I Actually Really Like Him

Kapitel. 25

Resten af morgenen er sløret. Jeg tager ikke i skole, og Lucas bliver hos mig. Jeg sover i et par timer, og vågner omkring klokken 12, ved duften af BACON. Hurtigt kommer jeg op på benene og ud i køkkenet, hvor Lucas står og laver 'sen morgenmad', som han selv kalder det. Bacon, spejlæg, pølser og hvad der må høre til - selv juice og kakao har han skaffet. Han må have handlet ind, imens jeg sov.
Jeg går forsigtigt hen i mod, og giver ham et kram bagfra. Han bliver tydeligvis en smule forskrækket, men bliver stående ind over komfuret, og drejer sig en smule rundt for at kunne se mig. Et lille smil finder vej til hans læber, og jeg bliver ved med at kramme ham.
"Du er oppe" mumler han, og jeg tager en dyb indånding. Siger ingenting. Krammer ham bare. Han vender sig om så vi står ordenligt foran hinanden, og giver mig et kys på panden. Jeg smiler let, og han nusser i mit hår. Jeg vil ønske at jeg kan fryse præcis det her øjeblik, og bliver der bare en smule længere, men vi ender med at trække os fra hinanden, før det skifter fra sødt til akavet. Først efter vi har sat os til rette, han har stillet to tallerkner på køkkenbord et, stillet alt maden og hældt op til os begge, bryder jeg stilheden med et forsigtigt 'tak'. Han rynker brynene, og kigger på mig.
"For hvad?" jeg trækker på skuldrene, og kører gaflen rundt i min tallerken. Jeg er ikke sulten.
"Alt" mumler jeg, og tager mig mod.
"For at lytte, for at håndtere situationen ordenligt. For ikke at gå, efter du fandt ud af alt det rod jeg er indblandet i"  jeg kan mærke tårene presse på, men jeg har grædt for mange gange til, at jeg vil give dem frit løb igen.
Der er et eller andet i mig, der er begyndt at se Lucas i et anderledes lys. Efter at jeg har lært ham ordenligt at kende, og forstået hvilke hemmeligheder han går rundt med. Han siger ikke så meget, pånær 'selvfølgelig' og 'jeg kunne ikke drømme om at gå'. Han går igang med at spise, og jeg fortsætter med at køre min gaffel rundt på tallerkenen. Han kan jo ikke undgå at opdage det i sidste ende, hvis han er færdig og min tallerken er fuld, så jeg gør noget jeg ikke er stolt af.

"Hørte du det?" mumler jeg, og kigger ud mod entréen. Lucas ryster på hovedet, og tørrer sig om munden med sin serviet.
"Jeg tror, der var nogen der bankede på. Vil du ikke kigge?" han nikker, stadig uden at sige noget, og i det sekund ham runder hjørnet for at se efter, skynder jeg mig op. Giver hurtigt min tallerken og skubber al maden ned i skraldespanden, pånær spejlæggene, og sætter mig tilbage på min plads før Lucas kommer tilbage.
"Der var ikke nogen" mumler han, og sætter sig igen. Jeg spiser langsomt af æggene, og han begynder at tale om alt fra himmel og jord. Vi bliver siddende i en halv time, før han begynder at tage af bordet, og spørger om jeg vil have mere mad.
"Ellers tak, jeg er bropmæt!" han giver mig et lille smil, og sammen rydder vi af og vasker af. Jeg vasker tallerknerne stille af, og rækker dem til mig. Han sætter dem i opvaskemaskinen.
Da han bliver en tand for flabet, får han et lille sprøjt med vandet, og det fortryder jeg med det samme. Et kæmpe smil finder vej til han læber, før han sætter i løb efter mig. Villa en er pænt stor, der er en lille køkken-ø, som jeg kan løbe rundt om. Jeg skriger og griner, og hører for første gang et rigtigt Lucas-grin. Han fanger mig hurtigt og holder mig tæt ind til sig, imens han sprøjter lidt vand på mig. Jeg skriger ihærdigt, men kan ikke komme fri.
"LUCAS, NEJ" råber jeg forbavset, da han har sæben i hånden, og skal til at tværer det i håret på mig. Han griner højt, og jeg rykker så hårdt i ham, at vi begge falder omkuld.
Vi tumler rundt på gulvet, med højt humør, før han endelig får overmandet mig, sætter sig på min mave og holder mine arme nede.
"Nogen sidste ord, Anna Bella?" mumler han sleskt, og jeg rykker hurtigt mit hoved hen til hans arm, og giver den et grundigt slik med tungen. Han gisper forbavset ved synet, og oversprøjter mig med opvaskesæben, så meget at den bliver tom. Først da jeg ikke kan få luft, fordi vi begge griner så meget, ruller han ned og ligger sig ved siden af mig på gulvet.