forladt

emo

Næste dag er det weekend. Jeg vågner og tænker på lukas. Jeg tænker at jeg aldrig får en kæreste og jeg får lyst til at være emo. Ja tænker jeg og står op jeg tar noget mørkt makeup på og noget mørkt tøj. Og går ned til de andre. Wreaaa siger fru Jensen da jeg kommer ned . Hvem er det råber hun det er mig siger jeg hvem mig siger hun. Det er mig zivra. Er du blevet emo spørg hun. Ja siger jeg og tar noget morgenmad. Resten af dagen tænker jeg kun på lukas og tænker at jeg ikke skulle have løbet væk men bare sige det jeg fortrød at jeg var blvet emo og jeg ræv i mit hår (som jeg havde farvet sort) jeg havde fået hans nummer så jeg ringede til ham og sagde undskyld han siger det var okey. Og vi aftalte at mødes i parken om en time. Jeg blev mega glad og tog noget nyt makeup ikke så maget men lidt. Jeg sagde jeg gik i parken til fru Jensen. Og så gik jeg afsted da jeg kom der ned var lukas der allerede med en mad kurv på et tæppe jeg blev mega glad da jeg så det. Og løb hen til ham jeg forklarede ham at jeg ikke havde nogle forældre og at jeg bor på et børnehjem. Han spurgte hvorfor jeg havde sort hår jeg sagde bare det var en lang historie vi satte os ned og spiste han havde taget en masse bær med han fortalte noget om sig selv og så spurgte han ind til mig jeg sagde jeg havde et mærkeligt moder mærke på skulderen der var formet som en måne. Og han fik lov til at se det han sagde det var flot og så gik vi hjem.