Emma, 18 år, single og har aldrig haft en kæreste.
Det er sådan folk beskriver mig.
Pigen som ingen dreng nogensinde har været interesseret i.
Men hvordan kunne det så ske, at det lige var mig, som han faldt for?
(Bliver ofte rettet til det bedre)
Mens jeg står der og nyder udsigten, banker det pludselig på døren.
"KOM IND!" råber jeg, og i det samme træder Kasper ind i rummet. Jeg smiler varmt til ham, taknemmelig for hans tilstedeværelse.
"Er du kommet godt på plads?" spørger han med et venligt smil.
"Ja, det er helt perfekt. Tak, fordi du tjekker op på mig," siger jeg og sender ham et taknemmeligt smil tilbage.
"Altid. Vil du med ned? De andre snakker om at hoppe i poolen," spørger han.
"Ja, selvfølgelig. Jeg skal bare lige skifte"
"Super, så ses vi dernede," siger han og blinker til mig, inden han forlader værelset.
Jeg træder ind på badeværelset og skifter til min hvide bikini. Jeg studerer mit spejlbillede og mærker en bølge af selvtillid strømme gennem mig. Med et smil på læben og let spænding i kroppen forlader jeg værelset for at slutte mig til de andre ved poolen.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg kommer ned til de andre, hvor Mie, Mathias og Emil allerede er i gang med at have det sjovt i poolen. Jeg får et elevatorblik af Emil, der smiler til mig, som om ingenting er sket. Forstår han ikke, hvad han sagde til mig sidst? Jeg sender ham et underligt blik, i håb om at få ham til at forstå, at jeg stadig er sur på ham. Han kan ikke bare lade som ingenting, især ikke når han har en kæreste – eller hvad fanden hun nu er til ham.
"Hej Emma, den klæder dig," siger Magnus og smiler til mig, da han ligger på en solsenge, imens han henviser til bikinien som jeg bærer.
Jeg kan ikke lade være med at grine over den måde han studerer mig på i min bikini.
"Tusind tak," siger jeg og smiler tilbage.
Magnus rejser sig fra sin solseng og følger med mig ned i poolen til de andre. Vi svømmer hen til Kasper og nogle af de andre, der spiller bold i vandet.
"Emma, må jeg lige spørge dig om noget?" spørger Kasper og kaster bolden over til en anden, som kaster bolden til Magnus.
"Ja da," siger jeg og smiler.
"Har dig og Magnus noget?" spørger han lavt og kigger over på Magnus, der nu har sluttet sig til boldspillet.
Jeg får et chok over hans spørgsmål.
"Hvad? Mig og Magnus? Nej, vi er bare rigtig gode venner," siger jeg og griner af, at han tror, der er noget.
"Sikker?" spørger han og smiler.
"Ja, helt sikker," siger jeg alvorligt og smiler til ham.
"Okay," siger han lettet.
"Hvorfor? Er du jaloux?" griner jeg.
"Næhhh," siger han og smiler.
"Okay, for det behøver du ikke at være."
"Har du heller ikke noget med nogle andre?" spørger han og kigger rundt på nogle af de andre drenge.
"Nej, det skulle kun have været Emil, men det er mere end slut nu. Efter denne her ferie vil jeg aldrig se ham igen," siger jeg og får en kvalmende følelse over den måde, han behandlede mig på sidst.
Jeg er ked af, at det skulle ende sådan," siger han og bliver trist på mine vegne.
"Ja, det er jeg også," siger jeg og tøver.
Bolden bliver kastet over til os og rammer hårdt vandet som sender vanddråber i ansigtet på både Kasper og jeg.
En medspiller fra boldspillet svømmer over mod os for at hente bolden, men stopper op for at hilse på mig.
"Hej, vi har vist ikke hilst. Jeg er Kasper. Målmanden," siger han kækt og smiler.
"Ja, det ved jeg," siger jeg og smiler genert tilbage.
"Nå, så det gør du alligevel," siger han stolt.
"Ja, selvfølgelig. Du er en legende," siger jeg og rødmer.
"Nu ikke bliv alt for starstruck," siger Mie, der svømmer hen til os.
"Hun har altid haft et crush på dig," siger Mie og lægger en arm om mig.
Jeg bliver helt flov og får ildrøde kinder.
"MIE!" råber jeg irriteret over, at hun nævner det.
Han ser sødt på mig, og vi griner alle sammen. Emil griner dog ikke. Han ser i mine øjne lidt jaloux ud, men det vælger jeg at ignorere.
