Den første

81 3 2
                                        



Jeg lister ned af trappen, for at mor og far ikke høre mig. Jeg må endeligt ikke være oppe nu. Men jeg kunne ikke sove og så hørte jeg mor og far der tændte for nyhederne. Jeg kunne ikke lade være. Jeg ved at de vil blive sure på mig. Men jeg måtte bare høre hvad de sagde i tv'et. Det kommer jeg også til at vedrøre mig. Det er også mig der kommer til at leve med det. Mig der kommer til at leve med det. Jeg kan ikke klare den tanke. Jeg vil bare have at det skal forsvinde. Have det til at gå væk. Tilbage som det var før.

Fuck

Hvorfor skete det. Hvorfor lige nu. Og hvorfor gik jeg i mine egne tænke. Hvorfor knirkede trapperne lige nu. Jeg kunne næsten høre alt hvad der blev sagt i tv'et

" Anne-li. Er det dig? "
" ja mor undskyld " svare jeg
" gå op på dit værelse nu!! "
Min mor er vred. Jeg skulle aldrig have gjort det
" Rosa, lad hende nu se med, det kommer jo til at blive hendes nye liv"  Høre jeg min far sige med en kærlig stemme. Men jeg stivner alligevel da han siger at det kommer til at være mit nye liv. Min far vinker mig hen til ham. Jeg løber  han til ham, da jeg er bange. Bange for hvad der skal ske med verden. Med landet. Med byen. Med mine forældre. Med mig. Jeg putter mig godt ned under tæppet, imellem mor og far.
Da nyhedsværten begynder sidder min mor sammenbidt og holder hårdt om det lille kors hun altid har om halsen.
Jeg kan høre at hun sidder og beder. Jeg ved hun er bange. Jeg ved at far er bange. Jeg ved at jeg bange.

~~~~

Nu er det sket. De er også blevet set her i landet. Ikke langt fra vores by. Der er blevet set fire af dem. Jeg havde ikke troet at de ville komme til det her lille land. Jeg troede kun at de var i de store lande, i de store byer. Men nu er de her. Her i vores lille land, her ikke langt fra vores lille by. Jeg håber ikke at de kommer her til.
" så Anne-li. Nu er det senge tid. " Siger min mor stadig sammenbidt.
" må jeg ikke godt sove hos jer? "spørger jeg med bange stemme
" du er tretten, du er for stor til at sove hos os "svare min mor

Jeg tror ikke at jeg for sovet i nat

~~~~

Jeg vågner midt om natten. Kl er 02:12. Jeg skal tisse. Jeg lister ud på toilettet. Da jeg kigger ud af vinduet. Ser jeg ham. Han står lige på den anden side af vejen. Jeg kan ikke lade være med at kigge på ham som om at jeg er tryllebundet. Han drejer langsomt hovedet. Han kigger mig lige i øjnene. Jeg kommer ud af min trance. Jeg løber ophidset ind til mor og fars værelse.

You've reached the end of published parts.

⏰ Last updated: Apr 24, 2018 ⏰

Add this story to your Library to get notified about new parts!

ClowntownWhere stories live. Discover now