LUCAS V

628 39 6

(2/3 Maraton)

Marcus kom gående ind i klasselokalet og sendte et skulende blik, først mod Elias, så mod Liv. Liv og Elias kiggede mod hinanden, og så væk igen. Marcus satte sig på sin plads og tog sin telefon frem, da Elias gik hen til ham.

"Det var altså ik-" sagde Elias forsigtigt, men blev afbrudt af en vred Marcus. "Ikke med vilje?! Er det dét, du vil sige?! To fucking måneder! Du skal ikke tro, at du kan gøre sådan noget mod Martinus, uden også at gøre mig noget!" tæt på råbte Marcus. Elias sank en klump og satte sig på sin plads.

Jeg rejste mig og gik over til Elias. Jeg satte mig afslappet på stolen ved siden af ham og sendte ham et kort blik. Han sukkede bare og vendte sig væk. "Hvad er der sket mellem Martinus og dig?" spurgte jeg og prøvede at skjule min nysgerrighed. Elias kiggede ned i bordet.

"Det rager ikke dig," sagde Elias højt. Liv, Marcus og stort set alle andre kiggede på ham. Jeg løftede det ene øjenbryn. "Hvad er der sket mellem dig og Liv?" spurgte jeg så i stedet. "Der er jo for helvede ikke sket noget!" råbte Elias surt og lavede fagter med armene.

Marcus rejste sig vredt og valgte at stå, så han kunne nedstirre Elias. "Du skal ikke prøve at skjule sandheden!" sagde Marcus koldt. Han kiggede hen mod mig. Hans blik var trist, vredt og frustreret på samme tid. "Liv var Martinus utro med Elias i to måneder," sagde Marcus højt nok til, at alle kunne høre det.

"Sådan kan man da også skille sig af med sine venner," sagde jeg og klappede Elias på skulderen. Marcus tog sig sammen, for ikke at smile, men fejlede. Han satte sig på sin plads, mens han stadig havde øjenkontakt med mig. Så vippede han med hovedet, mod den tomme plads ved siden af sig, som jeg så satte mig på med et løftet øjenbryn.

///
19/3-2018

RETTET 13/4-2018

Homophobic ↠ mgWhere stories live. Discover now