MARTINUS IV

690 39 34

(1/3 Maraton)

Jeg havde en underlig følelse i maven, da Liv kyssede mig. Normalt ville jeg have kysset hende tilbage, men i stedet skubbede jeg hende væk. Hun kiggede forundret på mig, men så lyste hendes ansigt op af skam, fortrydelse og flovhed.

"Undskyld," mumlede hun og fjernede sin hånd fra min kind. Jeg kiggede undrende på hende, men hun havde lukket øjnene og sukkede dybt. "Jeg ved ikke hvem, der har fortalt dig det, men du fortjener bedre. Undskyld," fortsatte Liv. Hendes øjne var stadig lukkede.

Jeg skulle til at sige noget, men hun afbrød. "Jeg ved godt, at det var forkert at kysse med ham, me-men han var-" prøvede hun, men stoppede. Mine øjne blev store og en knude samlede sig i min mave. Tårerne steg op i mine øjne, og min hals kradsede.

"Har du været mig utro?!" spurgte jeg grådkvalt. Chokeret. Liv åbnede øjnene og kiggede på mig. Så nikkede hun kort og fjernede blikket igen. "Hvem?" spurgte jeg trist. Hun sukkede.

"Elias," hviskede hun lavt. Vreden steg op i mig, og jeg var bange for, at jeg ville slå hende. "Elias, som min bedsteven Elias?!" spurgte jeg og skulle virkelig holde styr på mig selv, for ikke at lægge mig på jorden og tudbrøle. Endnu en gang nikkede Liv.

"Hvornår?" spurgte jeg videre. Hun sank en klump. "For to måneder siden, og-" sagde hun, men jeg afbrød igen. "Mere end én gang?!" spurgte jeg. Jeg kunne mærke brækfornemmelsen komme, mit hoved dunkede, og jeg var så forfærdelig vred. Det blev ikke bedre, da hun nikkede igen.

"Præcis hvor mange gange?" sagde jeg spørgende. Liv bed sig i læben. "Jeg er ikke helt sikker. Det har været sådan lidt on-off," fortalte hun lavt. Jeg lukkede øjne og trak vejret dybt. "Hvornår var sidste gang?" spurgte jeg så lavt, at jeg tvivlede på, om hun hørte det, men det gjorde hun.

"I frikvarteret." svarede hun og lignede en, der var ved at græde. Jeg kørte en hånd gennem håret og kunne mærke, hvordan fortvivlelsen overmandede mig. "Og hvorfor fortæller du det her nu?" fik jeg fremstammet. Hendes øjne var alle andre stedet end på mig.

"Jeg troede, du ikke ville kysse mig, fordi du så os." mumlede hun, og dér sprang bomben.

"Du ville ikke have fortalt mig det, hvis ikke du troede, at jeg så det?! Du ville simpelthen gå rundt og spille min kæreste, mens du bag min ryg kyssede med hvad, der skulle forestille at være min bedsteven! Jeg har altid troet, at du var for god til at være sand. Det havde jeg ret i!" råbte jeg og rejste mig fra bænken.

Lige da jeg vendte ryggen til hende, kom tårerne. De løb ned ad mine kinder, mens jeg langsomt gik gennem skoven, for at komme hjem.

Jeg nåede frem til fodboldbanen, hvor Elias stod og jonglerede med en fodbold. Han kiggede op og vinkede til mig. Så løb han hen og opdagede mine opsvulmede røde øjne og de mange tårer. "Hvad er der sket, bro?" spurgte han forvirret og bekymret. Jeg drejede hovedet mod ham, sendte ham et blik, der på samme tid var fortabt, trist og vredt.

"Jeg ved det. Det med dig og Liv," sagde jeg lavt. Han klappede i som en østers, slap min skulder og stirrede efter mig, da jeg gik afsted. Jeg gik forbi Lucas' hus. Han åbnede døren, idet jeg gik forbi. Hans blik hvilede på mig, da jeg fortsatte. Jeg vidste godt, at han ville træde i det med Liv i morgen, så jeg ignorerede ham, da han råbte efter mig. Jeg behøvede ikke, at han gjorde det lige nu.

Da jeg kom hjem, låste jeg døren op og gik op ad trappen, indtil jeg var inde på mit værelse, hvor jeg smed mig i sengen. Jeg lå og stirrede op i loftet, indtil Emma kom og sagde, at der var mad.

