TAEHYUNG' POV
Vi sad i vente værelset og bare ventet. "Gutter?" Spurgte jeg. "Ja, hvad er der Tae?" Svaret Jungkook. "Er det okay med jer, hvis jeg går mig en tur?" Spurgte jeg. De nikkede bare begge to.
Jeg rejste mig op og gik ud... "WOW! Det er blevet hurtigt mørkt!" Tænkte jeg.
Mine ben begyndte at gå. De tog mig et eller andet sted hen. Jeg stak hænderne i lommen men kunne mærke noget i min lomme... Jeg tog det ud og det var mine høretelefoner.
Jeg stak dem i ørene og satte min playliste på. Jeg tror klokken var 21:00.
Jeg går rundt på gaden og aner ikke rigtigt hvor jeg er.
Selvom jeg havde begge høretelefoner i, kunne jeg høre noget bag mig. Jeg vendte mig hurtigt om, men så intet... Det var først der jeg opdaget at jeg var den eneste på gaden jeg befandt mig på.
Jeg hørte hurtige fodspor bag mig, idet jeg vendte mig om blev jeg slået ud af et bat.
*SORT*
--------------------------------------------------
JIMIN' POV
Både mig og Jungkook har prøvet at ringe til Tae, men han har ikke taget den. "HVAD FUCK SKER DER!?" Udbrød Jungkook og stresset over Tae, ikke tog sin telefon. "Vi må informere de andre..." Sagde jeg og begyndte at gå, der trillede tåre ned ad min kind.
Jungkook nået op til mig, han kigget på mig og så at jeg var ked af det. Han gik ind foran mig og stoppet mig. "HOV! Hey! Hvad sker der!??" Spurgte han om og krammet mig.
Jeg begyndte at græde i hans skuldre. "Der sker bare så meget, på SÅ kort tid. Jeg kan ikke mere!" Græd jeg.
Jungkook holdt om mig imens vi gik hen til der, hvor de andre er.
----------------------------
Da vi stod der foran dem. Løb de alle imod os. "WHAT HAPPENED?" Spurgte de alle.
"Hvor er Tae?" Spurgte Jin om.
Jeg vendte mig om, så jeg stod med ryggen til de andre og krammet Jungkook istedet, imens jeg græd.
"Hvad sker der?!" Spurgte Suga om. "Tae, gik en tur. For ét par timer siden og er stadigvæk ikke kommet endnu... Vi har prøvet flere gange at ringe til ham, men han svaret aldrig eller tog den. Vi tror der er sket noget med ham." Sagde Jungkook.
Jeg brød krammet og vendte mig imod de andre.
"Vi kan jo ikke klare det her uden Namjoon." Sagde J-Hope.
Jin klappede J-Hope i baghoved. "Sige mig! Er du dum eller sådan noget?" Spurgte Jin.
J-Hope tog sig til hoved der hvor Jin slog ham. "Owch!" Udbrød J-Hope.
"Selfølgelige kan vi det! Eller vi kan ihvertfald prøve." Sagde Suga.
Jeg havde stoppet med at græde. Suga kom hen mod mig. "Bare rolig Jimin, vi vil finde ham!" Sagde Suga beroligende.
Jeg nikkede og han tog hans arm rundt om min skulder imens han gik væk fra de andre.
-------------------------
Vi gik væk fra de andre. Vi var inde hos Namjoon. Vi sad rundt om ham. "Hvorfor vågner han ikke?" Spurgte jeg.
Suga kiggede hen imod mig og så hvor ked af det jeg var. Han lagde hans hånd ovenpå min og han agede den stille.
Jeg kigget hen imod vores hænder. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kunne mærke en sommerfugle fornemmelse i maven da han havde lagt hans hånd ovenpå min.
Hurtigt som tiden gik, børstede jeg den tanke væk. Men jeg følte mig tryg ved hans berøring.
Jeg kiggede op på ham, han sad og kigget ned på Namjoon.
Jeg smilede. "Tak..." Mumlede jeg. "Hvad?" Spurgte han. "Tak." Sagde jeg lidt højere.
"For hvad?" Spurgte han. "Alt." Svaret jeg.
Jeg kiggede op på ham igen og overraskende fik vi øjen kontakt, vi blev helt væk i hinandens øjne.
(Okay, nu skal det heller ikke være FOR kærligt...)
------------------------
Efter noget tid, gik døren op. Suga havde stadigvæk hans hånd ovenpå mig, selvom at J-Hope kom ind.
