MARTINUS XIV

789 44 35

Lucas kyssede mig hurtigt tilbage og placerede sine hænder i min nakke.

Jeg skubbede ham op ad døren, og vi begyndte at snave.

Jeg boblede indeni, og jeg vidste, at det her var, hvad jeg ville.

Da vi trak os, stod vi med vores pander mod hinanden. Jeg drejede mit hoved, så min næse ramte hans.

Han grinte stille, tog fat i min hånd og flettede vores fingre sammen.

Jeg smilte, da han trak mig med ovenpå og ind på hans værelse.

Jeg lagde mig på sengen, og Lucas lagde sig ved siden af. Jeg kiggede på ham og kunne kun tænke på, hvor fantastisk han var.

Jeg var gået glip af så meget.

Jeg rykkede mig tættere på Lucas, og fik ham til at lægge sit hoved på mit bryst.

Jeg kyssede ham ovenpå hovedet, hvorefter jeg lå og nussede ham i håret.

"Kan du overhovedet lide mig?" spurgte Lucas stille. Jeg smilte en smule.

"Ja, det kan jeg faktisk," svarede jeg og grinte en smule. Lucas løftede hovedet og kiggede på mig.

"Siden hvornår?" spurgte han videre.

"Igår, tror jeg," svarede jeg med et skuldertræk. Så kiggede vi på hinanden og grinte lidt mere.

"Hvad med dig? Kan du overhovedet lide mig?" spurgte jeg og smilte skævt. Lucas fik røde kinder og lagde sit hoved på mit bryst igen, så jeg ikke kunne se hans ansigt.

"Hmm," svarede han. Jeg skubbede blidt til hans hoved, men ikke nok til, at det rykkede sig.

"Siden hvornår?" spurgte jeg så. Han gemte sit ansigt endnu mere mod mit bryst, hvilket fik mig til at grine.

"Så længe, at jeg ikke kan huske hvornår det startede længere," svarede han akavet. Jeg grinede og trak Lucas op, så han lå lige ved siden af mig.

Hans hoved var uden for mit, hvilket fik mig til at læne mig frem, for at kysse ham endnu en gang.

Hvilket vi også gjorde.

︱︱︱

Vi lå bare og kiggede på hinanden, da min telefon ringede. Jeg tog den, og mor bad mig komme hjem. 

Jeg sukkede, kiggede på Lucas og smilte.

Så pakkede jeg mine ting, kyssede blidt hans læber en sidste gang, inden jeg begyndte at gå hjem.

Derhjemme stod maden klar på bordet, og Marcus smilte glad, da han så mig.

"Vi skal tale senere," hviskede vi i kor, da vi satte os. Vi begyndte begge at grine så højt, at både mor, far og Emma kiggede underligt på os.

︱︱︱

Efter maden gik Marcus og jeg op på mit værelse. Vi smed os sammen i sengen, og Marcus vendte sig smilende mod mig.

"Er du blevet venner med Lucas?" spurgte han glad. da han nævnte Lucas' navn, kom der et smil på mine læber og sommerfugle i min mave.

"Hmm," svarede jeg muntert. Jeg vendte mig, så jeg lå på maven.

Jeg var nødt til at fortælle ham det. Og det skulle være nu.

"lol, Liv har skrevet til mig," sagde Marcus og grinte underligt. Jeg kiggede afventende på ham.

"Hun siger, at jeg skal være klar til at fortælle til alle, at Lucas er forelsket i dig. Wtf? ahah!" grinte Marcus højt.

"Dig og Lucas? ADR!" sagde han højt. Jeg grinte falsk med, og normalt ville Marcus have opdaget det, men han havde for travlt med at grine.

"Selv hvis det var sandt, ville jeg aldrig hjælpe hende," sagde han og grinte. Jeg smilte bare og trak på skulderen.

"Ej, men det ville altså være ret så klamt, hvis Lucas var bøsse," sagde Marcus mere alvorligt. Jeg nikkede og prøvede ikke at møde hans øjne.

"Nå, godnat Martinus. Jeg er træt, så jeg går i seng nu," sagde han og gav mig en krammer. Jeg krammede tilbage, men jeg kunne ikke tænke på andet end, at Marcus ikke ville støtte det, hvis Lucas og jeg fandt sammen. 

Tænk, at noget så godt, kunne slutte så hurtigt.

///
Når jeg rammer 250 følgere, kommer der maraton på begge historier (;;

22/4-2018

RETTET 6/5-2018

Homophobic ↠ mgWhere stories live. Discover now