I Actually Really Like Him

Kapitel. 33

Sander siger ingenting, men hiver mig i stedet ind i et kram, og vugger mig frem og tilbage.
"Det lyder som om at du har været igennem en del, Anna. Det er jeg ked af" jeg trækker mig hurtigt tilbage, og giver ham et venligt dask på skulderne.
"Hey, Sander-der-fik-en-lammer-af-den-nye-pige-og-løb-grædende-hjem-Benward. Hvad blev der af kælenavnene?"
Han griner svagt, og jeg føler med det samme et bånd, der bliver tættere mellem Sander og jeg.
Øjeblikket bliver forstyrret af ovnen der bipper, og jeg rejser mig for at tage lasagnen ud. Sander går i gang med at dække bord inde ved spisebordet i stuen, og små 12 minutter senere, er alt klar derinde.
Drengene sidder stadig og spiller, selvom jeg har kaldt på dem, så Sander går ned og slukker PlayStation.
Råb og spydige kommentarer er det første der kommer ham i møde, men han tager det ikke så tungt.
"Anna Bella-bangebuks-Hudson har lavet aftensmad til os, så sæt jer op til bordet, nu"
Jeg griner straks ved den interne joke, som de andre tydelig vis ikke forstår.
Lucas rynker på brynene og kigger skiftevis på Sander og jeg, som fortsætter med at grine over det.
Han siger ikke noget, men det gør ham vred at se os sammen på den måde, det er jeg sikker på.
Han sætter sig ved siden af Liam ved bordet, og overfor mig. William sidder ved min side, og Sander ved bordenden. Knapt har vi sagt værsågod, før Liam kaster sig over lasagen, som er det hans sidste måltid nogensinde.
Han ender med at dele ud til os alle, som straf for at være grådig, hvilket vi alle selvfølgelig finder hyldende morsomt. Selv Lucas!
Aftenen skrider forbi, imens en masse sandheder kommer på bordet.
For os der ikke er i skudzunen er det morsomt, forståeligt nok, men William og Lucas står for skud, så de morer sig ikke lige så meget som os.
Både Liam og Lucas har fået en del at drikke hen over maden, så da vi har ryddet af og sætter os tilbage til boret for at spille brætspil, er de selvfølgelig højlydte og belastende.

Der går ikke lang tid før Liam svinger sin arm rundt om min skulder, og hiver mig ind til ham. Det er en smule ubehageligt, for han stinker af alkohol, og det kan Lucas også godt se. "Slip hende, Liam" mumler han, men Liam hører ingenting.
Istedet giver han sig til at fortælle mig historier, om alle de piger Lucas har haft sex med. Blandt andet:
"Ved du hvad, Anna? Vidste du at Lucas engang efterlod en pige på et dyrt hotel, efter at de havde knaldet, UDEN AT BETALE REGNINGEN? den stakkels pige måtte vaske op i køkkenet i timevis, fordi hun ikke havde penge nok til at betale for værelset, og den alkohol Lucas havde taget fra minibaren!"
Jeg tror at det vil få ham til at slippe, efter at han har fortalt den 'historie', men han fortsætter og Lucas bliver vredere og vredere.
Til sidst rejser han sig fandens hurtigt op, at stolen vælter bag ham med et brag, bordet rykker sig en halv meter frem, og alle stopper det de er i gang med, af ren forskrækkelse. Lucas river Liam ned fra sin stol, og først da han kommer op at stå igen, begynder han at skubbe ham baglæns og råber en helvedes masse bandeord, hvoraf jeg ikke forstår halvdelen. William og Sander er hurtigt på benene, og tager hver sin mand.
I og med at Sander selv er vissen, går det ikke særligt godt, og det ender med at Lucas slår Liam i gulvet.
"HVAD FANDEN HAR DU GANG I, MAND?" Skriger Sander af ham, og jeg kan ikke lade være med at skrige.
William er hurtig til at hive mig baglæns, op af trapperne og ind på Lucas' værelse, hvor han lader mig blive mod min vilje, imens han låser døren udefra.
Jeg kan høre at de råber og skriger nedenunder, og det pirrer mig at jeg ikke kan gå derned og skille dem ad. Jeg glider hurtigt ned langs væggen og lukker ørene, men kan ikke undgå at høre lydene af døre der bliver smækket, og en bilmotor der bliver tændt.

Stilhed.

Der er ingen der kommer op til mig, selvom jeg gentagende gange kalder.
Jeg ved ikke hvem der stadig befinder sig i huset, og hvem der har begivet sig ud i stormvejret. Det er stilnet en smule af, men det er stadig voldsomt.
Sekunder, minutter og halve timer skrider forbi, imens jeg er låst inde.
Jeg har fået et overblik over Lucas' værelse i den tid, selvom jeg bare sidder krøllet sammen i det ene hjørne. Han har et ton bøger, selvom han ikke just virker som typen der gider at læse. Et pænt og rydeligt værelse, og en kæmpe seng.
Alt dufter af ham.
Søvnen er efterhånden begyndt at snige sig ind på mig, og da jeg ikke længere blive siddende, kravler jeg op i hans seng, under dynen.
Sidste gang jeg befandt mig på hans værelse, uden hans tilladelse, havde han givet hende en hård lussing. Det var festen, hvis jeg ikke husker galt. Så vil han gøre det samme denne gang?

Jeg prøver at holde mig vågen, men i takt med at stilheden har lagt sig, glider mine øjne langsomt i, og jeg falder i søvn.