Baby Clouds

1

Hjem.
Endelig hjemme. Endelig et sted hvor jeg kan tænke selv, slappe af, trække vejret og være helt og aldeles mig selv.

Sådan føltes det, da jeg trådte gennem døren og ind i min lejlighed for første gang siden håndværkerne officielt var blevet færdige med den. Damn det føltes godt at træde ind over dørtærsklen, på trods af, at jeg havde slæbt mig selv hele vejen op på 2. sal med en flyttekasse på 10 ton!

Selvom jeg var svedig, stakåndet og træt i benene, så havde jeg det stadig så fantastisk, at jeg med glæde havde taget turen ti gange mere for at komme op til min lejlighed.

Min lejlighed. Mit hjem. Her hørte jeg hjemme og mit navn, Sky Cloud, stod på postkassen.

Vildt!

Jeg satte flyttekassen ind midt på gulvet i min tomme stue og beundrede håndværkernes værk. Lejligheden var så smuk.

En af stuens vægge havde et retro look kørende med synlige mursten og de franskedøre passede perfekt ind og gav det lidt hårde rå look lidt blødhed og smag.

Det var simpelthen så perfekt som noget kunne blive.

Jeg måtte huske at takke Harry igen for lejligheden, selvom han havde sagt, at han ikke ville høre mere om det

Jeg havde takket ham så mange gange, at han havde truet, selvfølgelig for sjov, med at sælge den igen, så jeg ikke længere ville ham. Det stoppede mig ikke, men Han fejede mig altid væk med hånden og trak på skulderne, som om det var ingenting.

Jeg tror ikke, han helt forstod, hvad han egentlig havde gjort for mig. Ja det er en lejlighed, og det er i sig selv en stor gave, men for mig var den så meget mere.
Som "hjemløs" betød det, at jeg endelig kunne falde til ro. Jeg havde et sikkerhedsnet at falde tilbage på, hvis alt gik galt. Jeg havde et sted, jeg hørte til.

Og helt ærligt, efter den start min rejse  til England havde haft med Harry og Austin og mrs. Lewis, så havde jeg virkelig brug for noget ro og noget fast.
Det havde Harry givet mig og det kunne man ikke sætte pris eller ord på. Det var bare helt fantastisk.

"Nå hvad synes du?" Sprugte Harry og satte elegant endnu en tung flyttekasse fra sig ved siden af min.

Jeg vendte mig smilende mod ham og blev øjeblikkeligt mega jaloux, da han ikke var helt svedig og forpustet, som jeg havde været, da jeg kæmpede mig op på 2. sal med den sygt tunge flyttekasse. Jeg vidste, at Harrys kasse var tungere, for han delte kasserne op i tunge og ultra tunge, og tog de ultra tunge til sig selv. Det gjorde det bare endnu mere snyd.

Jeg puffede ham blidt i siden med min albue. "Du ved, hvad jeg synes om den. Jeg elsker den."

Han grinte og spillede med på mit drilleri, mens han lod, som om han var såret, der hvor jeg havde puffet til ham. "Auch. Og ja jeg ved, at du elsker den. Jeg ville bare høre dig sige det igen."

Jeg rullede med øjenene. "Egoist."

Han blinkede ned til mig. "Jeg har aldrig påstået andet." Og med de ord greb han mig om hofterne og svang mine ben om hans talje, så jeg sad med benene slynget om hans liv.

"Jeg er egoistisk og tager, hvad der er mit." Han klemte mit lår og kyssede mig, så jeg så stjerner.

Jeg trak mig lige og var lige så forpustet, som jeg havde været, da jeg havde taget trapperne. "Se, det er en af grundene til jeg ikke vil gifte mig med dig."

Harry kastede hovedet tilbage og lo. "Nå det er det? Bare vent. Jeg skal nok ændre din mening med mine fantastiske charmeevner. Du bukker under for mig før eller siden."

Nu var det min tur til at grine. "Nå så det mener du. Pas du nu på med ikke at charmere dig for meget ind på mig. Så lader jeg dig måske ikke bo her mere."

Det ville han ikke høre på, så han tog godt fat om min krop og begyndte at dreje rundt, stadig med mig siddende på hans liv.

Jeg klamrede mig til ham og bad og tiggede til at han ikke fik overbalance og faldt med mig først, så jeg endte med hele hans vægt knusende mod mig.

"Stop Harry!" Råbte jeg.

Han stoppede langt om længe, og hans latter gav genlyd i den tomme lejlighed. "Nåå du mener, at jeg skal stoppe med at bo her, betale husleje, hjælpe med møblerne, lave mad til dig, sove hos dig hver nat? Er det det du mener med stop?"

Den luskebuks.

Jeg rystede på hovedet og lagde min kind mod hans skulder. Alt drilleri var over og jeg vat helt og aldeles ærlig, da jeg hviskede ham ind i øret; "jeg ville ikke bo her med nogen anden end dig. Jeg elsker dig."

Harry satte mig langsomt ned, så jeg ikke kom til skade, men fjernede ikke sine hænder fra mine hofter. "Hvis jeg friede til dig lige nu og her, ville du så have ændret mening?" Han så helt håbefuld ud, selvom han egentlig mente det som en joke. Han håbede altid uanset hvor meget han prøvede at skjule det med humor.

Jeg rystede på hovedet og kyssede hans kind som undskyldning. "Nej. Svaret er det samme."

Han gav mig et smil, men jeg var ikke blind for skuffelsen i de grønne øjne, der kiggede ind i mine brune. "Så må jeg jo nøjes med dit selskab hver dag i denne lejlighed."

Det lød nu egentlig ikke så slemt.

"Indtil jeg har ændret din mening." Tilføjede han til sidst, og han var tilbage til sit fjollede og drilagtige jeg.

Jaja mr. Styles. Så siger vi det.

Hej alle sammen.
Så er der skudt gang i den nye historie. Den har vi alle ventet længe på og nu er den her endelig.

Kapitlet er meget kort, men jeg følte ikke at det behøvede mere. De andre kapitler er længere bare rolig. Men nu er vi kommet i gang!

Jeg håber I kunne lide det, selvom der ikke skete så meget. Men bare rolig det kommer.

Rigtig god søndag og ser frem til en masse flere kapitler med jer.