Vi kiggede hen imod ham, han kom stille ind. "Stadigvæk ikke noget?" Hviskede han. Suga rystet på hovedet.
J-Hope lavet bare et nik som svar.
Noget tid efter, J-Hope sad sammen ved os. "Hvor er resten af drengene?" Hvisket jeg.
Jeg sad virkelige og prøvet at holde mine tåre inde. Men gav op.
Jeg vendte mig mod Suga og væltede ind i hans favn. Jeg sad bare og krammet ham imens jeg græd i hans favn.
Han lagde en hånd ovenpå hovedet af mig og den anden på ryggen af mig.
Jeg fjernet mig væk fra ham. "Undskyld." Sagde jeg stille og tørret mine øjne. "Det gør ikke noget." Svaret Suga tilbage.
Jeg rettet min ryg. "Vi må finde ud af hvad vi gør." Sagde jeg. "Ellers så skal vi vente, til Namjoon vågner." Sagde J-Hope.
"Og risikere at der er sket noget med Tae?" Spurgte jeg. Han kiggede forståeligt på mig.
Jeg rejste mig op og gik ud af døren... Jeg kunne høre jeg blev forfulgt af nogle fodspor. "Jimin-shi! Vent!" Råbte Jungkook.
Jeg stoppet op, men jeg vente mig ikke om. "Hvad så?" Spurgte han om. Jeg begyndte at gå. "Ikke noget." Svaret jeg og fortsatte med at kigge ligeud.
Jungkook blev irriteret over mit svar og gik ind foran mig. "Ey! Svar mig ordenligt. Jeg prøver igen... Hvad er der galt?" Sagde han.
Jeg vendte øjne. "Det var nok de dummeste spørgsmål jeg længe har hørt." Sagde jeg og gik udenom ham.
Han kom løbende op til mig igen. "Stop!" Produsteret Jungkook. Jeg fortsatte med at gå. "STOP!" Råbte han.
Jeg fortsatte stadigvæk med at gå. Han kom løbende op til mig igen, han tog fat i min arm og træk mig ind på et... Toilet?
Jeg blev skubbet op ad væggen. "HVORFOR IGNORERE DU MIG?!" Råbte han i fjæset på mig. Han stod og presset mig op ad væggen.
Jeg skubbede ham væk fra mig, sådan faldt.
Jeg kunne se en gnist tænde i øjet på ham.
Oh shit!
Han løb hen imod mig, men jeg flyttet mig. Han løb ind i væggen men tog fra med hans hænder og løb så hen imod der hvor jeg stod.
Han skubbede mig og jeg røg ud af Toilet døren så vi nu stod ude på gangen og sloges.
Alle patienter kiggede på mig og Jungkook.
Jeg lå nede på jorden og Jungkook sad ovenpå mig, han skulle til at give mig en knytnæve i fjæset, men jeg noget at undvige den.
Jeg greb fat i begge hans håndlede og satte mig op så, positionen nu var omvendt.
Jeg skulle til at give ham en knytnæve i fjæset, jeg havde slet ikke lagt mærke til at jeg IGEN græd.
Inden jeg noget at slå ham blev jeg hevet væk af 2 stærke arme.
Jungkook blev hevet væk af J-Hope. "SLIP MIG!" Skreg jeg. "Jimin, rolig... Lad vær med at skrig." På stemmen kunne jeg høre tydeligt at det var Suga.
Jeg faldt ned.
Han rejste mig op. "Giv mig et piggyback ride." Sagde jeg. Han vendte øjne og knælede ned så jeg kunne hoppe op på ryggen af ham.
Jeg smilede. Suga gik, aner ikke hvor. I et rum, hvor der ikke var nogle.
Han satte mig ned. "Hvor er vi?" Spurgte jeg. "Her hvor vi er." Svaret han. "Jamen, hvorfor er vi her?" Spurgte jeg om.
"Fordi." Svaret han. "HVORFOR?!!" Råbte jeg og lige efter råbte han.
"FORDI NAMJOON ER VÅGNET!"
----------------------------------------------------------
Håber i nød det her kapitel. Jeg skulle til Jylland helt oppe i Jylland. Det tog 5 timer herhen og nu er vi på vej hjem igen. Det tager så kun 3 timer (lang historie)... Har også min veninde med, men hun sover lige nu. (ligner det, hun dræber mig hvis hun finder ud af at jeg har skrevet det her)
Forsat god Weekend.
Words: 1297