LUCAS IX

662 40 28

Marcus grinte højt, og det samme gjorde jeg. Marcus mindede egentlig ret meget om Martinus, men så alligevel overhovedet ikke. Han havde ikke den samme gnist, som Martinus.

Jeg kunne godt lide Marcus. Som ven altså.

Efter vi havde siddet i stuen i lidt tid, gik vi op på hans værelse, for at spille FIFA. Det var tydeligt at se, at han var tilhænger af Manchester United. Jeg var nok mere til Liverpool, men jeg gik mere op i at spille fodbold, end at se det. Sådan havde det altid været.

På gulvet havde Marcus et sort og hvidt tæppe, hvor der af en eller anden grund lå en hovedpude. Marcus gik hen og samlede den op og smed den på sengen med et skuldertræk. Jeg grinte kort og satte mig ved siden af ham.

Han tændte sin Playstation, og vi startede spillet.

︱︱︱

Vi havde spillet længe, da vi blev afbrudt af en banken på døren. "Kom ind!" råbte Marcus, uden at fjerne øjnene fra spillet.

Døren blev åbnet og ind kom Martinus, der havde uglet hår og et lettere irriteret udtryk i ansigtet. Han åbnede munden og skulle til at sige noget, men Marcus afbrød ham.

"Hej Tinus! Vil du ikke være med?" spurgte Marcus. "Luke bliver ved med at vinde over mig, og det er ikke fair!" sagde Marcus og grinte. Jeg grinte også, men Martinus så bare stadig irriteret ud.

"Faktisk ville jeg spørge, om I kunne skrue ned," svarede han hæst. Marcus satte spillet på pause og vendte sig. "Hvis du vinder over Lucas, skal vi nok," svarede Marcus udfordrende. Martinus vendte øjne og kom ind.

Han satte sig på sengen og fik Marcus til at rykke sig. Vi startede forfra, og jeg vandt endnu en gang, men denne gang over Martinus. Han stirrede på mig med åben mund, indtil jeg triumferende løftede det ene øjenbryn.

"Det fordi jeg spillede med lorte Manchester United. Det røde forvirrer mig," sagde han. Jeg nikkede langsomt og grinte. "Så lad os spille en gang til, hvor du spiller med Chelsea," sagde jeg og grinte igen.

Martinus rynkede brynene og kiggede på mig. "Hvordan ved du, at jeg bedst kan lide Chelsea?" spurgte han. "Du spiller ofte i Chelsea tøj," svarede jeg kort. Det var ikke helt sandheden, men det var ligemeget. Så længe Martinus ikke opdagede noget om mine følelser for ham.

"Fint, lad os prøve igen," sagde han lidt irriteret. Sikkert over, at han tabte. Jeg smilte en smule og gjorde mig klar.

︱︱︱

Efter to kampe mere gav Martinus op. Jeg grinte og satte mig længere ind på sengen, så jeg sad med ryggen på væggen. Martinus satte sig ved siden af mig, og Marcus ved siden af ham.

"Du tabteeeeee!" skreg Marcus og grinte af Martinus. Martinus vendte øjne af ham og vendte sig mod mig. "Hvad er klokken?" spurgte han. Jeg kiggede på min telefon. "17:52," svarede jeg, og Martinus nikkede.

"Jeg skal nok gå nu," sagde jeg og rejste mig. Martinus nikkede, og begge tvillinger fulgte efter mig, da jeg gik ned i entréen.

"Vi ses imorgen," sagde Marcus og gav mig et brohug. "Jeg skrider på toilettet!" sagde Marcus og gik. Martinus og jeg grinte af ham. Jeg tog hurtigt mine sko og jakke på.

"Du er egentlig god nok," sagde Martinus, kort før jeg gik. "I lige måde, Martinus," sagde jeg og smilte kort. Martinus stak hånden hen mod mig, og jeg rystede den hurtigt.

"Vi ses imorgen," sagde Martinus og smilede. Jeg fik sommerfugle i maven og smilede tilbage. 

14/4-2018

RETTET

Homophobic ↠ mgWhere stories live. Discover now