De Fire Elementer

#1

"Haha Kira har stadig ikke fundet sit talent" råbte en af ildbetivningerne, de andre grinede bare, det var mig de grinede af, jeg er Kira, den eneste på betvingerskolen der ikke havde fundet sit særlige talent da alle andre havde. Jeg blev mobbet dagligt, og når jeg skulle hjem, gjorde de nar af at jeg ikke havde en saddel til Jill. Jill er min shire, jeg har haft ham siden jeg var helt lille, han er en del af mig, som jeg er en del af ham. Jeg har aldrig rigtig redet på andre heste, så jeg er vant til at min hest er højere end alle andres, men det er dog ikke en god ting når man bliver mobbet. De ved at min familie er fattige, og vi knap nok har råd til vores hus, de ved alt, selv ting ingen andre end jeg ved. Den ildbetvinger der råbte af mig, var prinsen, den kongelige familie har og vil altid være fra ildbetvingernes slægt, da de også er de stærkeste af alle fire elementer, men der er en der siges at være stærkere end dem, mesteren af alle fire elementer avataren, ingen har nogensinde set avataren i live, men det siges at han skifter form når han dør, men det er bare en gammel legende.

*

Vi havde lige fået fri, og jeg løb ud til Jill, så jeg kunne nå at ride væk før ildbetvingerne kom, men som sædvanlig stod de der allerede og ventede på mig, "nej se drenge, hvem har vi her, pigen uden talent" sagde prinsen og grinede, de andre grinede også, jeg prøvede at komme udenom så jeg kunne komme ind til Jill, hvis bare jeg kunne komme der ind ville jeg kunne kommer forbi dem hurtigt, "hvor tror du du skal hen Kira?" Sagde han og smilte lumsk, "hjem! Lad mig nu bare komme forbi!" Sagde jeg og prøvede igen, "næ nej, du bliver her! Vi skal lige snakke med dig!" Han havde et meget lusket grin i hele hans ansigt, "Øhh nej jeg gør ej, jeg skal hjem nu!" Den her gang kom jeg faktisk forbi uden at blive slået, så jeg skyndte mig op på Jill, og galloperede ud af skolegården.

*

Jeg kom hjem til en seddel der lå på bordet, hvor der stod vi er ude og handle vi kommer hjem om lidt
~mor
Den besked fik jeg hver dag, de skulle hente det mad far havde skaffet os ved at arbejde for den kongelige familie, og ikke mindst for prinsen.
Jeg var så træt af alt hvad der skete i dag at jeg gik ud til Jill, og sad lidt der og sang for ham, han elskede når jeg sang for ham, han slappede helt af når vi sad ude i stalden helt alene, der kom normalt aldrig andre end mig hen i by stalden, for i den blev hestene passet på.