Jeg var tavs under hele middagen, indtil Marcus kom indenfor, efterfulgt af Elias, der selvfølgelig også skulle være hans bedsteven. De grinte, og Marcus puffede til Elias, der puffede tilbage. De kom ind og satte sig ved bordet. Marcus ved siden af mig, og Elias overfor Marcus.

Elias var tavs, og Marcus lagde bekymret en hånd på min skulder. "Hvad så?" spurgte han. Jeg svarede ham ikke, kiggede bare ned i min tallerken, hvor der lå en halv spist taco.

"Tak for mad," sagde jeg og rejste mig. Jeg bar min tallerken ud i køkkenet og var på vej op ad trappen, da Elias kaldte på mig. Jeg vendte mig om og gik et enkelt skridt ned, så jeg ikke var meget højere end ham. "Hvad vil du?" spurgte jeg spydigt.

Elias sank en klump og åbnede munden, blot for at lukke den igen. "Undskyld, det var ikke meningen," startede han ud. "Nej nej, selvfølgelig var det ikke meningen at hjælpe min kæreste med at være mig utro i to måneder!" sagde jeg vredt. Elias skuldre sank en smule sammen. "Og du skulle forestille at være min bedsteven!" sagde jeg vredt.

"Du kunne bare være en bedre kæreste!" nærmest råbte Elias, hvilket fik mig til at koge over endnu en gang idag. "Jeg skulle være en bedre kæreste? MIG?!" råbte jeg rasende. "Jeg var sgu da en meget bedre kæreste end Liv, der var mig utro med, hvad jeg troede var min fucking bedsteven! Kæft jeg hader dig!" skreg jeg. "Du fortjener hende ikke en skid!" råbte Elias tilbage. "Nej, hun fortjener ikke mig! I er begge to bare nogle fucking røvhuller! Fuck jeg hader jer!" råbte jeg med tårer i øjnene.

"FUCKING NAR!" råbte Elias surt. "IDIOTISKE RØVHUL!" skreg jeg tilbage. Marcus, Emma, mor og far kom ud til os. Elias tog hurtigt sine sko og jakke på, og så forlod han huset. Jeg gik hen til døren, som han ikke havde lukket efter sig. "JEG HÅBER, I BRÆNDER OP I HELVEDE SAMMEN!" råbte jeg rasende.

Far kom hen og tog hårdt fat i min skulder. "Hvad er det, du siger til din bedsteven?!" spurgte han vredt. Mor kiggede skuffet på mig, og Marcus en blanding af trist, skuffet og forvirret. Emma lignede blot et stort spørgsmålstegn.

"Han er ikke en fucking skid min bedsteven! Jeg hader ham!" råbte jeg, mens tårerne trillede ned ad mine kinder. "Jeg hader ham! jeg HADER ham! JEG FUCKING HADER HAM!" skreg jeg og fik løsnet fars greb om min skulder. Jeg faldt ned på gulvet og tog fat om mit hoved, mens jeg hulkede højt.

Marcus satte sig ved siden af mig og slog armene omkring mig. "Hvad har den nar gjort?" hviskede Marcus spørgende i mit øre. Han var der altid for mig. "Jeg elskede dem jo," hulkede jeg lavt. Marcus vuggede mig frem og tilbage, og jeg krammede ham hårdt ind til mig.

"Hvem elskede du?" spurgte han videre. Jeg snøftede. "Liv og Elias," svarede jeg og hulkede igen. "Men de-de," græd jeg. "Bag min ry-yg," sagde jeg. "To måneder." snerrede jeg grådkvalt. Jeg trak mig fra krammet og rejste mig. "Hun var mig utro med min bedsteven i to fucking måneder," råbte jeg og tog fat i mit hår, mens tårerne fortsat trillede ned ad mine kinder og satte sig fast på mit kæbeparti.

Marcus krammede mig igen og lod mig gøre hans hoodie våd af tårer. Mor kom hen og lagde armene omkring os begge, mens hun også snøftede. Far kom også hen, og så kom Emma, der nok ikke helt forstod det, men gerne ville være med alligevel.

Jeg kunne stadig ikke fatte, at Liv havde været mig utro med Elias.

///
Awwe </3

19/3-2018

RETTET 22/12 2018

Homophobic ↠ mgWhere stories live. Discover now