Lanterner

Jeg venter på dig...
Men.
Jeg er stadig med
dig.

Det er som om.
Jeg er med dig,
hvor du går.
Jeg forfølger.
Kun fordi.
Fordi du er
min beundre.

Mine farver på
himmelen.
Er formet efter
dig:
Min skabelon.
Min vidunder.
Mit glansbillede.

Lysende over
dig, som et hav
af blinkende
lanterner.

Lanternerne,
der viser mig
vejen.
Vejens ende.
Vent.
For.
Jeg skal med...
Men.
Du når det nok.
For.
Jeg venter stadig
på dig.

For jeg ved.
Den anden side.
På den anden side,
klarer det op igen.
Du lyser vejen for
mig.
Jeg har allerede
lavet stien til dig.
Jeg venter bare
på dig...

Jeg giver dig
kærlighed.
Kærligheden
du blot
mærker på
din kind.

Jeg ser på
de røde roser.
Jeg tænker nu
på dig.

Så pludseligt og
sært, strejfer du
nu mine tanker.
Du forsvinder
igen.
Så langt nær og
fjern.
Hvor blev tiden
af?

Jeg ser på
dig.
Hele dig.
Hver detalje.
Detaljerne
jeg kun ser.
Men ikke du..
Husk nu.
Jeg er her.
Hvis du får
brug for
mig.

Jeg skinner.
Skinner som
mit smil til dig.
Du min vidunder.
Hver en gløde,
der har ætset sig
fast i min hud.
Mit glansbillede.

For jeg ved.
Du har altid
været min
skabelon.
Lige fra start.

Måske ses vi igen?
Der hvor vi plejede?
Vores sted?

For jeg ved.
Du er her for mig.
Fordi.
Du venter stadig
på mig...