Wolfs Boy (Danish)

Virkelig drøm (1)

Jeg vågende med et sæt. Jeg havde drømt selv om det var så virkeligt. De røde gule øjne, som næsten skar i mine. De havde været så virkelige. "Max! Kom ned der er morgenmad!" Blev der råbt nede fra køkkenet. Det var Amalie -min storesøster. Jeg gik forsigtigt ud af min seng. Og tog noget tøj på. Jeg kiggede mig selv i spejlet som hang på mit værelse der var malet blåt. Jeg så mit sorte morgen hår glide foran mine øjne, som var mørke brune. Jeg havde et hul i øret med en lille mørk ørering. "Max de nu! Ellers kommer du for sent i skole!" Blev der råbt for anden gang. Efter jeg havde taget mit tøj på, gik jeg ned af den store trappe. Det var en helt ny trappe med en ny farve på. Da jeg kom ned sad min far -som hed Anders. Og læste en avis. Min mor døde da jeg blev født. Jeg tog min skole taske som stod på spise bordet. "Amalie skal vi følges i skole?" Spurgte jeg med en hæs morgen stemme.
Amalie så på morgen maden som hun havde lavet, og kiggede så på mig med et irriteret udsende. "Skal du ikke have noget morgenmad?" Spurgte hun. Jeg så på maden og rystede så på hoved.

********
Jeg var 5 minutter for tideligt. Der var kun 3 personer ud over mig der var kommet. De sad alle sammen på deres mobiler. Jeg havde ikke nogen, for det meste tegnede jeg bare. Ligesom denne her gang. Jeg blev inspireret af min drøm. -jeg tegnede mig selv med en hvid ulv oven på- Det var helt det samme som i min drøm. "Wow, har du tegnet den?" Spurgte Carl -Carl var en dreng på min alder cirka 13 år, han er også den eneste ven jeg har. Carl så ned på min tegning og så på mig igen. Jeg havde kun lavet skitsen, men Carl syntes den allerede var virkelig flot. "Ja... det har jeg vel" sagde jeg halt hviskende. Carl havde sikkert håbet på et andet svar, han kiggede nemlig på mig som om han ikke forstod hvad jeg mente. Da klokken ringede holde jeg mig for ørerne, den lød højere en den plagede. "Av" sagde jeg stille. Jeg satte mig, på min plads. Carl sad ved siden af mig. Vi var kun 18 i vores klasse men vi havde alle sammen en helt anden personlighed. Vores lære var ikke komet i nu. "Mine øre" hviskede jeg til mig selv. Heldigvis havde ingen hørt mig for så ville de have spurgt: hvad er der med dine øre Max? Så ville det have været lidt fjollet at sige: ringe klokken lød højere en normalt. Det vil lyde som om jeg havde ulve øre eller sådan noget, det ville være mærkeligt jeg er jo bare et helt normalt menneske.

Undskyld hvis der er mange stavefejl, men håber du kan lide historien...