Jeg vågnede ved lyden af et skrig. Det var stadig aften, og mit hjerte begyndte at banke hurtigt. Jeg var på vej ned i stuen, og stoppede op foran spejlet. Alt blodet var størknet, jeg var fyldt med blå mærker og sår over det hele. Jeg følte ikke nogen smerte mere, det eneste jeg tænkte på var at han skulle dø.
Et kort sekund efter hørte jeg et skrig igen, og gik videre ned mod stuen. Jeg gemte mig ved gangen, og kiggede ind imod stuen og kunne se at far råbte af mor, jeg prøvede på at se om jeg kunne høre, hvad de sagde. Jeg kunne høre, at mor sagde at hun ville rejse langt væk sammen med mig. Jeg fik en summen i maven, og kunne for første gang i langtid føle noget. Far så rigtigt sur ud, og begyndte at slå på mor. De samme steder, som han plejede at slå. Ovenpå alle de blå mærker hun havde. Han slår altid, når han er sur.
Jeg blev bange, og kom til at skrige ved et uheld
- "åh fuuuck!"
han kiggede på mig, med de koldeste øjne og gik hen i mod mig.
Efter det kan jeg ikke rigtigt huske mere, alting blev sort og pludselig sad jeg i en bus, på skødet af min mor. Jeg havde stadig billedet af far på vej hen imod mig, inde i hovedet jeg begyndte at råbe og skrige
- "JEG VIL IKKE DØ"
mor prøvede på, at berolige mig og sagde "alt er okay, og du kommer aldrig nogensinde til at se ham igen"
Jeg rystede over hele kroppen og fik en lettende følelse i kroppen.
Der var folk som sad i bussen, og gloede underligt på os en af dem spurgte om vi var okay. Og mor svarede bare, at vi har det fint med et falsk smil på læberne.
YOU ARE READING
Nine things
HorrorStella og hendes mor blev mishandlet af Stellas far. En dag besluttede Stella og hendes mor at flytte langt væk fra Faren og starte et helt nyt liv. Det som skulle have været starten på et godt nyt liv endte som et mareridt. Stellas mor fandt en ny...
