LUCAS I

1.1K 52 29

Jeg havde lavet den her aftale med mig selv, en mental liste, der gjorde, at jeg ikke ville tænke på ham. Eller den skulle nok nærmere minde mig om, hvorfor jeg skulle lade være med at tænke på ham.

Første punkt på listen: Han var kendt, og der var flere hundrede tusinde teenagepiger, der drømte om ham, mindst lige så meget som jeg.

Andet punkt: Chancen for, at han var bøsse, var så lille, at selv jeg havde opgivet håbet. (Jeg håbede altså rigtig meget engang. Det burde være blevet filmet, så man langsomt kunne se, hvordan håbet forsvandt fra mig. Det ville være en forholdsvis interessant film).

Tredje punkt: Jeg ville aldrig, som i aldrig, nogensinde turde fortælle ham om mine stærke følelser for ham.

Fjerde punkt: Vores forhold var lidt kompliceret. Jeg stirrede på ham, efter ham og alle de steder han var. Han holdt sig med temmelig god afstand, men spændte i hele kroppen, når han gik forbi mig, så han var klar, hvis jeg nu angreb ham. (Hvilket jeg egentlig godt kunne finde på. Jeg havde gjort det tidligere, fordi jeg havde troet, at det ville mindske mine følelser at smadre hans ansigt. Det hjalp ikke, men fik mig i stedet til at drømme om hans brune bambi øjne, som jeg gav en grim blå-lilla cirkel rundt om. Jeg var skyld i, at han og hans bror måtte aflyse adskillige interviews i Oslo, for han havde sjovt nok havde et blåt øje. Det var først, da jeg fandt ud af, at de blev på grund af det øje, at jeg blev rigtig stolt af mig selv. Jeg fik ham til at blive tæt på mig. Måske ikke på den måde jeg gerne ville have, men stadig).

Femte punkt: Han havde en kæreste. Det vidste alle i Trofors, men det var endnu ikke sluppet ud til hans og hans brors fans. Heldigt for dem. Hvis jeg skulle være ærlig, så ville jeg forfærdelig gerne have dem til at slå op. Så kunne jeg være den, der kom til ham efter, at Liv havde knust hans hjerte. Tåbelige dagdrømme.

Listen virkede nogen gange. Ikke altid, men en gang imellem.

Martinus' blonde hår, brune øjne og brede smil fangede endnu en gang mit blik, selvom jeg prøvede at kigge væk.

Hans øjne mødte mine, og hans smil falmede med det samme. Han skulede mod mig, uden at lægge skjul på sit had.

Jeg skulede tilbage, selvom jeg mere end noget andet hellere ville kysse ham eller køre en hånd gennem hans mellemlange hår.

Livet er hårdt.

///
Ny fanfiktion. Yay! <3

Jeg vil ikke opdatere her særlig ofte, men jeg ville bare virkelig gerne have den ud, for jeg er træt af, at der er så få drenge-fanfiktions <3

Men altså, ja.

Håber I kan lide den! I må meget gerne vote, kommenterer osv. <3

-Josefine ///

RETTET 21/12 2018

Homophobic ↠ mgRead this story for FREE!