2010
________
Jeg havde plaget og plaget min mor om at tage til London. England var bare så smukt. Jeg havde aldrig været der før. Jeg ville sygo gerne prøve det. Men mine Engelsk evner var ikke perfekte og jeg havde aldrig fløjet før.
Pengene var heller ikke noget der var mange af hjemme hos mig.
Men en dag. Faktisk min fødselsdag. Fik jeg kun en gave. Den bedste gave. Hele min familie havde samlet sig om at give mig en uge i London. Jeg skulle selvfølgelig have en voksen med til at holde mig under opsygn da en 15 årig ikke bare kan fare til England som det passer hende. Vi havde lagt tidsplanen så jeg kunne komme til xfaktor audition.
Jeg elskede at synge. Og var fin nok til det. Havde dog aldrig været den bedste. Den del hadet jeg ved at leve. Det at jeg aldrig var den bedste.
Jeg er skide god til skuespil men var aldrig min teaterlæres yndlings. Og fik aldrig ros for at jeg var god.
Jeg var okay til at synge men der var 17 andre som fik den ære og jeg blev bare bedt om at holde min kæft.
Jeg var faktisk også rimelig morsom men blev aldrig anerkendt for det.
Jeg var heller ikke dum i skolen, men var selvfølgelig heller ikke den klogeste.
Men danse det ku jeg. Bedre end de fleste. Og jeg elsker at danse. Elsker det. Men jeg ville stadig prøve lykken med xfaktor.
Min mor sagde til mig, at jeg da godt kunne prøve, men at jeg jo skulle huske på at der er så mange til xfaktor, at chancen var meget, lille for at det blev mig.
Men efter vi havde brugt et par dage i London, og set den ene seværdighed efter den anden, var det endelig xfaktor, jeg skulle give min opmærksomhed til.
×+×+×+×+×
Kan folk lide min historie?
Vil i ikke komme med nogle idéer hen af vejen
Og ris og rus må i også gerne komme med