Virginia Wolfs jul bliver med et par skrig og låste døre vendt op og ned, da hun finder ud af, at hun mod sin vilje er blevet låst inde på sin på sin skole med en fuckboy. En fuckboy der har flere humørsvingninger end 203 piger med menstruation på s...
Jayden står pludselig foran mig, han presser mig op ad væggen, han holder roligt fast på mig. Jeg er fanget. Hans intense øjne border sig ned i mine. Jeg er tabt. Gav jeg op? Gjorder jeg? Er jeg ligesom Jennifer? Nej vel? "Jeg er ikke ligesom Jennifer!" Udbryder jeg ud af det blå, jeg skubber ham irriteret væk, "du har misforstået hende", han griner hæst, "nej, hun elsker dig, idiot. Men sådan er jeg ikke, jeg falder ikke for idiot. Og hvis jeg gør, må jeg føle, hvad jeg føler også skubbe det væk igen", snære jeg og tyre en sok efter ham, "easy tigger" han griner hæst og sender mig et dømmende blik, "Jennifer elsker mig ikke", han sender mig et kort blik, "du er så utrolig!" Jeg sender ham et dømmende blik, "hun er fucking fortabt i dig, ser du det ikke? Hvordan hun sukker efter dig, hvordan hun drømmer om dig, hvordan hun kun sover roligt, når du ligger ved siden af hende. Hvordan hun knuses inden i, vær gang du vælger en anden end hende. Hun elsker dig, og du ødelægger hende", jeg sender ham et skuffet blik, "du er så meget værre, end jeg troede i starten".
"Hvordan kan jeg være værre? Hun har aldrig sagt ordene, jeg kan sgu da ikke se sådan noget. Tror du jeg er elsket Virginia?" Han sender mig et spørgende blik, chokoladen i hans øjne koger. Vi får kakao.
"Nej det er jeg ikke, jeg er ikke elsket, jeg er ikke typen der bliver elsket. Og jeg elsker ikke", løgner, alle elsker. Om det er et minde, en person eller en ting. Alle elsker. "Hvordan tror du, at jeg skulle kunne se i hendes øjne, at hun elsker mig?!" Nu råber han, kakaoen koger.
"Alle elsker" mumler jeg og kigger ned på mine tær, "nogle vil bare ikke indse det, fordi de er bange", jeg kigger op på ham, "du er bange for at elske, fordi du er blevet såret. Men hvis vi lader vores sorge gå ud over vores fremtid, vil vi ende op alene. Og det er først der, vi rigtigt vil forstå, hvad en smerte er", jeg bider mig i læben, "jeg elsker. Jeg elsker, til jeg er færdig med det, også skubber jeg det væk. Men det betyder ikke, at jeg ikke elsker nogle gange. For det gør jeg, og det gør du. Du er bare for bange til at ville indrømme det", jeg smiler af hans lamslåede ansigtsudtryk og puffer ham ud af mit værelse, "tænk over det til i morgen, men gå nu i seng", jeg smile og lukker døren, inden jeg smider mig i sengen og smiler.
Det er præcist hvad jeg gør. Jeg føler, til jeg føler for meget, også skubber jeg dem væk. Hvis ingen kommer for tæt på, vil jeg ikke kunne såres.
Alle elsker. Selv dem der ikke vil. Vi kan ikke lade vær, det er dybt inden i. Selvom nogle ikke føler, føler de alligevel. Dybt inden i, måske ved de det ikke, eller måske er de bange. Men det ændrer ikke på det fact, at de elsker.
Lige meget, hvor meget du såre en person, elsker personen stadig. For hvorfor skulle han/hun ellers være såret?
Det bare sådan det er. Ik?
Jeg er sulten, jeg rejser mig op og lister ud af værelset. Jayden skal ikke opdage mig, så følger han bare med. Jeg lister ned ad trappen og ud i køkkenet, jeg laver noget te og finder en klam frugt.
Jeg spiser den langsomt og kigger mig så rundt, her er vildt mørkt. Men mørket er blot en ven. Undtagen når folk skræmmer dig med den. Altså overfalder dig, forskrækker dig, sådan noget.
Jeg smider skroget ud og går op ad trappen, jeg åbner langsomt døren til Jayden værelse.
Nej, jeg lægger mig ikke hos ham.
Han ligger og vrider sig, vender sig uroligt og mumler.
Han slår ud med armene og ruller over i venstre side.
"Det din sky... Nej... Sto..." han vrider sig og et hulk forlader hans læber. Oh gud, han græder. "Nej" jeg stopper overrasket op, det bare Jay, bare Jay der råber i søvne.
"De..." han krummer sig sammen og falder så langsomt til ro, enden endnu et maridt overfalder ham. Han ligger og vrider sig i hvad der føles som timer, inden jeg tør gå mod ham.
Jeg sætter mig på hug ved ham og stryger ham beroligende over håret, "shh Jay, det går nok, såså" jeg stryger ham blidt over ryggen igen og igen, ned over håret og ned.
"Sov ved mig" han åbner pludselig øjnene, "sov med mig" tigger han, inden han igen falder i søvn. Underligt. Jeg er ikke ekspert i maridt, jeg har ikke oplevet så mange. Dog har jeg et der gentager sig. I det øjeblik, jeg er ved at glemme det, får jeg det igen. Jeg har haft det siden altid
Da jeg var lille, beroligede det mig først, når jeg sov med mine forældre. Jeg ved ikke, hvad Jayden har maridt om. Men det kan ikke være kønt.
Jeg bør lægge mig hos ham, passe på ham, som han gjorder i går. For mig.
Endnu et klynk forlader hans læber og han vrider sig uroligt, "kun denher gang" jeg placerer blidt et kys på hans pande og lægger mig ned til ham,jeg lægger en arm om ham og trækker dynen over os, "shhh" jeg fortsætter min hvisken til ham, i mens han langsomt falder til ro.
Han er en idiot. Men han fortjener ikke dette.
Jeg ved godt, at jeg aldrig vil få en forklaring på disse maridt. Men det betyder ikke, at je gikke vil hjælpe ham igennem det. Jeg vil altid hjælpe ham, selvom han ikke spørg. Jeg ved, at han sætter pris på det, selvom han ikke siger det. Jayden er bare ikke typen, der siger tak. Man skal virkelig se godt efter for at se det, men når man først har set det. Så forsvinder det ikke.
Jayden er et stort spørgsmålsteng. Han behandler andre som skald, selvom han selv har mistet. Han opdager det ikke, når folk elsker ham.
Han hader svaghed, og han ser følesler som svaghed. Det ved jeg.
Også at min kakao er kold, og at han er supper overdrevent hot.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Ikke rettet for doven:)
Sååå yay Har haft engelsk terminsprøve idag, hængt ud med en dreng fra min klasse. (Folk fra min klasse læser med her, så nævner ingen navne). Det var hygge, men utrolig koldt.
Det var ret spontant, han sendte en snap, jeg lagde op til, at han skulle spørger, også spurgte han:) Jeg er god til det her.
Well kort kapitel, hvad kan jeg sige? Det passede ind? Får tidligt fri, men skal nås t se 4 sæsoner Friends inden den 16. Så har travlt. Fuck.
Well, yes. Ikke så meget sige. Eller sangene Ain't Nobody for tiden, har hørt den om og om idag, såæh yayaya.
Spørgsmål: Kan i bedst lide lange eller korte kapitler? Spørgsmål 2: Yndlings sange?
