Poltergeist
"Nå sam, hvordan har denne uge så været? Nogle mareridt eller syner?".
"Nej ingen syner, kun få mareridt, Jeg drømte igen om hvad der skete i huset, og om min søster, katie. Jeg troede hun var død, det var meget slemt". "Sam? Kan du fortælle alle detaljer?".
"Okay", sagde jeg.
Det starter som sædvanligt med at jeg sidder i en bil og snakker med mine forældre.
"Slap nu af Katie", siger min mor til min lillesøster.
"Men jeg kan bare ikke vente til at vi kommer ud til det nye hus!".
"Det nye hus? Hvad for et nyt hus?", spørger jeg.
"Vi flytter jo ud til det nye hus, med en stor skov ved siden af". Bilen bliver fyldt af stilhed. Efter nogle timer
stopper bilen, og jeg kigger ud af vinduet.
"Så er vi her", siger min far.
Min lillesøster løber ud af bilen og hen til huset. Jeg går ud af bilen og kigger oppe på det gigantiske hus.
"Er dét der vi skal bo i??" Spørger jeg sarkastisk.
"Ja! Det er lidt fald færdigt men ellers er det da flot", siger min mor.
Jeg går over mod et træ og læner mig op af det.
"Hvor er Katie?" Spørger jeg.
"Løb hun ikke ind?", siger mor hurtigt.
"Jeg går ind og tjekker", siger jeg langsomt. Jeg går over mod døren og lige i et med at jeg rør ved håndtaget.
"AV FOR HELVEDE!", råber jeg.
"Hvad sker der!" Råber min mor bange.
"Det ga' squ stød! Årh lorte hus!".
Jeg bryder døren ind, og kigger på det rådne gulv.
"Katie? Katie?", råber jeg med en hviskende stemme. Jeg går lidt videre ind på det knirkende gulv. Jeg kunne høre min søster grine, men det lød nu mere som poltergeist. men det var helt klart hendes grin, ingen andre kan have det grin. jeg råber efter hende igen "Katie hvor helved er du?", jeg går lidt rundt og leder efter hende, men det lykkes ikke at finde hende, jeg havde gået sådan rundt fra værelse til værelse, og ledt i skabe og skuffer, og hold da op hvor er der dog meget manner, der er sådan 6 værelser bare på 1 sal. Igen hører jeg hendes grin, jeg fulgte efter lyden, og den førte hen til trappen, jeg gik stille op af den, og jo højere jeg kom op af trappen, jo højere blev lyden. Men da jeg stod oppe for toppen af trappen, blev lyden bare lavere og lavere, jeg forstod ikke hvad der skete, og jeg må indrømme at jeg blev hunderæd. Mit hjerte hamrede derudaf. jeg stod bare og gloede, og lige pludselig rør en hånd ved mig, og en gammel halvblind, og meget skræmmende dame spørg mig.
"Hvad laver du dog her? Her skal en dreng på din alder ikke være",
og i et set forsvandt hun, jeg begyndte at råbe efter hende,
"hvad mener du, hvad mener du? Hallo du kan ikke bare gå!". Råber jeg efter hende.
Jeg gav op efter et par minutter, og satte mig håbløst ned. efter noget tid er der nogle der rører ved mine knæ, jeg kigger op og en lille pige står og kigger på mig, og pludselig vender hun sig om og løber væk i slowmotion, og helt lydløst, og der begynder jeg at blive bange for alvor. Jeg følger derefter efter hende, og ender på et børneværelse, med dukker og prinsesse ting, jeg skynder mig så derefter at lukke døren, og løbe ned af trappen, da jeg høre gråd, jeg vender mig om og kigger, der stod Katie så, jeg løb hen mod hende og tog hende op og spurgte hende om hvad der dog var sket, hun græd bare uden at blinke, og uden og sige et eneste ord. jeg blev meget bekymret og løb derefter ned af trappen med Katie i armene.
"Sam! Sam, SAM! Rolig nu",
sagde mrs. hopkins,
"du får jo et anfald, knægt,
drik lige noget te, og træk vejret".
"Ja okay", sagde Sam.
"nu må du også huske hvorfor du er her. kan du fortælle hvorfor du er her? kan du huske hvorfor du er her?" Siger mrs. Hopkins meget spørgende.
"Sam husk nu også at det er helt okay at være ked af det, og jeg kan se på dig at du ikke er okay".
"Jeg er okay! sagde jeg hurtigt, jeg er bare bange for at min drøm bliver til virkelighed".
"Sam husk nu at det der skete i dit hus, er ikke rigtigt, husk nu at du fik mange mareridt i det hus, og husk at du så syner, det er ikke virkelighed, det var bare en drøm, dæmoner, hamskiftere og poltergeist'èr findes ikke".
"Vil du have mig til at fortælle videre?".
"Ja fortæl du bare videre", svarer mrs. Hopkins roligt
(Hey peeps det her er ingen ting, bruddet kommer senere, og intet i denne historie er rigtigt, mig og en veninde har taget inspiration fra gyserfilm som "sinester" "carrie" "The Conjuring". Og det her er starten, der kommer mere senere, da det også er noget vi laver i skolen.)
