hende, da jeg bemærker hendes pludselige forstening og rødme. Hendes ansigt er næsten lige så rødt som de små danske flag som hun har malet på kinderne.
Jeg følger hendes blik over mod 2 drenge, som kommer gående over parkeringspladsen.
"Der går Emil Jakobsen og Mathias Gidsel," bemærkede jeg grinende. "Skal jeg råbe efter dem og spørge om et billede?"
Hendes ansigt ændrer sig fra gyldent til rødt. Det er næsten lige så rødt som de små danske flag som hun har malet på kinderne.
Jeg følger hendes blik over mod 2 drenge, som kommer gående over parkeringspladsen.
Mie protesterer kraftigt, og jeg kan ikke lade være med at grine af hendes generte flovhed. Vi følger efter drengene ind i hallen, hvor vi finder vores pladser på første række. Vi hilser på to piger der sidder på pladserne ved siden af os og venter spændte på at kampen begynder.
Da spillerne trådte ind på banen, var stemningen elektrisk. Mies jubel fyldter hallen, da Mathias træder ind og jeg kan ikke lade være med at smile af hendes begejstring.
Emil Jakobsen bliver annonceret og hans udseende fanger min opmærksomhed med det samme. Han er virkelig smuk, og jeg kunne ikke benægte det. Jeg har siden han startede på landsholdet synes, at Emil var tiltrækkende, men jeg har holdt det for mig selv. Jeg ønskede ikke at udløse Mies romantiske fantasier om Emil og jeg sammen. Men i dette øjeblik kunne jeg ikke benægte, at der var noget magisk ved ham.
Frankrigs spillere bliver sendt ind på banen og nationalsangene bliver sunget.
Man kan nemt høre, at der er flest danske fans inde i hallen, da Danmarks nationalsang bliver sunget.
Hvor er jeg glad for, at jeg fik billetter til den her kamp. Det var en kamp, jeg aldrig ville glemme.