Efter alting? -Efterfølger af 14 og gravid

5 år tilbage?

Jeg rejste mig og gik nedenunder, alle var hjemme, Martinus, Emma mor og far. Bell var stadig i børnehave.
Jeg satte mig hen til Emma i sofaen. "Marcus de har ringet fra skolen" sagde min mor ude fra køkkenet og kom ind i stuen, hun satte sig ved siden af mig. "Jeg ved det.." sagde jeg stille. "Hvad går der af dig Marcus? Kan du ikke forstå, du ødelægger ikke kun dit eget liv, du ødelægger også vores"
Jeg kiggede ud af vinduet, hun havde jo ret, jeg var ikke til gavn for nogen mere, jeg gjorde bare alle kede af det. "Marcus du må glemme hende nu, du må give slip, du må lade hende gå, være sammen med nogen." Sagde hun stille. Jeg ignorerede hende bare.
Jeg kunne se Emma blev ked af det og løb op på sit værelse, min mor gav mig se-selv blikket, og fulgte efter Emma.
Jeg gik stille op af trappen og smuglyttede ved døren. "Hvorfor hader Marcus os så meget?" Kunne jeg høre hende hulke. "Jeg savner den gamle Marcus.. jeg savner min storebror" den sætning.. jeg havde virkelig såret min elskede lille søster.
Jeg gik ned af trappen, fordi jeg havde egentlig ikke, lyst til at høre resten af samtalen, den gjorde mig bare ked af det.
Men egentlig have jeg selv bedt om det. Jeg har jo skubbet alle ud..
"Marcus kommer du lige herud" råbte min far.
Jeg gik ud i køkkenet, der sad Martinus. Jeg satte mig på stolen ved siden af min far. "Jeg har snakket med pladeselskabet, og i kan ikke stoppe, jeres kontrakt går på 5 år til" seriøst?! "Men far? Jeg kan ikke.." sagde jeg undskyldende "men det kan du blive nød til Marcus, du må tage ansvar her" sagde han meget direkte.
Jeg kiggede hen på Martinus, han sad og kiggede ned i sine hænder.
"Okay jeg gør det" sagde jeg opgivende..
"Martinus du får sørget for at jeres insta, fortæl alle i var blevet hacket, og i aldrig i jeres vildeste fantasi ville drømme om at stoppe.
Han nikkede og gik op på sit værelse.