MARTINUS VI

690 44 21

(3/3 Maraton)

Mor havde proppet mig med is og andet lækkert, men jeg nød det ikke. Jeg lå i min seng med lukkede øjne og prøvede at tænke på gode ting, men hver gang, jeg prøvede at tænke på noget godt, så gik mine tanker automatisk hen til Liv, hvilket fik mig til at græde endnu mere.

I et forsøg på at glemme hende, tænkte jeg på Lucas. Hans øjne, der var så dybe, at man kunne forsvinde. Hans hår, der var så blødt, at man skulle tro, at det var løgn. Ikke at jeg nogensinde havde rørt ved det. Det perfekte ansigt. Hans flabede smil, når han kunne noget, jeg ikke kunne. Ham som person i det hele taget. På et tidspunkt, hvor han ikke havde vist, at jeg var der, havde jeg taget ham i at se på et billede af Liv og jeg. Han kunne sikkert også lide hende. Han havde heller ingen chance, for hun var kun besat af Elias.

Jeg fandt en film frem, men selv den mindede mig om Liv. Alt mindede mig om hendes lange hår, smukke øjne, vidunderlige smil, hende. Og så græd jeg lidt mere.

︱︱︱

Jeg fandt en hvid hoodie og et par sorte bukser frem, som jeg hurtigt tog på. Jeg havde render under øjnene, men det var ikke lige så slemt, som dagen forinden. Jeg kiggede på mig selv i spejlet, smilede falsk og gik nedenunder, hvor jeg spiste en smule morgenmad.

Marcus og jeg tog vores sko og jakker på, og så gik vi afsted mod skolen. Der var ikke langt, men det var stadig koldt. Jeg frøs mine fingre, da vi endelig ankom til skolen.

Hurtigt gik vi indenfor og satte os i klassen. Marcus satte sig på sin plads, og jeg satte mig ved siden af, da jeg ikke ville sidde tæt på Liv. Mange af de andre sendte mig medfølende blikke, klappede mig på skulderen eller sagde noget om, at Liv eller Elias ikke fortjente mig. Det hjalp bare ikke.

Lucas sad også i klassen, men han havde ikke sagt noget. Ikke en enkelt kæk kommentar om, hvor godt jeg klarede dét forhold eller noget i den stil. Jeg kiggede på ham, og hans øjne mødte mine. Min mave vendte sig, og jeg kunne mærke det krible i fingrene.

Jeg kiggede væk og op mod tavlen, idet vores lærer kom ind i klassen. Han smilede, indtil han så mig. Hans øjne blev triste, og han smilte bedrøvet. Jeg ønskede allerede dér, at dagen var ovre.

///
Håber I nød maratonet <3
Hav en fortsat god dag! <3

19/3-2018

RETTET 13/4-2018

Homophobic ↠ mgWhere stories live. Discover now