TAKE ME AWAY

Kapitel 5

"Hej" siger en af dem. Han har lidt lysere hår end de andre og nogle meget blå øjne. Der noget ved hans dem der får mig til at føle mig bedre tilpas.

"Hej" siger jeg lidt forsigtigt og smiler lidt usikkert til dem.

"Det her er Chloé" siger Antoine og udtaler som altid mit navn med tryk på e'et. Der er noget ved den måde han siger det på. Noget jeg rigtig rigtig godt kan lide.

De andre to nikker blot til mig og sender mig et smil inden de går mod deres scootere, som står parkeret op ad muren.

"Skal vi se at komme afsted?" Spørger de og lyden af motorer der starter fylder den ellers stille gade.

"Kom" siger Antoine og trækker mig hen mod sin Vespa. Han hjælper mig op på den og før jeg ser mig om, sidder jeg mast op mod hans varme krop og med armene om livet på ham.

Vinden blæser i mit hår og jeg lukker øjnene mens jeg nyder farten.

Vi standser foran hvad jeg vil tro er en bar. Glade og måske lidt fulde mennesker står udenfor omkring borde, med øl og drinks i hænderne. Ned langs gaden ligger flere barer og lyden af jazz musik strømmer ud.

Antoine trækker mig med ind mod musikken og vi maser os igenne mennesker for, at komme op til baren. Lugten er røg og vin tynger det lille lokale og jeg rynker lidt på næsen. Antoine griner ved synet af min grimasse. Mængden af mennesker bliver blot større, men det ændrer ikke på stemningen og humøret.

Da bartenderen endelig henvender sig til os, bestiller Antoine noget på fransk og jeg vender mig om for at se mig om.

Et band sidder nonchalant lidt længere nede og spiller jazz, imens de ryger cigaretter. Folk er begyndt at danse og smyger sig grinende om hinanden. En pige lidt ældre end mig bliver svinget rundt af en mand. Hun smiler stort og virker så elegant i sine bevægelser. Et øjeblik føler jeg mig en smule misundelig.

Antoine tager pludselig fat i min hånd og trækker mig med ud. Jeg ser lidt panikslagen på ham men da han lægger sin hånd om min talje, bliver jeg lidt beroliget.

"Men jeg kan jo ikke.." siger jeg men bliver afbrudt af Antoine der tysser på mig.

"Bare lyt" siger han og svinger mig rundt en gang.

Jeg griner men føler pludselig ubalance. Han strammer støttende sit greb om mig og griner også.

Lyden af musikken fylder rummet og pludselig det, som om det kun er os to i rummet. Han svinger mig rundt nogle gange og det føles pludselig så let.

Efter et vinglas eller to føler jeg mig helt let og det eneste jeg ænser er lyden af musik og Antoines blide berøring.

———————

Da han senere kører mig hjem runger lyden af jazz stadig i mit hoved. Lidt klodset stiger jeg af vespaen og forsøger at få balancen tilbage i benene.

Antoine trækker mig ind til sig og pludselig mødes vores læber. Jeg kan mærke hans bløde og varme læber mod mine. Hans tunge åndedrag som pludselig bliver hurtigere. Jeg holder vejet og mærker hvordan mit hjerte banker. En pludselig svimmelhed strømmer ind over mig og da vi trækker os fra hinanden er vi begge forpustede.

Mine kinder føles brændende og jeg kan mærke trangen efter mere.

"Tak for i aften" hvisker jeg og lader mine læber møde hans en sidste gang inden jeg vender mig mod caféen.

"Hey" råber han, da jeg skal til at lukke døren bag mig.

Jeg ser på på ham.

"Du er smuk" siger han og kører så afsted.

Et genert smil breder sig på mine læber da jeg forsigtigt lukker døren bag mig og glider ned af den.

Aftenens hændelser gengiver sig i mine tanker og jeg kan mærke rødmen lige så stille snige sig ind over mine kinder.

Forfatters note:
Hey alle sammen.
Tusind tak for jeres opbakning omkring den her historie. Det betyder så meget for mig. Håber, at i kunne lide kapitlet og hvordan følelserne udvikler sig for Chloe og Antoine.
Hvis i kunne lide kapitlet så husk at trykke på den lille stjerne nede i hjørnet og måske smide en kommentar.

Imorgen skal jeg trække til hvilke fag jeg skal op i til afgangsprøverne - er lidt (meget) nervøs. Skal i lave noget specielt i løbet af ugen??

Knus og kram fra mig<33

Udgivet: 22/4 2018