MARTINUS X

702 52 21

Jeg kunne ikke få ham ud af hovedet. Hans øjne, hans smil, alt ved ham. Mine tanker kredsede omkring ham, uanset hvad jeg gjorde. Jeg rejste mig fra sengen, blot for at gå frustreret rundt på mit værelse.

Jeg lagde mig igen og lukkede øjne, mens jeg forestillede mig, hvordan det ville være, hvis han lå ved siden af mig. Et lille smil kom på mine læber, men det forsvandt lige så brat, som det kom. Der var noget helt galt med mig. Jeg burde ikke forestille mig, hvordan det var, hvis Lucas lå ved siden af mig. Jeg burde ikke tænke så meget på ham. Og jeg burde slet ikke længtes så meget efter ham.

Mens jeg lå der på sengen og håbede, at tankerne ville forsvinde skete der noget, der var endnu værre. Med lukkede øjne dannede jeg et scenarie af Lucas, der sad på sengen ved siden af mig og grinte lavt, før han lagde hånden på min kind og lænede sig ind, for at kysse mig.

Jeg brød ud af min trance, lige i tide til at opdage, hvor forkert og underligt det var. Jeg kunne ikke lide Lucas på den måde. Jeg var til piger. 100% heteroseksuel. Ikke homo- eller biseksuel. Jeg fortsatte med at fortælle mig selv det, indtil det ikke gav mening i mit hoved længere, og det gik op for mig, at det var løgn. Jeg havde et crush på Lucas.

︱︱︱

Jeg valgte at tage et bad, for at få noget vand i hovedet, og så trængte jeg også til det.

Da jeg stod under bruseren begyndte jeg, uden at tænke over det, at synge. Min stemme lød høj og hul i badeværelset.

"Fuck you, fuck you very very much. 'Cause we hate what you do, and we hate your whole crew, so please don't stay in touch." Sang jeg højt.

Jeg kunne ikke huske, hvilken sang det var, men det måtte jeg finde ud af bagefter.

︱︱︱

Da Marcus kom ind på mit værelse, for at sige, at der var aftensmad, vidste han, at der var noget galt.

Han satte sig ved siden af mig på sengen og ventede på, at jeg ville sige noget. Men det gjorde jeg ikke, og det endte med, at vi begge gik nedenunder.

Under aftensmaden var den eneste, der talte Emma, hvilket var usædvanligt, da vi plejede at tale i munden på hinanden, for at sige noget.

Både mor og far kunne mærke, at der var noget galt, men sagde intet. De regnede nok med, at vi selv ville få det løst, som altid.

17/4-2018

RETTET 6/5-2018

Homophobic ↠ mgWhere stories live. Discover now