LAD MIG VISE DIG

KAPITEL 3

Jeg rejser mig op ved et sæt, da iskoldt vand rammer ned over mit hovede. Riley står og griner i vinduet. 

" HVAD I ALVERDEN RILEY?!! " råbte jeg.

" Jeg har banket på døren i 15 minutter, og du ville ikke stå op. Men nu når du er vågen, så få noget tøj på sovetryne. " Sagde hun og grinte stadig.

Jeg løb ud til badeværelset og tog et hurtigt bad. Jeg løb hen til mit skab og tog en hvid trøje på, og en pink nederdel. Jeg går nedenunder og ser at Riley simpenthelm nu er gået ind af vinduet og ligger i sofaen og ser tv. Jamen, altså typisk. Hun ser mig stå i stuen, og nu begynder hendes lange daglige fortælling om drenge. Hun har nu fået en kæreste, og hun har kendt ham i 2 dage. Cool Riley, super altså. 

" Har dig og Brax nogensinde mødtes egnelig? " spurgte hun nyssgeriet.

" What er det brax du rander rundt med? " Spurgte jeg. WHAT? Braxton rander rundt med Blake og er en af badboysne..

" er du i shock? " sagde hun og fniste. man kunne sikkert se på mit ansigt, at jeg ikke havde set den komme. 

" Ja, men jeg er glad på dine vegne " Sagde jeg og krammede hende.

" Du burde altså snart få en kæreste " sagde hun. 

" Jeg tror ikke på den slags " svarede jeg.

" Jeg ved det, men stadig..ligegyldigt " stoppede hun sig selv og vi begyndte at gå imod skolen. 

Typisk, altså hvad regner jeg også med?

---

Skolen

---

Jeg går på den fyldte gang. Jeg skal hen til mit skab, og jeg føler at alle stirre på mig. Jeg kigger mig omkring og mindst 50 mennesker står og kigger på mig. Hvad sker der? Jeg kigger omkring og jeg får øjenkontakt med Blake.

--

BLAKES SYNSPUNKT 

--

Jeg står ved mit skab og snakker med mine venner, som sædvanligt. Hayley træder ind ad døren. Jeg havde ikke set at hun skulle være min lillesøsters babysitter igår, det var crazy. Jeg var sød imod hende igår, fordi jeg så den måde min søster var glad på. Min søster er næsten aldrig smilende eller glad, fordi vores stedfar er voldelig imod hende. Jeg hader at se på min stedfar og min mor sammen. Jeg prøver altid at beskytte min søster, og det ender ud i slåskamp med ham. det er derfor jeg slås, for at beskytte dem jeg holder af. 

Lad mig introducere mig selv ordenligt. Jeg hedder Blake Evans og jeg er 18 år gammel. Jeg ved godt at folk ser mig som den slemme dreng, og det har jeg intet imod. Mange er bange for mig, bortset fra mine venner og familie. Jeg har meget vrede i mig, hvilket tid udbryder i slåskampe. Jeg køre tit på motorcykel, og jeg er lidt af hvad man kalder damernes ven. De vil skam gerne have en tur i bilen eller på cyklen. Ingen af de damer er særlig interresante, de er bare falske og cheap.  Jeg har 3 bedste venner, som lowkey ser op til mig. 

Den første er Jared, han er den som jeg er tættest på og jeg stoler meget på ham. Hvis jeg har brug for noget er han der ALTID for mig.  Han er stortset den samme person som mig, så jeg behøver ikke at forklare mere.

Så er der Brax. Kælenavn for Braxton. Han er sammen med Riley, en af de mest populære piger på skolen. Altså, Riley er flot men ikke min type. Det tror jeg nu også Brax er glad for, fordi jeg kunne snuppe hende hvis jeg gad.  Brax er også stortset ligesom mig, bare lidt mere nede på jorden.

Sidst men ikke mindst er der Jackson. Han er pænt mærkelig, men også en ballademager. Nogle gange opføre han sig lidt underligt, men det griner vi bare af. Men han er en god ven, og sørger altid for at vi griner. 

--------------------

SPISTETID ( stadig blakes synspunkt )
-------------------

Jeg sidder ved mit sædvanlige bord i kantinen. Jeg kigger rundt i lokalet, og spotter hurtigt Hayley. Hende og Riley stirre allerede på mig og hvisker. Da de opdager at jeg også kigger på dem griner de højt og Hayley fyrre en knytnæve ved Rileys skuldre. Riley hiver Hayley op på hendes ryg og kaster mig ved siden af mig. Jackson og Brax kan ikke stoppe med at grine. Hvordan kan Riley løfte nogle, når hun er så lille? Hayley prøver at rejse sig og løbe men jeg tager om hendes hofte og sætter hende ned igen. Jeg er gigantisk iforhold til hende. Drengene inklusiv Hayley stirre underligt på mig.  Jeg må skynde mig at rette op på stemningen.

" Ikke gå. Jeg vil bare drille jer lidt..ik? " Siger jeg og griner.

" Fint " stammer Hayley. Hun rødmer lidt.

---

HAYLEYS POV 

----

Vi sidder alle lidt akavet rundt om bordet. Min telefon ringer imens folk begynder at snakke.

" Jeg må tage den her,  Blake det er din mor så det er nok om Adina. " Sagde jeg og tog telefonen.

" Hej Marie! " Sagde jeg.

" Ja hej Hayley, jeg forstyrre ikke vel? " sagde hun

" Nejnej! Slet ikke. " sagde jeg.

" Godt. Jeg ville høre om du kunne passe Adina igen fra klokken 17.00-22.00, 10 kroner pr time? det er rimelig akut. " spurgte Marie

" Selvefølig, det passer godt! " Sagde jeg.

" Tusinde tak Hayley, Vi ses senere så! " sagde hun

" Velbekommen, ja vi ses ! " sagde jeg og lagde på.

Jeg jublede lidt, fordi jeg skulle babysitte den søde pige ( måske også fordi hendes storebror er blake, men whatever.....) Måske kan jeg se om jeg kan få Scarlet min søster over i aften? Jeg bliver trist ved tanken af at Scarlet stadig bor i plejefamilie, det var bestemt ikke hvad mor og far ville have.

" Er du okay? " spurgte Blake.

" Ehm, Blake kan jeg snakke med dig hurtigt? " Spurgte jeg.

" Ja? " Svarede han.

Mig og Blake gik ned i skolegården og satte os på en bænk. " Hvordan er dig og din søster med din far? " spurgte jeg. Jeg kunne se at det var et ømt punkt, for hans mund var ikke så smilende mere.

" Det er hårdt at se hende blive såret. " Sagde han OG jeg mener nok at jeg kunne se en tåre blive fyldt i hans øje, men hvem skulle tro en badboy græder...

" Ehm, tror du at du kunne køre mig et sted hen efter skole? " spurgte jeg.

" Jaer? Hvor? " svarede han, og man kunne se han var glad fordi jeg skiftede emne.

" Den plejefamilie ved Petersburg Street. " Svarede jeg kort.

" Hvad? Hvorfor? " Spurgte han.

"Min søster er der, og du kender nok historien om mine forældre i flyet. Jeg vil seriøst gerne have hende hjem, hvis jeg kan " 

"Der skal jeg nok køre dig hen. Jeg tænkte om vi skulle lære hindanden bedre at kende, du virker som en god ven og min søster kan lide dig, så det er da et godt tegn. " sagde han.

" Det er jeg klar på! " Sagde jeg og smilte.