Morgenmad

28 1 0
                                    

Louis pov:

Vi var alle helt hæse efter at have grint. Vi havde alle nattøj på. Os drenge havde bare en undertrøje og underbukser på. Men Lucia. Hun havde den sødeste lyseblå pyjamas på. Hun var så cute, og så, så uskyldig ud. Det var hun så ikke.  Den pude hun smed i mit hoved sved stadig lidt. Jeg grinte lidt ved tanken og hviskede til mig selv: "ja hun er vild ond sådan smide en pude efter mig." Min mundvige havde bevæget sig op af og jeg stod og smilde.

" hvad smiler du sådan over Loui?" Grinte Harry med et lumsk smil. Var jeg så dårlig til at skjule det?

" ikke noget." Sagde jeg undvigende. Og fik røde kinder.

Lucia havde vidste ikke hørt samtalen. Hun lå stadig ned på gulvet efter vi havde kildet hende for anden gang. "Skal vi ikke få lavet noget morgenmad?" Sagde jeg men jeg og rakte en hånd ned til Lucia. Hun tog i mod den og jeg hev hende op.

Vi gik alle mod køkkenet. Harry og Liam begynder at lave pandekager. Zayn så Tv og Lucia, Niall og jeg sad inde i stuen og spillede Uno.

Lucia var ved at vinde. Hun havde kum to kort tilbage. Jeg havde 5 lortekort og Niall var helt op på 11. Men han så lumsk ud. Han havde et godt kort, det kunne man tydeligt se. Han lagde 2×4 kort op til mig. Jeg lagde også en 4 kort op på i håb om at Lucia også havde en, så hun ikke skulle have 12 kort op. Hun kiggede på mig med et  'hva skulle det til for' blik. Jeg trak bare oå skuldrene. Hun begyndte at trække kort op. Ellers kørte spillet bare vidre og Niall vandt.

"Det er mad." Råbte Liam. Vi rejste os op fra sofaen og gik med tunge skridt mod køkkenet. 

Niall sad der selvfølgelig alderrede da vi kom derud. Bordet var dækket op og vi sætte os.

Det var et rundt bord. På min venstre side sad Niall og på min højre sad Liam, på den anden side af Liam sad Zayn. Overfor mig sad Lucia og mellem Lucia og Niall var en tom stol hvor Harry skulle sidde.

Harry kom med en terlerken hvor det var er bjerg af pandekager på. "Har i lavet nok?" Sagde jeg i sjov. " Det ved jeg sgu ikke. " Sagde Liam som om han mente det oprigtigt. "Jeg skal nok spise dem der er tilbage." Grinte Niall. Når ja Niall. Selvfølgelig var der nok. Jeg smågrinte.

Harry sadde den store tallerken på bordet. "Tag for' jer." Sagde han så og satte sig på den tomme stol. Vi alle begyndte at tage pandekage efter pandekage og dækkede dem med sirup.

Vi havde alle lent os tilbage i vores stole. Alle var vidst færdig med at spise.

"Jeg skal nok tage opvasken." Sagde jeg.

"Tak mate." Sagde Liam og gik fra bordet. Det tog alle deres tallekner og satte dem i opvaskemaskinen.

Da de andre var gået ud i haven begyndte jeg at vaske det hele af.

Jeg var halvvejs da jeg hørte nogen ved døren til køkkenet. Jeg vente mig om og der stod Lucia med et stort smil.

"Skal vi ikke hjælpes ad?" Spurgte hun.

" Det behø." " hvor er viskestykket?" Afbrød hun mig. Jeg pegede over på stolens ryglæn. Der var ingen grund til blive ved, med at lade som om, at jeg ikke ville have hendes hjælp. For det ville jeg jo godt.
Hun tog viskestykket og begyndte at tørre af.

En del af dem (One Direction)Where stories live. Discover now